Fra historisk pumpestation til byens største varmepumpe

En solskinsdag besøger vi den gamle pumpestationsbygning ved Kløvermarken på Amager, hvor CG Jensen og J. Jensen Nedrivning er i fuld gang med - for HOFOR - at ombygge bygningen, der en gang var Københavns hovedpumpestation.

Den smukke bygning er opført i 1901 til at håndtere regn- og spildevand og var i sin tid sidste pumpestation før Lynetten Renseanlæg. Den skal nu have nye funktion som varmepumpeanlæg og maskinhallen skal derfor tømmes og saneres. Bygge- & Anlægsavisen bliver vist rundt af projektleder Rasmus Ernst og formand Michael Lassen fra nedrivningsteamet og med er også Jonas Jensen fra Jensen Genbrug.

Rasmus og Michael fortæller, at projektet omfatter nedrivning af de gamle spildevandsrør i bygningens kældre, miljøsanering, nedtagning af loft og forstærkning af konstruktionen, så bygningen vil kunne bære det nye varmeværk. I maskinhallen skal den tre meter dybe forsænkning fyldes op igen og have støbt nye dæk. I løbet af nedrivningsprojektet skal i alt 700 ton beton til afrens.

– Det har krævet en god tidsplan og koordinering. Der er meget ledelse, når mange faggrupper er inde på samme tid på byggepladsen, fortæller Rasmus Ernst.

Genbrugspotentiale afdækkes før nedrivning

Bygningen er bevaringsværdig og udført med detaljer i en grad, en moderne forsyningsbygning nok ikke vil kunne pynte sig af, og derfor var Jonas fra Jensen Genbrug en af de første inde i bygningen, før nedrivningsdelen gik i gang.

– Jeg er næsten altid den første på byggepladsen med mine øjne og min hammer for at se bygningerne igennem og sikre, at materialer med genbrugsværdi bliver taget ud af bygningen og kan komme videre i andre byggerier eller solgt til private. Da jeg kom ind i bygningen, kunne jeg af inventar finde både trægulve, arbejdsbord, døre og meget mere, som kan afsættes videre, fortæller Jonas og tilføjer:

– I sidebygningen var også en elhejs på løbekat, der er gået videre, samt store flotte tredobbelte fløjdøre med buet top. Inventar man slet ikke ser mere. I Jensen Genbrug har vi fået mange henvendelser på dem.

Fra miljøsanering til ny funktion

Om processen fra januar indtil nu forklarer Rasmus og Michael:

– 1. januar var vi færdige med nedrivningsdelen, hvor vi har tømt bygningen, diverse farlige materialer der indeholdt PCB og asbest. Næste etape var sanering af hallen og optagning af de store rør i kælderen, hvor nogle har været malet med maling med PCB. De er blevet afrenset, så jernet kan bruges igen. Rørene skal tages ud af bygningen og malingen blæses af, før de kan gå til skrot.

Hele kælderen skal tømmes for de gigantiske betonrør og derefter sandblæses, så der ikke er nogen farlige stoffer tilbage i bygningen og den bliver klar til at rumme den nye varmeforsynings store varmepumper.

Elefanten i kælderen

Inde i den tomme maskinhal kan vi kigge ned til en labyrint af gigantiske betonrør, der ligger meget tæt op ad hinanden. For at kunne få dem op og ud af bygningen, er man i gang med at skære rørene ud. Det er nu ikke en let sag at få store rør ud af en lille bygning.

– Alle de her uhåndterlige store rør skal vi have op fra kælderen og derfor fik vi lov af ingeniørerne til at skære hul i fundamentet uden for bygningen, så vi kan løfte rørene herunder ud denne vej. Inden i maskinhallen er betondæk delvis fjernet, så betonrør kan hejses op med kran og flyttes ud på pladsen udenfor. Det gøres ved at neddele dem i mindre emner på 3 ton, fortæller Rasmus og fortsætter:

– Hele projektet ændrede sig undervejs, da ingeniørerne regnede på bygningen og fandt ud af, at konstruktionen ikke ville kunne bære, hvis vi fjernede hele dækket for at tage rørene op. Derfor måtte den stives af og vi har måtte lave mindre åbninger i dækket til at tage betonrørdele op gennem.

Sanering, rensning og cirkulære materialestrømme

Alle byggematerialer, der bliver taget ud, bliver så vidt muligt genbrugt, når de er blevet renset for skadelige stoffer. Forurenet beton bliver kørt til Holland, hvor en virksomhed har specialiseret sig i at varme PCB’en ud af betonet, så det kan knuses og genbruges. Det kan faktisk betale sig både miljømæssigt og økonomisk, fortæller Jonas fra Jensen Genbrug.

Mens arbejdet står på i hallen, bliver al støvet suget op af et kæmpe kulfilteranlæg, der er koblet ind i bygningen og filtrerer luften ved sandblæsning. Samtidig mens kælderen sandblæses, er der sat telte over nedgangstrappe og dækåbninger er afdækket med isoleringsmåtter, som stopper støv og støj.

Rasmus Ernst regner med, at kælderen er tømt for rør om en månedstid. Når alt så er sandblæst, skal den fyldes op og der støbes betondæk og -elementer op ad væggene, så bygningen kan bære sin nye funktion. 

Genbrug med dokumentation og efterspørgsel

I løbet af processen er gamle konstruktioner i bygningen dukket frem igen. Granitblokke øverst i væggene, der bærer gitterdragerne i loftet er kommet frem og de murede vinduesbuer er bevaret. Der er stor respekt om den gamle bygning hos teamet.

– Inventar med genbrugsværdi tager vi med over til Jensen Genbrug og lægger det ud til salg via hjemmeside og facebook. I år kan Jensen Genbrug faktisk fejre 30 år, fortæller Jonas Jensen:

– Min proces går ud på at tage billeder af tingene og tælle op, hvad der er i bygningen, så mine drenge kan komme og tage ting ned og koordinere. Alt bliver talt op og registreret og vi laver en genbrugsrapport.

– Denne gang fik vi af bygherre lov til at sælge nogle af tingene ude på selve byggepladsen, f.eks. var der en stor granittrappe og en balkon, som ville have været umulige at flytte. De ville blive alt for dyre materialer, hvis man også skal lægge udgifter til håndtering og transport oveni. Så spilder vi bare brændstof plus opbevaringsplads.

– Mange er virkelig interesserede i genbrugsmaterialer og det at komme ud og købe på byggepladsen bringer noget af historien med. 

Af byggematerialer bliver mursten CE mærket, alu trapez-plader bliver certificeret og tagsten er taget videre og genbrugt i UN17 byggeriet i Ørestaden.

– Jeg oplever, at der kommer flere og flere unge i branchen, der er interesserede i genbrug, og det er også den vej, vi skal, pointerer Jonas Jensen.

Fra industribygning til fremtidens energiforsyning

Efter rundvisningen i bygningen går vi op for at se bygningens flotte synlige trækonstruktioner i taget og får et kig dybt ned i hallen til arbejdet i kældrene. Heroppefra taget kan vi også nyde udsigten ind over Københavns volde og tårne og et kig ud over den lille byggeplads, hvor industrihistorie i smukke rammer nu skal bringes videre. Tak fordi vi måtte komme forbi.

 

Læs flere artikler om nedrivning