Mindet 6 – stor indsats for at integrere genbrug

145 meter højt, 48.000 m2 og et budget på den gode side af 2 mia. kroner. Opførslen af Danmarks højeste bygning, Mindet 6, følger i øjeblikket tidsplanen frem mod åbningen i midten af 2027. I det store hele forløber byggeriet og samarbejdet med de 190 håndværkere godt, fortæller ingeniør og senior projektchef, Martin Reinhold Nielsen, fra Ejendomsselskabet Olav de Linde.

– Vi har ikke haft de store vanskeligheder, men der har været mange omkostninger ved at rydde op efter fortidens aktiviteter på havnen. Grundene var forurenet, og under det nye p-hus, hvor vi har gravet 14-15 meter ned i jorden, lå en slags bunker, som man kender det fra Anden Verdenskrig.

Derudover opdagede ejendomsudvikleren, at den eksisterende bygning – et ca. 100 år gammelt kornlager, der i tre etager udgør basen i byggeriet – havde et pladefundament i stedet for et pælefundament. Det har sat krav til ingeniørberegningerne, så højhusets konstruktion taler sammen med det gamle lager, når det blæser.

– Skjult bag facader er der nogle løsninger, som minder om dem fra store broer. Vi har blandt andet specialbygget et rulleleje, der kan klare 12-15 mm bevægelse i alle retninger. Huset skal kunne klare de bevægelser, uden det hele rasler fra hinanden.

Genbrug er dyrt

Mindet 6 er Ejendomsselskabet Olav de Lindes hidtil største projekt. Bygningen skal huse op til 2.500 arbejdspladser på 43 etager og skaber et nyt samlingspunkt i Sydhavnen forenden af åen.

Siden byggeriet begyndte i 2022, har anvendelsen af så mange genbrugsmaterialer som muligt været en gennemgribende målsætning for at digte videre på stedets særlige karakter og historie. Men at arbejde med genbrugsmaterialer er komplekst, dyrt og kræver grundig planlægning.

– Genbrug er ikke billigt. Langt fra. Priserne stiger på genbrugsmaterialer, og vi har brugt mange penge på rådgivning for at få materialerne eftervist. Priserne fra entreprenøren i forhold til at arbejde med genbrugsmaterialer er også ofte dyrere, fordi man ikke kender materialernes beskaffenhed, så der er mange afledte omkostninger ved at bygge med genbrug. Der er ikke kun os, der oplever de udfordringer. Det gør alle i branchen, der vil i gang med genbrug, siger Martin Reinhold Nielsen.

Det er især i den eksisterende base, som højhuset bygges sammen med, at der bliver arbejdet med genbrug, nævner han. Det tidligere kornlager bliver transformeret med plads til butikker, fitnesscenter, kantine og en finere restaurant med udgang til en taghave med orangerier. Gulvet i basen bliver belagt med ølandssten, der stammer fra det gamle psykiatriske hospital i Risskov. Lamellofterne fra Jyllands-Postens gamle hovedsæde i Viby skal bruges i foyeren. Og indgangspartiet skal beklædes med kobberplader fra andre af Olav de Lindes bygninger.

– Den eksisterende bygning har taget mere tid at projektere end det har taget at projektere tårnet. Havde vi bygget det hele fra nyt, havde vi fundet løsninger, der var noget simplere. Genbrug fører til mange specialløsninger.

Ikke nok træ og aluminium

I selve højhuset, som Martin Reinhold Nielsen har haft særlig ansvar for, er brugen af genbrugsmaterialer mindre. Det skyldes, at der er særlige styrkekrav til de bærende konstruktioner. De styrkekrav er svære at dokumentere med genbrugsmaterialer. Materialer som sildebensparket, Troldtektlofter og egefinérplader præger i stedet indretningen. Ejendomsselskabet måtte undervejs erkende, at nogle genbrugsmaterialer ikke fås i så store mængder.

