251111_Grundfos borer├©rspumper

Nyt samarbejde vil redde borerørspumper fra skrotpladsen

  • Byggepladsen
  • Materialer og Løsninger
  • Entreprenørmaskiner og Materiel
  • Klimasikring
  • Målbar bæredygtighed
  • 2025-11-13
  • | Af Redaktionen

  • Brødrene Dahl, Grundfos og tre store entreprenører indfører en cirkulær løsning for borerørspumper til grundvandssænkning, så de kan genanvendes i nye projekter.

    Borerørspumper til grundvandssænkning arbejder under ekstreme forhold og ender ofte som skrot efter et enkelt projekt – selv når de stadig er funktionsdygtige. Det vil Brødrene Dahl, Grundfos og tre af Danmarks største entreprenører nu ændre på gennem en ny cirkulær forretningsmodel, der gør det muligt at renovere og genanvende pumperne.

    Initiativet bygger på et tæt samarbejde mellem Brødrene Dahl, Grundfos, Hölscher Jensen, Per Aarsleff og NCC. Målet er at bringe kvalitetspumper tilbage i kredsløb og reducere både ressourcespild og udgifter i projekter med grundvandssænkning.

    - Ingen har det godt med at kassere et kvalitetsprodukt, der kun har været brugt én gang. men sådan har virkeligheden været i grundvandssænkningsbranchen i mange år. Det hårde miljø i undergrunden og den efterfølgende tid på lager gør, at entreprenørerne ikke tør stole på, at en borerørspumpe kan bruges på flere projekter, og derfor køber de hellere en ny. Den praksis, vil vi gerne ændre, fortæller Steffen Westergaard, markedschef for VA hos Brødrene Dahl, i en pressemeddelelse.

     

    Fra brugt til renoveret – og tilbage på markedet

    Modellen er enkel: Entreprenørerne returnerer brugte borerørspumper til Brødrene Dahl, hvorefter Grundfos renoverer dem. De gennemtestede pumper bliver dernæst sendt ud på markedet igen til konkurrencedygtige priser.

    - Det her er et konkret eksempel på cirkularitet i praksis. Alle led i værdikæden – entreprenører, grossist og producent – bidrager, og alle får noget ud af det. Det gavner både miljøet og forretningen, fortæller Steffen Westergaard.

    Den cirkulære løsning giver entreprenørerne adgang til pålideligt udstyr, samtidig med at branchen imødekommer de stigende krav om ansvarligt ressourceforbrug og dokumenteret bæredygtighed.

    40 brugte pumper allerede indleveret

    De første 40 brugte pumper er allerede indleveret til renovering, og initiativet møder stor opbakning fra branchen.

    - Mange entreprenører er interesserede. Som entreprenør vil man gerne bruge Grundfos’ pumper, men prismæssigt også ligger i den dyre ende. Med den nye ordning kan man vælge kvalitet uden at gå på kompromis med økonomien. Og med tiden vil flere nyindkøbte pumper indgå i det cirkulære flow, siger Jan Jensen, projektchef hos Hölscher Jensen.

    Ambitionen er at brede modellen ud til hele branchen for grundvandssænkning, hvor potentialet for både økonomiske og klimamæssige gevinster vurderes som betydeligt.

    Læs mere om klimasikringsprojekter

    Anbefalede artikler