Den colombianske biolog Juliana Dániel-Ferreira, forsker ved Sveriges Lantbruksuniversitet (SLU)

Med den grønne trepar vil der komme mere natur i Danmark, og den colombianske biolog Juliana Dániel-Ferreira, forsker ved Sveriges Lantbruksuniversitet (SLU), peger på, at også Danmark står midt i et afgørende valg, når det gælder at forene infrastruktur og biodiversitet.

- Faunapassager og grønne korridorer er ikke luksus – de er nødvendige redskaber, hvis vi vil bevare sammenhængen i landskabet, siger hun.

- Vi kan bygge den infrastruktur, samfundet har brug for, uden at undergrave økosystemerne – men det kræver, at vi tænker naturen ind fra begyndelsen.

I Danmark har de seneste års store anlægsprojekter – fra Femernforbindelsen til motorvejsudvidelser – genstartet diskussionen om, hvordan naturhensyn integreres i planlægningen. Ifølge Juliana Dániel-Ferreira handler udfordringen ikke blot om tab af arealer, men om fragmentering – når naturområder skæres i stykker, så arter ikke længere kan vandre, formere sig eller udveksle gener.

- Selv små barrierer kan have store konsekvenser. Når rådyr, padder eller insekter ikke kan krydse en vej, mister vi forbindelser, som naturen har brugt tusinder af år på at skabe, forklarer hun.

 

Danmarks vejkanter – et skjult potentiale

Juliana Dániel-Ferreira ser dog også et uventet håb i de danske vejkanter, hvor der mange steder vokser et varieret slettelandskab.

- Langs vejene finder vi faktisk nogle af de mest artsrige miljøer i det moderne landskab, siger hun. - Hvis de plejes rigtigt – f.eks. med græsning eller varieret slåning – kan de blive fristeder for bier, sommerfugle og vilde planter.

Men potentialet skal plejes med omtanke. Vejtrafikens støj, forurening og tungmetaller skaber nemlig hårde betingelser for flora og fauna. Derfor handler biodiversitet langs veje ikke kun om at plante blomster, men om at forvalte hele vejmiljøet som et økologisk system.

 

Fra forskning til praksis

I Sverige og Danmark bliver miljøpåvirkninger vurderet som del af alle større anlæg, men ifølge Dániel-Ferreira vægtes økonomien stadig højere end naturhensynet. Hun efterlyser, at biodiversitet gøres til et målbart parameter på linje med CO₂-udledning.

- Vi bruger mange ressourcer på grøn omstilling, men mister samtidig arter og levesteder i samme tempo. Det regnskab skal med i budgettet, siger hun.

Flere steder i Europa er faunapassager i dag en fast del af anlægsprojekter – og Danmark er godt med. Broer og tunneler over eller under motorveje giver sikker passage for dyr og binder landskabet sammen. Alligevel mener Dániel-Ferreira, at der stadig er et stykke vej til, at hensynet til biodiversitet bliver normen – ikke undtagelsen.

- Naturen tilpasser sig ikke automatisk vores veje og broer, siger hun.

- Det er os, der må tilpasse os naturen.

 

 

Fra undtagelse til standard

De første danske faunapassager blev anlagt i 1990’erne – i dag findes der flere end 100 fordelt over landet, men behovet er langt større. Ferreira peger på, at der allerede er solid dokumentation for, at passagerne virker.

- Studier viser, at dyr og insekter faktisk bruger de passager, vi bygger. Det er simpelthen bedre end ingenting – men vi skal gøre det til normen, ikke undtagelsen. Det handler ikke om at bremse udviklingen, men om at bygge klogere, siger hun og slutter:

- Samfundet får den infrastruktur, det har brug for – men vi skal samtidig sikre, at vi ikke undergraver de økosystemer, der holder os i live.

Juliana Dániel-Ferreira kan opleves på vejforum i december, hvor hun er blandt talerne.

Læs flere artikler om udviklingen af det danske vejnet