Mindet 6 bliver Danmarks højeste kontorbygning. Foto: C.F. Møller Architects
Danmarks højeste vvs-installation: Afløb i 145 meters højde
Højden stiller særlige krav til afløbssystemet. På Mindet 6, der bliver Danmarks højeste kontorbygning, er installationen gennemtænkt for at kunne fungere stabilt gennem 40 etager.
Når man projekterer installationer til højhuse, ændrer præmisserne sig markant. Højde, støj, og krav til kapacitet stiller skærpede krav til alle tekniske løsninger. Det gælder ikke mindst afløbsinstallationerne, der kræver det en særlig tilgang til både hydraulik og dimensionering. På Danmarks højeste afløb er løsningen faldet på Geberit Silent-db20 SuperTube for at reducere lyd, kompleksitet og sikre stabil drift.
– SuperTube gav os en løsning, hvor vi kunne reducere kompleksiteten markant. Med den høje afløbskapacitet, kan vi få store mængder af spildevand ned gennem bygningen via mindre rørdimensioner. Det gør både projektering og udførelse mere overskueligt, udtaler Thomas Møller Nielsen, afdelingsleder hos Bravida Danmark A/S, i ende pressemeddelelse.
Thomas Møller Nielsen, afdelingsleder hos Bravida Danmark A/S
Fuld kontrol over flow, tryk og luft
Mindet 6 skal huse eksklusive kontorlejemål med op mod 2000 arbejdspladser og dermed et betydeligt belastningsniveau på installationerne i daglig drift. Her er det ikke kun kapaciteten, men i høj grad også stabil drift og optimale lydforhold der er afgørende parametre. Og da man ikke kender fremtidige lejere og eventuelle behov for at tilslutte flere køkkener, håndvaske eller toiletter, er fleksibiliteten i at kunne tilkoble flere enheder senere, et stort plus.
– Når du bygger i den her højde, er der typisk ikke plads til ret mange faldstammer. Så at få et system med mindst mulige rørdimensioner samtidig med håndtering af hastigheden i de lodrette stammer er vigtige kriterier. Du skal have fuld kontrol over flow, tryk og luft i systemet – ellers risikerer du både støj og ustabil drift, fortæller Thomas Møller Nielsen.
I stedet for en traditionel faldstamme med parallel udluftning er der valgt Geberit Silent-db20 SuperTube. Ud over de lyddæmpende egenskaber er systemet hydraulisk optimeret, hvilket sikrer en konstant luftsøjle gennem hele bygningen og dermed effektivt flow samt høj kapacitet – 12 l/s ved d110. Det gør det også lettere at tilslutte flere enheder sent i processen, uden at der skal etableres ekstra faldstammer, gennemboringer og brandlukninger.
Sikkerhed og reduceret kompleksitet
I komplekse byggerier er reduktion af risici et centralt fokuspunkt. Her spiller veldokumenterede systemløsninger og kvalitet en vigtig rolle. Geberit Silent-db20 SuperTube er et svejset afløbssystem, hvilket gør det velegnet til præfabrikering og garanterer tætte samlinger i hele tårnets højde.
Med SuperTube har det været muligt at arbejde med en løsning, hvor hydraulik, dimensionering og systemopbygning er gennemtestet og understøttet af beregningsværktøjer. Samarbejdet mellem rådgiver, entreprenør, installatør og leverandør er afgørende for et effektivt projektforløb – særligt i højhuse, hvor mange systemer skal integreres præcist. I Mindet-projektet har Geberit bidraget med teknisk sparring i både projekterings- og udførelsesfasen.
– Det betyder meget i et projekt som det her, at løsningen er dokumenteret og gennemtestet. Det giver tryghed i både projektering og udførelse. Vi har også fået hurtig hjælp undervejs, fordi Geberit er lokalt til stede i Danmark, og samarbejdet har fungeret rigtig godt og professionelt – både når vi har haft behov for beregninger og afklaringer, og når der skulle findes løsninger med fokus på projektøkonomi og den mest rentable løsning. Det gør, at vi kan træffe de rigtige valg undervejs og undgå dyre ændringer senere, fortæller Thomas Møller Nielsen.
Med flere højhusprojekter i Norden peger erfaringerne fra Mindet 6 på en klar tendens: Løsninger, der kombinerer høj kapacitet med lav kompleksitet og bedre pladsudnyttelse, får en stadig større rolle. Flere højhuse i Aarhus er ved at blive bygget med SuperTube teknologien som kernen i afløbssystemet.