Visualisering af Marselistunnelen. Foto: Vejdirektoratet
Marselistunnelen i Aarhus rykker et skridt nærmere
Vejdirektoratet har gennemført en miljøkonsekvensvurdering af den planlagte to kilometer lange tunnel under Marselis Boulevard i Aarhus. Vurderingen danner grundlag for den afsluttende høringsfase.
Planerne om at bygge en tunnel under Marselis Boulevard i Aarhus er kommet et skridt nærmere. Efter to års arbejde er miljøkonsekvensvurderingen af byggeriet nu gennemført. Det oplyser Vejdirektoratet i en pressemeddelelse.
Tunnelen skal sikre en hurtigere og mere sikker vejforbindelse fra motorvejsnettet til Aarhus Havn og Aarhus Midtby. Med miljøkonsekvensvurderingen på plads går den offentlige høring i gang og forventes afsluttet den 9. januar 2025. Derefter vil der blive udarbejdet et høringsnotat, som vil blive gjort offentligt tilgængeligt på Vejdirektoratets hjemmeside.
Miljøkonsekvensvurderingen skal sikre det bedst mulige grundlag for Folketingets behandling af lovforslaget for en tunnel under Marselis Boulevard i Aarhus. Anlægsarbejdet ventes at starte i 2028 og tage syv år.
- Vejdirektoratet har i miljøkonsekvensvurderingen haft stort fokus på at sikre den bedste byggemetode, sikre god trafikafvikling i anlægsfasen og reducere støjen i og efter anlægsperioden for de mange naboer langs Marselis Boulevard. Marselis Boulevard er en vigtig indfaldsvej til Aarhus med megen trafik, og det har været en forudsætning for vores arbejde, at vi kan opretholde trafikken på Marselis Boulevard i anlægsperioden, siger René Juhl Hollen, projektleder i Vejdirektoratet i pressemeddelelsen.
Mindre støj og bedre byrum
Marselis Boulevard er i dag en hovedfærdselsåre for en del tung lastbiltrafik, der bevæger sig fra Aarhus Syd Motorvejen og ind igennem et beboet byområde mod containerhavnen ved Aarhus Havn. På hverdage kører der cirka 18.000 køretøjer på Marselis Boulevard, og med tunnelen vil den tunge trafik komme væk fra boulevarden.
- Ved at flytte den tunge trafik ned i tunnelen kan vi skabe et bedre byrum for de mange naboer langs Marselis Boulevard, siger René Juhl Hollen.
Støjberegningerne viser, at antallet af støjbelastede boliger (> 58 dB) vil falde med cirka 1.000 boliger. Tilsvarende falder antallet af stærkt støjbelastede boliger også med cirka 1.000 (> 68 dB).
Marselis Boulevard bliver efter planen retableret med svingbaner som i dag, men alene med ét kørespor i hver retning.
Læs også:
Projektchef Robin Højen Madsen om udvidelsen på E45: Mere spiselig og bæredygtig motorvejsudvidelse
Stavtrup får også gavn af projektet
Marselistunnelen vil resultere i en masse jord i overskud. En stor del af jorden vil blive brugt til at lave støjafskærmning i Aarhus-bydelen Stavtrup. Det skyldes, at placeringen er tæt på projektet, og at omgivelserne giver plads til en støjvold.
Omkring 350.000 m3 – som svarer til omkring 60 % af overskudsjorden i Marselistunnelprojektet – vil blive anvendt til at etablere en cirka 1.500 meter lang og 12 meter høj støjvold ved Stavtrup. Udover støjvolden er det planen at montere en cirka 900 meter og 8 meter høj støjskærm, hvorved hele Stavtrup støjdæmpes.
Indsatserne mod støj har en god effekt for borgerne i Stavtrup. Støjberegninger viser, at der i 2040 uden støjafskærmning vil være mere end 1.000 boliger med en støjbelastning over 58 dB. Når støjafskærmningen er etableret, falder dette med næsten 800 boliger.
Vejdirektoratet inviterer til et borgermøde om Marselistunnelprojektet d. 27. november kl. 17-19 hos VIA University College, Ceresbyen 24, 8000 Aarhus C i auditoriet i bygning A. Før borgermødet vil der fra kl. 16 og i en time frem være åbent hus, hvor man kan få en dialog med Vejdirektoratets fagmedarbejdere.
Fakta
· Tunnellen bliver omkring to kilometer lang. Vejen i tunnelen bliver firesporet med to kørebaner i hver retning. Den tilladte hastighed i tunnelen bliver 60 km/t.
· Anlægsarbejdet ventes at begynde i 2028 og tage syv år. Anlægsaktiviteterne vil flytte sig langs strækningen i perioden, så der vil ikke være fuld aktivitet på hele strækningen i samtlige syv år.
· Den samlede forventede udledning af CO2 på anlægsprojektet forventes at være mellem 92.000 og 165.000 tons i løbet af hele anlægsprojektet.
· Trafikken i Marselistunnellen vil resultere i en samlet merudledning af cirka 1.970 ton CO2 over en periode på 50 år efter åbningen, sammenlignet med hvis vejen ikke blev udvidet. Dette svarer til næsten 40 ton CO2 årligt, hvilket kan anses for at være en mindre indvirkning.