Nu skal vi sikre, at kvinderne bliver i byggeriet

De sidste par uger er de gode nyheder nærmest tikket ind på stribe: på landsplan viser nye tal fra Børne- og Undervisningsministeriet, at antallet af elever, der er i gang med at uddanne sig til f.eks. elektriker eller andre tekniske fag, er steget med 30 % på ti år herunder flere kvinder. Og i Midtjylland er det lykkedes Herningsholm Erhvervsskole at øge at antallet af kvinder på de tekniske uddannelser med 124 %.

Tallene viser det, som vi i Fonden Divers også selv kan mærke: at mange erhvervsuddannelser og virksomheder de seneste år har arbejdet målrettet på at få flere kvinder ind i byggebranchen. I dag handler samtalen derfor i stigende grad ikke længere om, hvorvidt vi skal rekruttere kvinder, men om hvordan fastholder dem.

Forandringer kommer i bølger, og nu er det tid til at skabe de mere grundlæggende ændringer for kvinder på erhvervsskolerne og ude på byggepladserne. Hvis vi gerne vil have flere kvindelige lærlinge og svende, hvilke forhold skal der så stilles til rådighed? Hvordan sikrer vi, at kvinderne bliver taget godt imod, og hvordan bliver der skabt en arbejdsplads, hvor alle kan udvikle sig fagligt og føle sig som en del af holdet uafhængigt af, om man er mand eller kvinde?

 

Mere end et omklædningsrum

Når vi taler om at skabe gode arbejdspladser for kvinder i byggeriet, handler det naturligvis om de fysiske rammer: er der ordentlige toilet- og omklædningsforhold, og er arbejdstøjet og arbejdshandskerne til at få i de rigtige størrelser. Men det er kun første skridt, for hvis vi vil holde på de dygtige medarbejdere og største talenter, rækker det ikke kun at sørge for de praktiske forhold.

Det handler også om det sociale arbejdsmiljø. Om at blive taget godt imod, om at blive inviteret med ind i samtalen i frokostpausen, og om at blive fagligt anerkendt og mødt med de samme forventninger som sine mandlige kollegaer.

For selvom de fysiske rammer kan være indgangen til en vigtig samtale, stopper arbejdet ikke her. Hvis der skal skabes reelle forandringer, skal virksomheder tænke hele vejen rundt, og vi skal f.eks. turde spørge, om en kvindelig lærling får opgaver baseret på sit køn frem for sin faglighed. Det er ikke nok at rekruttere bredere, hvis kulturen på byggepladsen ikke følger med.

Ansvaret skal vendes rundt

Alt for ofte ser vi i dag, at det er den kvindelige lærling, der selv må gøre opmærksom på problemerne. Hun må selv efterspørge Madame-poser på toiletterne, hun må selv sige fra over for en ubehagelig tone, og hun må selv række ud til mester, hvis hun ikke bliver inviteret med til at drikke en fredagsøl. Det er et stort ansvar for en ung kvinde, der måske endda er den første og eneste kvinde på arbejdspladsen, og som måske ikke engang er fyldt 18.

Men det ansvar skal vendes rundt. Så spørg din lærling i stedet for at vente på, at lærlingen kommer til dig.

Ansvaret for at skabe en inkluderende arbejdsplads skal ligge hos dem, der har mulighed for at forme den. Som virksomhed har man et ansvar for at tænke hele vejen rundt om sine kvindelige lærlinge og svende – også dem, der ikke nødvendigvis selv råber højt.

Døren til byggebranchen er blevet åbnet for flere kvinder. Nu skal vi sørge for, at det er et sted, de har lyst til at blive.