31 kasernebyggerier skal teste klimatiltag
MT Højgaard Danmark og BUILD vil undersøge effekten af ti klimatiltag på 11 byggepladser, der skal dokumentere, hvor der kan spares CO2 på energi, byggeaffald og transport.
Hvordan man kan reducere CO2-udledningen fra byggepladsen, og hvilke løsninger kan skabe størst effekt i byggeprocessen? Det vil et nyt projekt med 31 næsten identiske kasernebygninger være med til at give svar på. MT Højgaard Danmark gennemfører i samarbejde med forskere fra BUILD på Aalborg Universitet og en række leverandører et omfattende forsøgsprojekt med støtte fra den filantropiske forening Realdania.
De 31 kasernebygninger opføres efter samme enhedstype på 11 forskellige lokationer og det giver mulighed for at sammenligne byggeprocesser og undersøge effekten af forskellige klimatiltag under forhold, der normalt kan være vanskelige at sammenligne.
Projektet omfatter ti klimatiltag inden for energiforbrug, byggeaffald og transport. Tiltagene afprøves på tværs af de 11 byggepladser med kontrolgrupper, så forskerne kan sammenligne resultaterne og vurdere, hvilke løsninger der giver dokumenterbare CO2-besparelser. Potentialet er betydeligt. Udledningerne fra byggeriets udførelsesfase udgør omkring 1,5 mio. ton CO2 årligt i Danmark.
– Vi ved, at der er CO2 at spare på byggepladsen. Det, vi mangler, er solid viden om, hvilke greb, der virker bedst, når de skal fungere midt i en virkelig byggeproces. Her får vi en helt særlig mulighed for at teste løsningerne side om side og måle både klimaeffekten og konsekvenserne for den måde, vi bygger på. Den viden skal gøre os i stand til at træffe bedre valg på kommende byggepladser, siger Lea Høy fra MT Højgaard Danmark, i en pressemeddelelse.
BUILD står for den videnskabelige del af projektet med systematisk dataindsamling, målinger og analyser. Kasernebyggerierne gennemføres fra 2026 til 2028, og arbejdet er allerede i gang på alle 11 byggepladser.
Affaldssortering og medarbejdernes adfærd undersøges
En væsentlig del af forsøgene handler om byggeaffald og mulighederne for at forbedre sorteringen direkte på byggepladsen. Her undersøges både organisatoriske tiltag og medarbejdernes adfærd. Blandt andet afprøves uddannelse af håndværkere, tilknytning af en fast ressourcekoordinator og nudging, der skal gøre det lettere at sortere affaldet korrekt i en travl arbejdsdag. Samtidig gennemføres eftersortering af restaffaldet for at kortlægge, hvilke materialer der ender i de forkerte affaldsfraktioner. Resultaterne skal vise, hvor sorteringen kan forbedres, og hvilke indsatser der har størst betydning for affaldshåndteringen.
Forsøgene skal dermed ikke alene belyse effekten af konkrete løsninger, men også undersøge, hvordan instruktion, planlægning og daglige arbejdsgange påvirker ressourceforbruget på byggepladsen.
Elektriske gravemaskiner og intelligent energistyring
På energiområdet undersøger projektet mulighederne for at reducere energiforbruget fra entreprenørmaskiner, skurbyer og byggepladsens øvrige aktiviteter. Blandt forsøgene er anvendelse af elektriske gravemaskiner samt bedre tilpasning af maskinernes driftstider gennem uddannelse af medarbejdere og løbende opfølgning.
Formålet er blandt andet at undersøge, hvordan maskinernes energiforbrug kan begrænses gennem ændrede arbejdsgange og mere hensigtsmæssig drift. I skurbyerne afprøves intelligent energistyring, mens byggepladsens elforbrug måles og synliggøres. Det skal give bedre indsigt i, hvor energien bruges, og hvordan forbruget kan styres mere effektivt. Forsøgene skal samtidig afdække, hvilke praktiske konsekvenser løsningerne har for byggeprocessen, så eventuelle CO2-besparelser kan vurderes i forhold til den daglige drift.
Transportdata skal gøre CO2-udledningen lettere at opgøre
Transport af byggematerialer til byggepladsen er et tredje fokusområde. Her handler forsøgene især om at forbedre metoderne til at indsamle og behandle de transportdata, der skal bruges til at beregne CO2-udledningen. Projektet sammenligner forskellige metoder til dataindsamling, herunder automatisk aflæsning af leverandørernes følgesedler og efterfølgende beregning af transportens klimapåvirkning.
Målet er at gøre dokumentationen mindre ressourcekrævende og skabe et mere anvendeligt datagrundlag for entreprenører, der skal opgøre udledninger fra materialetransport som led i byggeriets klimaregnskab.
Nye klimakrav øger behovet for dokumentation
Forsøgene skal ses i sammenhæng med de skærpede klimakrav i bygningsreglementet, der trådte i kraft i 2025. Her blev der indført en særskilt CO2-grænseværdi for transport til byggepladsen og selve byggeprocessen. Det har øget behovet for at kunne dokumentere og reducere klimapåvirkningen fra udførelsesfasen. Branchen mangler imidlertid fortsat detaljeret viden om, hvor de største udledninger opstår, og hvilke tiltag der giver de mest effektive reduktioner under praktiske byggeforhold.
De 31 kasernebygninger giver mulighed for at indsamle sammenlignelige data på tværs af byggepladser og dermed skabe et bedre grundlag for at prioritere klimatiltag i kommende byggeprojekter.
– Hvis vi skal flytte byggeriet i en mere klimavenlig retning, har vi brug for viden, der kan omsættes til handling på den enkelte byggeplads. Kasernebyggerierne skal fungere som et praksislaboratorium i stor skala, hvor vi kan lære på tværs af en lang række næsten ens byggerier og dermed få et langt stærkere grundlag for at se, hvad der virker i praksis. Og når den viden bliver delt, kan erfaringerne fra de 11 byggepladser komme langt flere byggerier til gavn, siger Pelle Lind Bournonville, projektchef i Realdania, der støtter projektet.
Resultaterne skal bruges i tilbudsfasen og under udførelsen
Ud over at dokumentere CO2-reduktionerne skal projektet undersøge de praktiske udfordringer og afledte effekter ved de enkelte tiltag. Det kan blandt andet give entreprenører et bedre grundlag for at vurdere, hvilke løsninger der kan indarbejdes i byggepladsens planlægning, og hvordan energiforbrug, affaldshåndtering og transport kan følges og styres under udførelsen.
Erfaringerne skal samles i en værktøjskasse, der kan anvendes til at planlægge byggeriets klimapåvirkning allerede i tilbudsfasen og efterfølgende understøtte styringen af CO2-udledninger på byggepladsen.
BUILD deltager som uafhængig videnskabelig tredjepart med ansvar for forsøgsdesign, kontrolgrupper, systematiske målinger, dataanalyse og formidling af resultaterne. Ud over MT Højgaard Danmark og BUILD deltager Connex, Konvika, Solum, Marius Pedersen, Anker Christensen og Zeppelin i projektet.
Læs flere nyheder om løsninger til at bygge mere bæredygtigt