Annonce
Lagring og knusning af asfalt ved asfaltværk
Klimaneutral asfaltproduktion i 2045 er målet
Bag asfaltens sorte overflade er branchen i fuld gang med en markant omstilling. Energieffektivisering, genbrug og nye energikilder har allerede reduceret klimaaftrykket betydeligt. Målet er klimaneutral asfaltproduktion i 2045.
Store maskiner, høje temperaturer og sort asfalt er ikke nødvendigvis det første, man forbinder med klimaomstilling. Men siden de første danske veje blev asfalteret i 1890'erne, har både produktionen og materialerne udviklet sig markant med fokus på blandt andet kvalitet, arbejdsmiljø, sundhed og miljø. I dag er klima blevet en central drivkraft i den videre udvikling af asfaltproduktionen.
Siden 1990 er CO₂-udledningen fra energiforbruget ved produktion af ét ton asfalt reduceret med over 50 %.
Reduktionen skyldes blandt andet mere energieffektive asfaltværker, forbedrede produktionsprocesser, overdækning af materialer og brug af nye energikilder. Samtidig får genbrug en stadig større betydning. I 2025 satte branchen rekord for anvendelsen af genbrugsasfalt i ny asfalt, hvor genbrug udgjorde 32 % af den samlede produktion.
Branchen arbejder samtidig videre med blandt andet lavtemperaturasfalt, varmegenvinding og nye typer bindemidler. De enkelte løsninger bidrager hver især til at reducere klimaaftrykket, og i kombination skal de bringe asfaltproduktionen videre mod klimaneutralitet
Teknologien findes – nu skal løsningerne skaleres
Vejen mod klimaneutral asfaltproduktion afhænger derfor ikke af én revolutionerende teknologi. Den består snarere af en række løsninger, som skal kombineres og udbredes i større skala.
Jakob Svane, adm. direktør i Asfaltindustrien
Brancheorganisationen Asfaltindustrien mener, at det allerede nu er teknisk muligt at producere asfalt med et meget lavt klimaaftryk. I Sverige har man udlagt de første klimaneutrale teststrækning.
Hvis udviklingen for alvor skal accelerere i Danmark, kræver det imidlertid mere end investeringer på asfaltværkerne. Efterspørgslen fra bygherrerne og de politiske rammer skal følge med, hvis de nye løsninger skal finde bredere anvendelse i kommende vej- og anlægsprojekter.
Ifølge Jakob Svane, adm. direktør i Asfaltindustrien, spiller de offentlige bygherrer en afgørende rolle:
– De offentlige udbud bør i højere grad efterspørge asfalt med et lavere CO₂-aftryk. En fælles baseline for CO₂-krav kombineret med flere teststrækninger og pilotprojekter kan være med til at skabe et marked for de nye løsninger.
Han peger samtidig på, at bureaukrati og lange godkendelsesprocesser i nogle tilfælde kan stå i vejen for grønne investeringer.
En grønnere asfalt
Mindre ændringer på eksisterende anlæg, som dokumenteret reducerer energi- og ressourceforbruget, bør ifølge Asfaltindustrien derfor kunne gennemføres hurtigere og med enklere processer end i dag.
Det kan eksempelvis være investeringer og ændringer, der gør det muligt at reducere energiforbruget, øge genanvendelsen eller på anden måde sænke CO₂-udledningen fra produktionen.
Målet om klimaneutral asfaltproduktion i 2045 er ambitiøst, og de sidste reduktioner bliver næppe de letteste. Udviklingen siden 1990 viser imidlertid, at omstillingen allerede er godt i gang.
Teknologierne skal udvikles yderligere, investeringerne fortsætte, og efterspørgslen efter asfalt med et lavere klimaaftryk skal øges. Men hvis dette samspil lykkes, kan asfalten godt være sort udenpå og samtidig blive grønnere indeni.
