<img height="1" width="1" style="display:none;" alt="" src="https://dc.ads.linkedin.com/collect/?pid=364418&amp;fmt=gif">
Grønttorvet_Fælleshus_LH Hockerup-9785

Grønttorvet Fælleshus

Selektiv nedrivning rykker nu op på bygherre- og rådgiverniveau

  • Byggeriets udvikling
  • Anlæg
  • Den effektive byggeproces
  • Materialer og Løsninger
  • Renovering
  • Nedrivning
  • Målbar bæredygtighed
  • 2022-10-03
  • | Af Malene K. Holm
  • | Fotos af LH Hockerup A/S
  • Det nye lovkrav om selektiv nedrivning har givet genbrug og genanvendelse et hype og branchen er ved at finde tilbage til sine rødder.  Nedrivningsspecialist Lasse Hockerup oplever bygherrer går rigtig langt på cirkulær økonomi.

    Nedrivningsbranchen har i mange år stået klar med en kistefuld af viden om selektiv nedrivning, håndtering af materialer, genbrug og genanvendelse. Det ligger historisk i branchens rødder at se en værdi i byggematerialer.

    Lasse Hockerup_PJF0336Lasse Hockerup

     

    Entreprenør og nedrivningsspecialist Lasse Hockerup, LH Hockerup A/S, har i mange år tænkt i genanvendelse. Men med den nye lovkrav fra 2023 bliver selektiv nedrivning endelig rykket op på et andet niveau:

     

    - Selektiv nedrivning har vi i branchen øvet os på længe og sat i system siden 1996, hvor nedbrydningsbranchen indførte NNK 96 med krav om selektiv nedrivning. Så vi professionelle nedrivere har været fortalere for selektiv nedrivning i rigtig lang tid.

    Det der sker nu er, at man tager den selektive nedrivning og rykker den op på bygherre og rådgiverniveau. Det er fedt, at der kommer fokus på det.

     

    Tidligere var nedriverens opgave at finde på ideer til genanvendelighed og ofte helst være færdig med at rive bygningen ned så hurtigt som muligt. Et scenario, hvor det kan være ret svært at finde på gode ideer til genanvendelse, fortæller han:

     

    - Nu bliver det rykket op på et niveau, hvor bygherre og rådgiver skal forholde sig til, hvad kan vi gøre med de her materialer, inden nedriveren overhovedet går i gang.

     

    Genanvendelse må gerne hypes

    Jo mere bygherre er med på at kildesortere til genbrug og genanvendelse, jo mere kan nedriverne gøre for at høste ressourcerne i bygninger, der skal rives ned. For det kræver både tid, planlægning og et marked, der mangler at blive udviklet. Men Lasse Hockerup samarbejder med entreprenører og udviklere, som er langt fremme i forhold til cirkulær økonomi:

     

    - Man kan godt grine lidt af nogle af de byggematerialer, der bliver genanvendt i dag, og produkterne. Men jeg tror, at det er helt rigtig at hype den her stemning. Vi skal alle sammen lære og blive bedre. Vi står måske stadig står på den nederste trin af den trappestige, men vi arbejder os deropad og skal sætte barren lidt højere hver gang.



    Vilvorde_Hockerup_PJF0969



    I dag er genanvendte byggematerialer igen en vare, men Lasse Hockerup savner et overskueligt, brugervenligt marked for genbrugsmaterialer.

     

    - Der er nogle åbne spørgsmål om, hvor gør vi af byggematerialerne, og hvordan gør vi opmærksom på, at vi har tingene på lager, så arkitekter og rådgivere kan tænke dem ind i andre byggeprojekter? Desuden mangler der ensartet lovgivning omkring grænseværdier for indhold af miljøskadelige stoffer i materialer/produkter der skal genbruges/genanvendes.

     

    Kursuscenter pilles ned

    At skille en bygning helt ad er ligesom at bygge baglæns, og det tager tid og kræver planlægning. Tid er bygherren nødt til at afse i projekteringen, hvis man vil have mere selektiv nedrivning.

     

    Tid har Hockerup fået til nedrivningen af Vilvorde Kursucenter for FB Gruppen for sammen har de fokus på genanvendelse:

     

    - Her fik vi mulighed for ret tidligt i fasen at være inde og vælge tingene ud. Det har faktisk givet en rigtig høj genanvendelighed. Men det kræver, at bygherre synes, at det er god ide og involverer nedriveren tidligt.

     

    - Lige nu er alt demonteret og distribueret rundt til andre af deres byggepladser, og noget er sat i depot for måske at blive genanvendt i FB Gruppens kommende byggerier.

     

    I omdannelsen af Grøntorvet i Valby, som lige er afsluttet, besluttede FB gruppen og helt tilbage i 2016 at genanvende byggematerialerne og har bygget fælleshuset af gamle betonelementer og pladsens en gammel stålhal, som Hockerup demonterede.

     

     

    Man kan støde panden mod en mur

    Genanvendelse af byggematerialer er en eksperimenterende ny verden, og man kan ind i mellem støde panden mod en mur.

     

    I et andet projekt har Hockerup hovedentreprisen på nedrivningen af HOFOR’s gamle driftsbygning på Smedeholmen, hvor HOFOR har haft et stort ønske om at skubbe til genanvendeligheden, fortæller Lasse Hockerup:



    Grønttorvet_Fælleshus_LH Hockerup-8600Grønttorvet Fælleshus



    - Der var i materialet udbudt en masse materialer, der skulle afsættes og det er også lykkedes for os.

    Vi har derfor prøvet at trille bolden lidt videre og sige, kan vi  genanvende det hele? Her har vi kigget på betonkonstruktionerne, men det er stadig en udfordring af genanvende beton, når man vil prøve at få dem ind i nye byggerier.


    Bl.a. arbejder vi på at genanvende nedknust beton fra byggeriet til produktion af nye fliser til pladsen.

    - I HOFOR øver vi os hele tiden på, at materialerne i byggeriet skal tænkes cirkulært, så vi dels giver nyt liv til genanvendte materialer og dels lægger en langsigtet plan for, hvordan materialerne kan indgå som donormaterialer i fremtidige byggeprojekter.

    Og ja, det er en stor udfordring at realisere de gode intentioner om at genbruge nedknust beton i det nye byggeri. Men der findes en farbar vej med det stigende marked for bæredygtige genbrugsfliser.

    Flere producenter ønsker at gå nye veje og få nytte ud af gamle betonkonstruktioner så de får nyt liv, og det synes vi er en spændende udvikling, siger Marina Snowman, HOFOR projektleder for nedrivning på Smedeholmen:

     

    Vi skal alle stadig øve os

    Nogle af de genanvendelsesprojekter, der bliver eksperimenteret med, kan godt synes små og fjollede, siger Lasse Hockerup:

     

    - Men man skal huske på, at vi gør det for at lære og for at få nogle erfaringer til næste gang. På Smedeholmen havde det været meget nemmere for betonleverandører at producere nyt, som de plejer.

    Men på et eller andet tidspunkt har vi bare ikke flere materialer i undergrunden, og derfor skal vi øve os og blive klogere på, hvordan vi genanvender

     

    Anbefalede artikler