– Vi vil gerne have haft genbrugsgulve op igennem højhuset, men vi har 29.000 m2 trægulv, og det var ikke muligt at finde 29.000 m2 fra den samme leverandør. Der er ikke nogen, der har brækket så meget gulv op et sted. Vi kunne godt have blandet træsorter, men hvad så hvis nogen vil leje 6 etager – skal de så leve med det? Det vil vi ikke løbe an på.

Genbrug er heller ikke blevet så stor en del af facadebeklædningen, som det ellers var ønsket.

– Vi havde ønsket, at alt aluminium udadtil havde været genbrug, men så skulle vi nok have ventet 5-6 år med at bygge huset færdigt. Der er ikke så meget genbrugsaluminium i omløb endnu, så vi måtte sige, at det kan vi ikke, siger Martin Reinhold Nielsen og tilføjer, at alt armering i betonen til gengæld er genbrug med gammelt stål, som er smeltet om fra den spanske leverandør Celsa.

Betonkernen i højhuset med plads til skakte og otte elevatorer bliver desuden støbt med en såkaldt jumpform med traditionel systemforskalling, så overfladerne bliver glatte. Andre betonvægge er støbt med en bræddeforskalling for at give et mere råt look.

– Vores totalentreprenør Aarsleff står for hele koordineringen med de 26 håndværkerrul. Det lykkes forbavsende godt, hvor alle efter 8-10 dage rykker én etage op. Det er et stort futtog, og det er afgørende, at ingen af de forreste håndværkere går i stå.

Brug for mere vejledning til genbrug

Aarhus’ nye vartegn skal efter planen blive DGNB-guldcertificeret. Det har været svært at nå derhen med et så betontungt projekt, forklarer Martin Reinhold Nielsen. Hvor blandt andet genbrugsmursten til vægge indendørs og Svanemærket-materialer har trukket i en grøn retning, har 70 meter dybe betonfundamenter trukket i en mere CO2-belastende retning.

– Vi har gjort alt, hvad vi kan for at minimere mængden af beton. Vi bruger meget høje betonstyrker for at mindske tværsnittet på søjlerne. Vi bruger efterspændte dæk for få dæktykkelsen ned og spare på betonen. Vi gør vægtykkelserne op igennem bygningen mindre, som man normalt gør. Vi bruger også ”grøn beton”, men det er ikke det samme som genbrug, fortæller Martin Reinhold Nielsen og efterlyser klarer regler og vejledning i Danmark i forhold til genbrug.

– Vi har ofte haft mulighed for at lave noget med genbrug, men så går projektet i stå, fordi det er uklart, hvordan man kan gøre det, og hvem der kan hjælpe en. Der mangler noget at støtte sig op ad, for der er fortsat dokumentationskrav. Hvis der havde været mere klare retningslinjer, så havde vi også haft mere genbrug end det, der er nu, siger han og fortsætter:

– Ingeniøren har traditionelt fulgt Europanormerne for beton, hvor han kan slå op i reglerne og beregne dimensionen for betonsøljen. Men hvad gør ingeniøren, hvis han skal eftervise en eksisterende betonsøjle, når han ikke kender betonen og hvor meget armering, der er i den? Det kan man ikke slå op nogen steder, siger Martin Reinhold Nielsen og nævner også udfordringer med genbrugsmursten.

– Vi ved, at en mursten ikke er brandbar, men kan den holde i 60 minutter eller i 120 minutter – det ved vi ikke. Vi kan trykteste én, men så er den ødelagt. Hvad så med den næste i bunken? Hvis vi tester alle, er der til sidst ikke mere at bygge med.

På trods af de ekstra udfordringer med genbrugsmaterialer er det i sidste ende indsatsen værd, fastslår Martin Reinhold Nielsen og glæder sig over, at byggeriet ligner de oprindelige visualiseringer. 

– Genbrug har altid været Olav de Lindes DNA og varemærke, og heldigvis har han haft mange materialer på lager, som nu får nyt liv.