En infrastruktur-revolution der fortsat er i gang
De undersøiske tunneler ændrer løbende på Færøernes logistikbillede, samtidig med at projekterne fortsætter med at hæve barren for effektivt anlægsarbejde under vanskelige forhold. ”Tunnelernes betydning kan næsten ikke overvurderes,” fortæller direktør Teitur Samuelsen fra selskabet bag de seneste projekter, P/F Eystur- og Sandoyartunlar.
Direktør Teitur, P/F Eystur- og Sandoyartunlar.
I 2018 blev den første stang dynamit gjort klar til sprængning på Færøernes seneste tunnelprojekt. Det skal forbinde Sandoy med Streymoy og føjer dermed endnu et kapitel til fortællingen om moderniseringen af den færøske infrastruktur, der går helt tilbage til 1960erne.
Ufattelig stor betydning både for borgere og erhvervsliv
Lige nu er entreprenørerne godt i gang med tunnelarbejdet, hvor omkring 87 procent af borearbejdet er færdig. Man regner med at have etableret hele forbindelsen mellem Sandoy og Streymoy senere i år, mens det samlede projekt ventes færdigt i slutningen af 2023, fortæller Teitur Samuelsen, der er direktør i P/F Eystur- og Sandoyartunlar, som står bag tunnelbyggeriet.
- Tunnelernes betydning kan næsten ikke overvurderes. Både for almindelige borgere og for vores erhvervsliv har det ufatteligt stor betydning, at du pludselig har en fast forbindelse, der fungerer næsten uafhængigt af vind og vejr.
- Samtidig er det svært helt at se mulighederne, før tunnelerne faktisk tages i bruges, fordi det først er dér, du for alvor kan begynde at omorganisere logistikken. Det er hele billedet, der ændrer sig, så snart der åbner en tunnel, fortsætter han.
Læs også:
DI Dansk Byggeri: Mangel på medarbejdere er én af de vigtigste dagsordner for byggeriet
Helt nye standarder for undersøisk tunnelbyggeri
Tunnelen mellem Sandoy og Streymoy kommer til at strække sig over 10,8 km og bliver dermed den næst-længste undersøiske tunnel på Færøerne. Den er kun overgået af Eysturoyar-tunnelen, der med sine 11,2 km og undersøiske rundkørsel udgør ø-gruppens største bygningsværk og ved indvielsen i 2020 tiltrak sig opmærksomhed fra hele verden.
- Eysturoyar-tunnelen har sat helt nye standarder for effektiv projektering og anlægsarbejde. Kontrakten blev underskrevet i 2016, og kun fire år senere kunne de første biler køre igennem, fortæller Teitur Samuelsen om tunnelen med den undersøiske rundkørsel dekoreret med kunst, som han selv kalder Færøernes pendant til Den lille havfrue.
- Der går en længere proces forud for projekterne, hvor man laver geologiske undersøgelser med blandt andet indsamling af seismiske data og kerneboringer i undergrunden, så man ved, hvordan de forskellige klippelag ligger. Samtidig stiller vi meget store krav til de selskaber, der byder ind på opgaverne. På den måde minimeres risikoen for overraskelser og forsinkelser, uddyber han.
Forundersøgelser til næste projekt er allerede i gang
Allerede nu er næste projekt så småt ved at tage form, idet man blandt andet er ved at undersøge muligheden for en tunnelforbindelse mellem Sandoy og Suðuroy – en strækning på over 26 km. Her har Landsverk, der står for tekniske byggerier og infrastruktur på Færøerne, meddelt, at man vil anbefale, at forbindelsen laves som to kortere tunneler mellem henholdsvis Sandoy og Skúvoy samt Skúvoy og Suðuroy.
- Lige nu er man i gang med de geologiske forundersøgelser, og derefter skal der træffes en politisk beslutning, så det er ikke på mit bord. Men noget af baggrunden er, at man også står over for at skulle tage stilling til, om man vil satse på en ny færge, der i sig selv koster ca. 20 procent af tunnelen og derudover er dyr i drift. Så der er nogle langsigtede overvejelser i det, slutter Teitur Samuelsen af.
