Sekretariatschef i VEJ-EU, Eva Kartholm

Der er typisk flest vejhuller (slaghuller) i starten af foråret på grund af vinterens våde og kolde vejr. I den ideelle verden, skulle vi derfor bruge foråret og sommeren på at få lappet huller, men det sker sjældent i den virkelige verden. Det er nemlig blevet et grundbegreb i anlægsbranchen at tale om efterslæb, som simpelthen er en konsekvens af den underinvestering, der sker i vedligeholdelse. Det handler selvfølgelig om økonomi mere end branchens vilje til at genoprette den løbende nedslidning.

- Det er den gamle historie om, at det er dyrere at genoprette end at vedligeholde. For faktum er, at kommunerne og vejsektoren hellere end gerne ville holde vores veje i tip-top stand. Problemet er, at det koster og pengene er en politisk prioritet. Mange – hvis ikke de fleste veje – kan godt lige holde et år mere, og så bliver der budget til noget mere synligt. Ikke mindst i et valgår. Politikerne ved godt, at besparelser koster på den lange bane, men de ved også godt, at går det rigtigt galt, som vi har set det, når store regnmængder gør vejene ubrugeligt, så finder kommunen en løsning. Men gerenelt har Vejdirektoratet og kommunerne ikke et hovsa-råderum at ty til som finansministeren, når udsigten til stigende omkostninger er åbenlyse, siger sekretariatschef i VEJ-EU, Eva Kartholm konstaterende.

 

Uddannelse og kompetencer

VEJ-EU har ingen aktier i slagsmålene om offentlige investeringer. Her er opgaven først og fremmest at sikre uddannelse af så stor en arbejdsstyrke som muligt og levere et højt kompetenceniveau, viden og erfaringer til alle led i anlægssektoren.

- Vi nøjes med at konstatere, at kommunerne tilsyneladende konsekvent afsætter færre midler til anlæg og vedligehold, end de burde, i en tid hvor efterslæbet angiveligt er stigende. Som leverandør af viden og erfaring om best practise teknisk, juridisk og sikkerhedsmæssigt er vi optaget af noget andet. Fx branchens evne til at tiltrække medarbejdere nok til at udføre opgaverne, siger Eva Kartholm og kalder det en gordisk knude i anlægsbranchen, når behovet for langt mere systematisk vejarbejde ramler sammen med, at der mangler både hænder og hoveder og prioriteter.

Dansk Vejforening og Foreningen af Rådgivende Ingeniører har gennem mange år arbejdet på at skabe et så godt overblik som muligt over størrelsen af efterslæbet. Det er ifølge disse organisationer især de kommunale veje, der halter efter, og der er tale om relativt store milliardbeløb, som pukler sig op som dårlige og forsømte veje – en tung udgiftspost, som kommunerne år efter år skubber foran sig.

- Vi har i VEJ-EU stor interesse i at følge, hvordan disse udfordringer bliver tacklet. Når vi vurderer, hvad det betyder for branchen og kompetenceudbygningen, så er vi med til at sætte ord på løsninger i forhold til at uddanne f.eks. mere udenlandsk arbejdskraft eller i forhold til at åbne for innovation i branchen på maskiner og materiel men også tekniske landvindinger, der tilmed nogle gange måske kan bidrage til mindre krævende løsninger, pointerer Eva Kartholm, som selv er meget optaget af designoptimering, som ud over at kræve mindre mandskab og færre penge, også trækker mindre på vores råstofressourcer, som er vigtigt.

 

 

Udvikling og landvindinger

Hun nævner som eksempel elbiler, der på mange måder ændrer på forholdene i vejsektoren.

- Elbiler har et grønt image, men de er tunge og de slider på vejene mindst lige så meget som andre biler. De er mere støjsvage, men kun ved lave hastigheder. Og så forurener elbiler også i form af partikler som følge af andre bremsemønstre. På dette område viser vejbranchen også, at den evner at skabe udvikling og landvindinger, der dæmmer op for problemerne, siger Eva Kartholm.

Eva Kartholm tænker her på forsøg med asfalt, hvor forskningen, som for få år siden eksperimenterede med støjsvage belægninger nu også introducerer forsøg med asfalt, der kan binde de forurenende partikler, som der er stor opmærksomhed på i forhold til elbiler.

- Vi kan trods gordiske knuder og flaskehalse såvel økonomisk som i forhold til arbejdskraft godt være os selv bekendt som branche. Selvfølgelig skal vi skubbe på for flere midler, så vejnettet til hver en tid står så skarpt som muligt. Men det er politik. Derfor skal vi også se på hinanden og rose det gode arbejde, der stille og roligt foregår med at udvikle bedre løsninger teknisk og miljømæssigt. Det kan vi godt være bekendt – også selv om vi kan ærgre os over, at branchen ofte taber de svære prioriteringskampe til de blødere og borgernære områder, som politikerne skal stå på mål for, slutter Eva Kartholm.

Læs artikler om anlægsarbejde og interessante anlægsprojekter