
Genbrugs-mursten får stadig ikke kærlighed fra branchen
Genbrug af byggematerialer føles som en sidevogn på den eksisterende kultur i byggebranchen, mener Frederik Kaalund Andersen fra NordSten, der efterspørger lovændringer og opfordrer til en større nysgerrighed fra murere for at arbejde med andet end røde løbersten.

Hvordan kan en ny-produceret mursten være billigere end en afrenset mursten direkte fra genbrugspladsen?
Det spørgsmål stiller Frederik Kaalund Andersen, som for 1,5 år siden sammen med 4 andre partnere etablerede NordSten, hvor man har udviklet en metode til at genbruge mursten:
- Vi tænkte fra starten, at når vi i NordSten kan sælge mursten, som vi får gratis, så må vi da være helt vildt konkurrencedygtige. Men med CE-mærkning, test og anden dokumentation, så ender vi med at have et produkt, som er dyrere end nye mursten. Og der er stadig en vis usikkerhed omkring genanvendelse af byggematerialer, så mange vælger at gå med det velkendte.
NordSten har udviklet en metode til at genbruge mursten, hvor man kan rense ca. 6000 sten om dagen. Ud over ledergruppen tæller virksomheden 10 medarbejdere, som står for at rense, sortere og palletere mursten på adressen på Holmen i København. Men Frederik Kaalund Andersen har måttet erkende, at man med en grøn forretningsmodel i den danske byggebranche skal have en lang tidshorisont, hvor det er nødvendigt at bygge skibet, mens man sejler.
- Vi starter typisk samarbejdet med virksomheder via bæredygtighedsteamet, hvor alle har hænderne i vejret. Men man ender med at have den videre dialog med en indkøbschef el.lign. hvor man hurtigt fornemmer, at de opererer med helt andre KPI’er end folkene fra bæredygtighedsteamet. Og de er vant til at presse deres samarbejdspartnere mest muligt, da det i sidste ende handler om at kunne indkøbe sine varer billigst muligt, fortæller Frederik Kaalund Andersen.
Som lille aktør skal man dække sin ryg
Selvom murstenene er det primære, så ser man i NordSten også på at genanvende byggeaffald på nye måder, såsom deres SkraldRazzo genanvendt af spild (murstensfraktioner) fra murstensproduktionen og beton. Man arbejder ligeledes på at fremstille en 100 % genbrugsmørtel af bakkegrus fra egne renseprocesser.
- Ligesom med vores rensemaskine, den genanvendte mørtel, så er vi også ved at få patent på terrazzo-produktet, og her er vi inde ved noget, som er grundfrustrerende ved det bæredygtige byggeri: Nemlig at man hele tiden skal sikre sin røv rent juridisk i alle nye samarbejder, fortæller Frederik Kaalund Andersen og fortsætter:
- Jeg har baggrund fra CBS, hvor jeg i mit studie har arbejdet med bæredygtige forretningsmodeller, og for at cirkulært byggeri virkelig skal få luft under vingerne, så bør der være masser af vidensdeling og transparens, så vi alle hele tiden kan blive klogere og bedre til at spare på vores ressourcer. Men som lille, grøn virksomhed, så overlever man ikke, hvis man ikke beskytter sig selv – der skal simpelthen være styr på patenter og rettigheder – ellers bliver man hurtigt udkonkurreret eller opslugt af etablerede spillere.
Frederik Kaalund Andersen ser et problem i forhold til byggebranchens grønne udvikling, at de etablerede spillere har råd til at være involveret i udviklingen af nye grønne produkter for at have anpart i det forretningsområde, hvor det mest bruges til pr og marketing fremfor at gøre alt for at vækste de grønne løsninger i deres virksomhed.
Transport og CO2-forbrug hænger tæt sammen
En grundlæggende tanke for Nordsten er at nedbringe transport, og selve rensemaskinen er således bygget ind i en container, så den kan fragtes rundt på byggepladser, så man slipper for at transportere stenene frem og tilbage.
- Lige nu befinder vi os kun på Prøvestenen, hvor stenene indleveres til os via Norreco i en bås, hvor vi så renser og palleterer dem. Men på sigt giver det mening at være med overalt, så man kan elimere så meget transport som muligt – i særdeleshed når man nu også skal rapportere på transport i CO2-regnskabet.
Materialevalg bør ikke kun handle om prisen
- Genbrug af byggematerialer er et andet marked, men lige nu behandles det på samme præmisser, som det eksisterende i forhold til teknik og æstetik. For med nye mursten er man vant til en høj grad af personalisering og ensartethed, og her jeg ville ønske, at man ville se tegl mere som et naturmateriale med liv og patina. Det kræver en modningsproces for mange murere og bygherrer, men hvis man vil bygge med bæredygtighed som et parameter, så bør flere se på vores NS3-produkt, som består af blandede farvenuancer fra genbrugsstationer over hele landet, hvilket gør den genbrugsmursten både mere billig og mere bæredygtig.
Hvis genbrugssten virkelig skal blive en integreret del af byggeprojekter, så kræver det en anderledes indgang til hvordan, en murstensfade skal se ud. Frederik Kaalund Andersen uddyber:
- Det kræver, at man murer med andet end løbersten i samme farve, og for at skubbe til den udvikling, så giver vi rabat alt efter hvilken type forbandt, der mures med. Hvis man bruger krydsforbandt, så får man 40 % rabat, da man hermed kan genbruge de skadede sten som kop-sten.

To ud af de fem grundlæggere af NordSten er murere, og her er håbet, at den bæredygtige dagsorden kan være med til at bringe lidt håndværksmæssig stolthed tilbage i faget. NordSten leverer til ombygningen af Kofoed Skole, hvor man prioriterer brugen af genbrugsmaterialer højt, og her varetager søsterselskabet Byggeselskabet CF Hansen både nedrivning og byggeprocessen, hvilket har været en stor fordel.
Så hvad kræver det?
Frederik Kaalund Andersen håber, at de kommende standarder for cirkulært byggeri kan skubbe til udviklingen, så det bæredygtige byggeri kan blive mere integreret i ”almindelige” byggeprojekter. Han fortæller:
- Jeg tror, at lovgivning er nødvendig – mange er for dygtige til at udnytte hullerne, når reglerne er selvregulerende eller frivillige. I Sverige får bygherre et skattefradrag for at bruge genanvendte materialer, og det vil kunne hjælpe. Her i Danmark tæller genbrugte materialer med et 0 i LCA-regnskabet, og den slags incitamenter må der gerne være flere af, hvis der skal flyttes på graden af genanvendelse i byggeriet.