Sektionsleder Jakob Legarth Søndergaard fra Teknologisk Institut

Byggebranchen får hele tiden hug for ikke at være klimavenlig nok, selv om der allerede er godt i gang med den grønne omstilling. Det går bare ikke hurtigt nok, og forklaringen hænger sammen med, at energisystemet skal gentænkes, planlægges og dimensioneres på ny, hvis byggepladserne skal være elektriske/emissionsfri. Energieffektivitet er en hovednøgle – både i forhold til det økonomiske og emissionsmæssige perspektiv.

- Bygge- og anlægsbranchen står midt i den grønne omstilling og befinder sig i fase 1 – efter indførelsen af de nye klimakrav pr. 1. januar 2023 med bl.a. LCA-beregning for nybyggeri, siger Jakob Legarth Søndergaard, sektionsleder i afdelingen for Grønne Energisystemer på Teknologisk Institut.

Han påpeger, at det primære mål med den grønne omstilling er at opnå en sort bundlinje. Derfor vil de virksomheder, som ikke kan omstille sig hurtigt nok, stå i en forretningskritisk situation. Det skyldes primært, at de er bundet op af fastlåste værdikæder, hvor også rollerne på tværs af aktører er fastlåste. Parterne skal derfor ifølge flytte sig på samme tid, men det kræver, at de er villige til at dele risici. For hvem tør udfordre deres dækningsbidrag i den grønne omstilling, spørger Jakob Legarth Søndergaard retorisk? Det er sagens omdrejningspunkt.

- Vi arbejder med teknologiudvikling inden for den grønne omstilling på tværs af energisektoren. Vi er ved et vendepunkt nu, hvor de regulatoriske krav via bygningsreglementet og CO-PI-aftalen – krav via bygningsreglementet og aftaler som f.eks. ”Den fælles offentlige erklæring om emissionsfrie byggepladser” fra offentlige bygherrer er låste forhold, forklarer Jakob Legarth Søndergaard og fortsætter:

- De relevante teknologier er ved at være så modne, at det nu er muligt at skabe momentum i forhold til at reducere emissionerne og øge energieffektiviteten på de danske byggepladser. Men det kræver koordination på tværs af værdikæden – og et pres fra bygherrer i forhold til at stille krav til byggepladser om at være at emissionsfri.

Årsagen til, at der på materiale- og bygningssiden har været mange fondsstøttede pionerprojekter med brug af nye klimavenlige byggematerialer, men kun har været få af den slags initiativer i forhold til byggepladsen kan skyldes, at byggepladsen er mere kompleks størrelse.

- Modsat byggematerialer er byggepladsen en områdespecifik dynamisk størrelse under åben himmel med ganske få standarder og et behov for effektivitet og at holde bundlinje. Det er svært at lave store ændringer på byggepladsen – og lettere at kigge på kategorier inden for eksempelvis klimavenlige byggematerialer, siger Jakob Legarth Søndergaard.

 

Byggepladsen som testområde

En byggeplads er set med Jakob Legarth Søndergaards øjne et industrielt produktionsområde med mange aktører, som hele tiden er i bevægelse. Og de er på sin vis ”Living Labs”, der kan bruges som afprøvningsområder inden for både konventionelle og emissionsfrie byggeprocesser.

- Byggepladser kan være en slags ”test og demonstrationshubs” for opnåelse af ny læring og indsigt. Entreprenørerne kan indgå i partnerskaber og tage et hjørne ad gangen, når de tester emissionsfri maskiner. Den læring kan de bruge næste gang, de skal lave en emissionsfri byggeplads. Den mulighed bør udnyttes.

Jakob Legarth Søndergaard forklarer, at den emissionsfri byggeplads er meget mere end elektriske maskiner. Det handler i stadig stigende grad om, hvordan man sikrer tilstrækkelig og stabil elforsyning – både på steder med god infrastruktur og på steder med udfordringer.

- I takt med, at udviklingen af større og tungere elektrificerede maskiner skrider frem, opstår spørgsmålet om, hvilke løsninger vi kan trække på, når adgang til strøm ikke kan tages for givet? Hvordan holder vi omkostningerne nede, og hvor ligger fordelene og ulemperne ved elektriske kontra hybride systemer, siger Jakob Legarth Søndergaard og fortsætter:

- Den elektriske/emissionsfrie byggeplads anvender mange forskellige teknologier, og løsningen er sjældent blot ’et batteri, ekstern ladekapacitet eller nogle solceller’. Det er snarere et spørgsmål om at kombinere flere teknologier, forudse behov og adfærd samt matche det hele med både krav og økonomi. Det mest bæredygtige og rentable set-up er typisk komplekst og skal sammensættes ud fra projektets rammer og udfordringer.

 

 

De store har kapaciteten

Der er en markant stigning i markedet for elektriske entreprenørmaskiner- og materiel fra forskellige udbyderes side. Teknologien er moden, da flere og flere af de store entreprenører indkøber elektriske maskiner og materiel. De mest fremsynede lader emissionsfrit udstyr indgå i driften som en form for test til at opsamle erfaringer. Tendensen er ikke nået ud til de små og mellemstore virksomheder endnu, da de ikke har samme kapacitet til at indkøbe, som f.eks. de store offentlige bygherrer har.

