Det er stadig for nemt ikke at genbruge mursten

 

Der er både grønne og økonomiske gevinster at hente, hvis flere gamle mursten blev direkte genbrugt i nye byggeprojekter. Den grønne gevinst er til at få øje på – genbrug af mursten er lig med mindre ressourceforbrug end ved nyproduktion. Ifølge beregninger fra Niras er der 0,4 kg CO2 at spare pr. genbrugt mursten. Samtidig er der faktisk også flere penge at hente for dem, der kører murstenene til genbrug i stedet for til knusning.

Alligevel ender langt størstedelen af Danmarks brugte mursten med at blive knust og brugt til fx vejfyld. Andre gange er der tale om genanvendelse – fx up- eller downcycling af murstenene – men der er stadig tale om en proces, hvor der anvendes energi til at omdanne de gamle mursten til nye formål. Helt konkret er kun 3,5 procent af mursten anvendt i dansk byggeri genbrug.

 

Vanetænkning og økonomi i vejen

En af de virksomheder, der arbejder for at give gamle mursten nyt liv i byggeriet, er danske Genbrugssten. Virksomheden leverer CE-mærkede genbrugsmursten til alt fra små private projekter til store projekter som f.eks. skoler eller kontorbygninger – genbrugssten, som virksomheden opkøber fra fx modtagepladser og nedrivningsprojekter, oprenser og gør klar til nyt brug.

- Der er helt sikkert et marked for genbrug af mursten, men vi er oppe mod en række udfordringer, hvis det skal blive mere realistisk og udbredt i byggeriet. En af dem er vanetænkning og skepsis i markedet – folk er simpelthen så vant til bare at køre mursten fra nedrivningsprojekter direkte til f.eks. knusning, at de slet ikke overvejer at sælge dem videre til genbrug gennem en virksomhed som vores. Samtidig er det stadig for nemt bare at køre murstenene til knusning, der stilles ikke nok krav om genbrug. Der eksisterer også mange sejlivede myter blandt dem, der kunne være interesserede i at anvende genbrugsmursten – f.eks. at overfladeskader påvirker kvaliteten, fortæller Teknisk chef i Genbrugssten, Anders B. Johannessen. Han fortsætter:

- En anden stor udfordring er økonomi. Processen med at oprense gamle mursten er endnu ikke så automatiseret og effektiviseret som moderne anlæg, der producerer nye varer – så vi kan ikke matche prisen på de mest udbredte mursten. Næsten hver gang, vi taber et projekt, er det på grund af prisen. En udfordring er også, at værdikæden er for langt fra hinanden – nedriverne bliver ofte ikke inddraget tids nok i byggeprocessen. Det betyder, at det bliver et hastværk, når man skal nedbryde murstenene, og så kan det være svært at skaffe nok genbrugssten. Men hvis man får en bedre planlægning fra start – fx ved at kigge på, hvad der kan genbruges i bygningen, og hvor stenene efterfølgende kan anvendes – så er det altså muligt at levere nok genbrugsmursten. Vi har f.eks. næsten lige leveret op mod 400.000 genbrugsmursten til et stort byggeprojekt i Norge.

 

Vi må tænke i nye måder

Marketingansvarlig fra Genbrugssten, Jeppe L. Toftdahl, fortæller, at noget af vejen frem derfor er et stort oplysningsarbejde omkring muligheder og fordele ved genbrugsmursten.

- Og så burde der være en langt strengere arbejdsbyrde og dokumentationskrav forbundet med bare at gå direkte til de lavere led i affaldshierarkiet – det skal simpelthen være så besværligt at sende mursten til knusning, at det ikke bliver overvejet som førstevalg. I mange andre processer skal der lang dokumentation til for ens valg. Det samme kunne jo gøre sig gældende med nedrivninger. Man skal starte højest i affaldshierarkiet, f.eks. ved at sende til genbrug, og hvis du vil længere ned, så skal der data på bordet. Vi bliver i hvert fald nødt til at tænke i nye måder – vi kan ikke blive ved med at plyndre jordens ressourcer på den måde, som vi gør nu.