572f61d7-13bf-4538-82dd-e36d7d05b6a9

Adm. dir. Ahlsell Danmark Christian Herbert (tv), partner og hovedaktionær i SJEB Martin Mayland Olsen, M&A direktør Ahlsell Danmark Anders Krabbe samt partner og hovedaktionær i SJEB Allan Mayland Olsen

Ahlsell Danmark udvider sit sortiment via opkøb

  • Byggeriets udvikling
  • TIL HÅNDVÆRKEREN
  • Materialer og Løsninger
  • Virksomhedsnyt
  • VVS
  • Energi og Energioptimering
  • Beklædning
  • 2025-11-14
  • | Af Redaktionen

  • Med opkøbet af SJEB A/S ønsker Ahlsell Danmark at tilbyde et bredere sortiment af både tekniske produkter, arbejdstøj og værnemidler til bygge- og installationsbranchen.

    Teknisk leverandør Ahlsell Danmark udvider endnu en gang sit sortiment idet man har indgået aftale om at overtage SJEB A/S, der en veletableret leverandør af både arbejdstøj, profiltøj, sikkerhedssko og personlige værnemidler. Opkøbet er en del af Ahlsells strategi om at tilbyde et samlet sortiment til både store og små virksomheder i bygge- og installationsbranchen.

    SJEB har hovedsæde i Rønnede og beskæftiger i dag 82 medarbejdere. Virksomheden driver ni butikker fordelt over hele landet og en webshop med ca. 50.000 varenumre. I det seneste regnskabsår omsatte SJEB for 175 mio. kr.

    Komplementerer tidligere opkøb

    Ahlsell Danmark har de senere år oprustet inden for arbejdstøj og værnemidler. I 2023 blev Bacher Workwear en del af koncernen, og opkøbet af SJEB ses som en naturlig fortsættelse af den udvikling.

    – Med Bacher Workwear har vi et stærkt tilbud til større industrielle og offentlige kunder. Med SJEB kan vi nu også servicere den brede kundeskare – fra mindre håndværksvirksomheder til landsdækkende koncerner, fortæller Christian Herbert, administrerende direktør i Ahlsell Danmark, i en pressemeddelelse.

     

    Digital platform for arbejdsbeklædning

    SJEBs forretningsmodel kombinerer lokal tilstedeværelse med en digital platform. De fysiske butikker i blandt andet Brøndby, Odense og Aalborg suppleres af en fleksibel webshopløsning, der giver kunderne adgang til individuelle produktløsninger med f.eks. tryk og broderi.

    – Med SJEB får vi et stærkt detailteam med solid erfaring og tæt kundekontakt. Deres fleksible setup gør det let for kunderne at få firmatøj med logo hurtigt leveret, forklarer Christian Herbert.

    Nye vækstmuligheder for SJEB

    For SJEBs ejere er opkøbet et naturligt skridt i virksomhedens udvikling. De ser store synergier i samarbejdet.

    – Vi får adgang til en større kundebase og kan samtidig bidrage med specialviden og services inden for arbejdstøj og sikkerhedsudstyr. Det giver værdi for både eksisterende og nye kunder, siger Martin Mayland Olsen, medejer af SJEB.

    Allan Mayland Olsen tilføjer, at opkøbet også skaber nye muligheder for medarbejderne:

    – Som en del af en stor nordisk koncern får vi bedre rammer for at udvikle både forretningen og skabe de bedste betingelser for vores medarbejderne, som er afgørende for hvor vi er i dag.

    Aftalen afventer godkendelse

    Overtagelsen er betinget af konkurrencemyndighedernes godkendelse, og parterne forventer, at handlen kan gennemføres i løbet af de kommende måneder.

    Følg med i nyheder inden for arbejdstøj og sikkerhedssko

    Anbefalede artikler