Færøerne står foran en milepæl inden for infrastruktur og tunneller

Efter succesen med de seneste års undersøiske tunnelprojekter, der har ført med sig demografiske ændringer og nye forbindelser til hovedøen, planlægges nu et endnu større projekt: Suðuroyartunnelen, der skal forbinde Færøernes sydligste ø, Suðuroy, med hovedøen. Med sine 22,8 kilometer bliver tunnelen det største anlægsarbejde i Færøernes historie og dobbelt så omfattende som de foregående projekter.

Forprojektet til Suðuroyartunnelen præsenteres for Lagtinget i efteråret, hvor der tages stilling til den nødvendige økonomiske støtte. Hvis finansieringen godkendes, kan den detaljerede planlægning begynde, hvorefter projektet sendes i udbud.

Det er gruppen bag P/F Eystur- og Sandoyartunlar under navnet P/F Suðuroyartunnilin, der med samme drivkraft og høje ambitioner står i spidsen for projektet.

- Den forprojekterede undersøiske tunnelen til Suðuroy er dobbelt så lang som de to forudgående tunneller. Det i sig selv giver projektet en anden og mere omfattende dimension, hvor særligt de geologiske undersøgelser og risikovurderinger vejer tungt og skal udføres over et større område, fortæller Teitur Samuelsen, direktør i selskabet.

Optimisme omkring projektet

Geologer fra Jarðfeingi og ingeniører fra Sintef, Norconsult og LBF arbejder tæt sammen for at sikre, at forholdene er gunstige for tunnelboringerne. Undersøgelserne af de geologiske og seismiske forhold er ved afslutning, og det ser lovende ud.

- Vi har haft gode resultater fra de geologiske og seismiske undersøgelser og står ikke over for nogle uforudsete problemer, som kunne forsinke arbejdet, fortæller Teitur Samuelsen, direktør i P/F Eystur- og Sandoyartunlar og P/F Suðuroyartunnilin.

Den kommende tunnelboring er et megaprojekt i en helt ny skala. Trods projektets størrelse er der stor optimisme fra folkene bag. Forholdene i undergrunden har vist sig at være sammenlignelige med tidligere projekter, og det har givet positive forventninger, også i forhold til eventuelle udfordringer med sikkerhed og løbende risikovurderinger.

Færøerne har en lang tradition for tunnelboringer og denne erfaring kombineret med de positive geologiske fund, gør det muligt at anvende velkendte metoder og teknikker fra de tidligere projekter.

Videreførelse af en mangeårig vision

Landet åbnede sin første undersøiske tunnel i 2002, og flere er fulgt efter i de seneste årtier. Diskussionen og ambitionen for bedre infrastruktur har derfor været et tilbagevendende tema. I 2020 blev Eysturoyartunnelen indviet som det største anlægsprojekt i Færøernes historie og, som en del af nyere tids udvikling.

Den 11,2 kilometer lange tunnel, med tre forgrenede tunneller og en rundkørsel under vandet, når ned til 187 meter under havoverfladen. Denne tunnel forbinder de to største øer, Eysturoy og Streymoy. For under et år siden i december 2023 blev endnu en tunnel indviet denne gang mellem Streymoy og Sandoy. Begge projekter har på kort tid ændret rejsemønstrene for færingerne, og det har åbnet nye muligheder for bosættelse og arbejde.

Selvom det er for tidligt at vurdere, hvordan tunnelen til Sandoy vil påvirke øens befolkningstal, har tunnelen mellem Eysturoy og Streymoy allerede ført til øget boligbyggeri uden for Tórshavn.

En ny forbindelse for Suðuroy

Når tunnelen til Suðuroy er færdig, vil det markere et historisk øjeblik for Færøerne. Den faste forbindelse til øen vil erstatte den nuværende færgeoverfart og skabe nye muligheder for udvikling.

- Forskellen mellem en fast forbindelse og en færge er enorm. Vi har allerede set de forandringer, de andre tunneller har skabt – det ændrer alt, fortæller Teitur Samuelsen.

Hvis projektet gennemføres som planlagt, vil 99 procent af Færøerne være forbundet via vej, hvilket vil sikre en moderne og robust infrastruktur, der kan understøtte øernes fremtidige behov og støt stigende vækst både i økonomi og i indbyggertal.



Læs flere artikler om Nordatlantisk Byggeri på vores temaside