Entreprenør Frederik Bollerup klargør den 15,4 tons tunge McCloskey R70
Mobilsigte håndterer 1.000 tons sand til feriebyggeri i Hvide Sande
Den kompakte McCloskey R70 mobilsigte sorterer effektivt, når P.J.P. Byg skal klargøre byggegrund ved nyt ferieboligprojekt på Holmsland Klit.
På den smalle landtange Holmsland Klit mellem Ringkøbing Fjord og Vesterhavet er byggeriet af otte eksklusive ferieboliger på vej ved Hvide Sande. Før byggeriet kunne gå i gang på området Æ Gammel Havn, skulle omkring 1.000 tons sand dog håndteres og sorteres.
Til opgaven blev der anvendt en McCloskey R70 mobilsigte hos den lokale entreprenørvirksomhed A/S P.J.P. Murer- og Entreprenørforretning. Modellen er den mindste i McCloskeys program af mobile sorteringsanlæg, men ifølge entreprenør Frederik Bollerup har størrelsen ikke været afgørende for kapaciteten.
– Maskinen gør til fulde det, vi har forventet af den. Når vi hælder sand igennem, som det har været tilfældet ved projektet ved Hvide Sande, sorterer den effektivt og problemfrit, fortæller Frederik Bollerup, der er medejer af virksomheden.
McCloskey R70 vejer 15,4 tons og forhandles i Danmark af Scantruck A/S. Importøren tilbyder i alt 13 forskellige mobile sorteringsanlæg, hvor R70 er den mindste model.
Byggeprojektet ved Æ Gammel Havn
Maskinvalg afhænger af samarbejdet
Hos A/S P.J.P. Murer- og Entreprenørforretning blev den første dialog om sorteringsanlægget taget med Scantrucks distriktschef for McCloskey, Rasmus Buhl Christensen. Virksomheden har dog i forvejen et tæt samarbejde med Scantruck omkring andre maskintyper.
– Vi har ingen foretrukne mærker i entreprenørmaskiner. Så det hele afhænger af manden med salgsmappen. Og der har vi det altså godt med Scantruck-folkene Mads E. Nielsen og Rasmus Buhl Christensen, som er gode til at hjælpe os i gang med nye ting, siger medejer Ole Aarup.
Ifølge entreprenørerne er det typisk Frederik Bollerup, der står for driften af sorteringsanlægget og fungerer som "fodermester", når gravemaskinen fylder jord og sand i anlægget.
Fokus på genanvendelse og ressourceudnyttelse
Sortering af jord- og sandmaterialer er blevet en stadig vigtigere del af mange anlægs- og byggeprojekter. Ved at sortere materialerne på pladsen kan entreprenører ofte genanvende ressourcer lokalt og reducere behovet for bortkørsel og tilførsel af nye materialer.
McCloskey R70 er udstyret med en 130 hk dieselmotor og kan være klar til drift på omkring 10 minutter efter ankomst til arbejdsstedet.
Læs flere artikler om udviklingen inden for entreprenørmaskiner