- Det animerer andre aktører til også at være nødt til at teste, indkøbe og anvende emissionsfrit udstyr, fortæller Jakob Legarth Søndergaard, der samtidig kan konstatere en udfordring med, at den teknologiske modenhed ikke er nået til de helt store maskiner.

Mindre maskiner til brug for anlægsprojekter for forsyningsselskaber kan på nuværende tidspunkt lejes, så alle kan i princippet være med. Og der er en vækst i salget i segmentet for mellemstore gravemaskiner (10-15 ton). Store projekter med store maskiner er udfordret af, at det kræver forsyningssikkerhed og tilstrækkelig lade-kapacitet.

- Det er et problem, hvis der ikke er forsyning i jorden, hvilket ofte kan være tilfældet på f.eks. afsidesliggende infrastrukturprojekter. Derfor er de store bygherre nødt til at gå forrest og stille skærpede krav til emissionsfri maskiner – det gør f.eks. Metroselskabet, Københavns Kommune og HOFOR, siger Jakob Legarth Søndergaard og understreger, at de samtidig stiller krav til monitorering og rapportering af data for det samlede data for det totale energiforbrug undervejs i byggefasen.

 

 

Helt ny hverdag

Teknologisk Institut har erfaringer fra det tidligere projekt, Fremtidens Grønne Byggeplads, men også fra andre sektorer som lufthavne og havne, hvor samme udfordringer er aktuelle. De kunne i foråret offentliggøre slutresultaterne af projektet, ligesom de også har andre initiativer, der fokuserer på energisystemer, emissionsreduktion og elektrificering af byggepladsen.

- Der stilles krav til at bruge emissionsfrit udstyr og dermed indrapportering af ressourcedata. Det er en helt ny hverdag for entreprenørerne, der først skal til at indkøbe og anvende elektriske maskiner, som risikerer at løbe tør for strøm – til erstatning for f.eks. dieseldrevne maskiner, forklarer Jakob Legarth Søndergaard, som påpeger, at energiforbruget kan måles og opsamles ved hjælp af følere eller sensorer.

Hvis man på byggepladsen kun har en standard hovedtavle og enkelte undertavler som eneste datakilde, er man udfordret i detaljegraden af ens forbrugsdata. Der er behov for specifikke måledata fra både statiske enheder og kørende materiel fra hele byggepladsen.

- Ellers kan man ikke identificere og rapportere ressourceforbruget tilstrækkeligt præcist. Det skaber en unøjagtig dokumentation, og muligheden for at finde økonomiske effektiviseringer i udførelsesprocesserne udebliver, fortæller Jakob Legarth Søndergaard, som påpeger, at klimapåvirkninger i forbindelse med byggeprocessen (A4 og A5) pr. 1. juli 2025 har fået en grænseværdi på 1,5 kg CO2, som inkluderer transport til og fra byggepladsen.

To parallelle arbejdsplaner

Emissionsfrie byggepladser er fremtiden, men indtil videre er det primært mindre maskiner, som er eldrevne, og de store kører på grønne brændstoffer som HVO100 biodiesel.

- Vi er i en transitionsproces, hvor vi skal kombinere el og grønne brændstoffer. Næste trin er at monitorere maskiners energiforbrug – ikke kun i antal timer og energiforbrug, men i forhold til om der er nogle typer graveopgaver eller arbejdsprocesser, som er mere energitungt end andre, siger Jakob Legarth Søndergaard og fortsætter:

- Måske skal man gentænke det daglige driftsmønster og betjening af udstyret, så det bliver så energieffekt så muligt ud fra kendt data fra den enkelte maskine. I planlægningen og designet af byggepladsen er det nu højst relevant at have indsigt i forsyningssikkerhed, ladeforhold og ’peak-time’ for arbejdende materiel, da det ellers vil udfordre operationaliseringen og fremdriften af byggeprocesserne.

Opgaven er, at der skal lægges en energi-arbejdsplan parallelt med den almindelige arbejdsplan.

Nøglen til at forstå de aktuelle udfordringer med indførelse af emissionsfrie byggepladser og dermed udbygning af infrastruktur og indkøb af maskiner, er, at ingen entreprenører går ud og fortager store risikotunge indkøb, før de ved, at de kan vinde et udbud. Entreprenører må gå analytisk og databaseret til værks, så de kan få klarlagt, hvilke maskiner de giver mening at udskifte. De må have en plan for, hvordan de opnår den største CO2-besparelse for mindst mulige omkostninger.

- De tøver en smule med at stille grønne krav på trods af den teknologiske modenhed i branchen, hvor man er bekymret for at stille for store krav. Det er en gordisk knude, som handler om et samspil mellem bygherre og entreprenør samt maskinproducenter. Den skal branchen løse for at flytte transitionen hurtigt nok, slutter Jakob Legarth Søndergaard, som anbefaler, at maskinleverandører- og udlejere kan begynde med at udvide sortimentet af elektriske maskiner, så flere kan efterleve dokumentationskrav A4 og A5.