A-019 240527 Jakob Svane 1

Jakob Svane, direktør i Asfaltindustrien

Asfaltbranchen vil være klimaneutral senest i 2045

  • Anlæg
  • Byggeriets udvikling
  • Veje og Infrastruktur
  • Landskab
  • Målbar bæredygtighed
  • 2025-10-09
  • | Af Redaktionen

    Asfaltindustrien har netop lanceret et politisk udspil med 9 anbefalinger, og man efterlyser samtidig bedre rammer for innovation og grøn omstilling i vejsektoren.

    Brancheforeningen Asfaltindustrien har sat en ambitiøs målsætning: Branchen vil være klimaneutral senest i 2045. Men vejen dertil kræver politisk handling og bedre rammer for grøn innovation. Derfor lancerer Asfaltindustrien nu sit første politiske klimaudspil med ni konkrete anbefalinger til, hvordan myndigheder og politikere kan understøtte omstillingen.

    - Asfalt er ikke så sort, som mange tror. Vi har allerede halveret CO₂-udledningen siden 1990, men vi kan nå endnu længere – hvis systemet giver os lov, udtaler Jakob Svane, direktør i Asfaltindustrien i en pressemeddelelse.

     

    Manglende efterspørgsel og bureaukrati bremser udviklingen

    Asfaltindustrien peger særligt på tre barrierer for den grønne omstilling: bureaukratiske benspænd, uklare miljøregler og fraværet af grønne krav i offentlige udbud. Ifølge Jakob Svane ønsker asfaltvirksomhederne at bidrage til den grønne omstilling, men støder ofte mod systemiske forhindringer.

    - Vi når ikke i mål, hvis det offentlige ikke efterspørger asfalt med lavere emissioner, eller hvis virksomheder skal igennem årelange godkendelser for at foretage små energibesparende ændringer på et asfaltværk, siger han.

     

    9 forslag til at fremme grøn omstilling i asfaltbranchen

    Klimaudspillet rummer ni anbefalinger, der skal skabe bedre rammer for innovation og sikre, at asfaltbranchen kan nå sit klimamål i 2045:

    1. Baseline-model for CO₂-krav i offentlige udbud
    2. Klimapulje og flere teststrækninger/pilotprojekter
    3. Klimaoptimerede materialekrav til asfalt
    4. Ny fælles udviklingsplatform for branchen
    5. Klimakodeks for kommunale asfaltudbud og åbenhed for nye løsninger
    6. Mindre bureaukrati i miljøgodkendelser, herunder:
      a) Små ændringer bør ikke udløse ny miljøgodkendelse
      b) Ændringer i landzone bør ikke kræve ny lokalplan
      c) Klagenævn bør begrænses til at behandle det påklagede
    7. Gennemskuelige afgiftssystemer og fritagelse for CO₂-afgift på bæredygtige brændstoffer
    8. National råstofplan, havnestrategi og støtte til grøn vejtransport
    9. Forlængelse af Infrastrukturplan 2035


    - Grøn omstilling kræver investeringer, og investeringer kræver ordentlige rammer, afslutter Jakob Svane.

    Du kan læse hele klimaudspillet her

    Anbefalede artikler