Minister om udviklingen af minedrift i Grønland: Det skal gøres ansvarligt

Hvad kommer der til at ske inden for minedrift og råstofudvinding i den nærmeste fremtid?

- Vi er virkeligt glade for den stigende interesse og arbejder for at kunne omsætte ’interesse’ til ’investeringer’. Der er brug for al slags aktivitet, lige fra de indledende geologiske undersøgelser i form af forundersøgelser til de efterfølgende faser, hvor der efterforskes nærmere, og hvor selskaberne sporer sig ind på en ressource, der er rentabel at udvinde. På hvert eneste trin er der brug for opbakning for investorer og for at den ressource, man kigger på, er efterspurgt. Der er med andre ord rigtig mange elementer, der skal passe sammen. Naalakkersuisut har netop afsluttet arbejdet med at opdatere lovgivningen. I den forbindelse har vi effektiviseret og lettet sagsbehandlingen, så selskaberne kan køre flere processer sideløbende. For tid er også en væsentlig faktor. Derudover er vi ved at opdatere vores mineralstrategi, da den nuværende udløber ved årets udgang. Der vil også i den nye strategi være fokus på at fremme investeringer og udvikle samarbejder og alliancer med andre lande.

 

Er der bestemte projekter, som du vil følge med stor interesse?

- Der er flere projekter, der rykker i disse år og vi gør hvad, vi kan fra Naalakkersuisuts side, for at understøtte deres vej mod egentlig minedrift. Vi ser selvfølgeligt interesse fra omverden på projekter, der fokuserer på mineraler, som EU eller USA, opfatter som kritiske for deres udvikling. Men vi ser også interesse for guld og for et mineral som molybdæn.

 

Hvad er ministerens prioriter i den forbindelse? 

- Grønland er stadigt et ungt mineland. Vi har kun 1 mine i drift, og meget af landet er fortsat uudforsket. Opgaven for os er derfor at udvide omverdens kendskab til vores mineraler og potentialet i undergrunden, så det kan omsættes til øget velfærd for landets borgere. Fra den dag vi overtog retten til undergrunden, har vi fokuseret på, at mineralerne skulle komme samfundet til gavn. Derfor er borgerinddragelse konstant et fokuspunkt.

 

Hvordan sikrer man helt konkret, at projekterne kommer det grønlandske samfund til gode?

- I dag er råstofområdet ikke en stor bidragsyder til landskassen, men råstofområdet har en voksende og vigtig betydning for den lokale økonomi, hvor man bestemt kan mærke, når der er aktivitet i området, uanset hvilken fase projekterne er i. Al aktivitet har en positiv afsmittende effekt lokalt, i form af samarbejde med det lokale erhvervsliv og jobskabelse. Når en mine igangsættes, er der krav om en IBA (Impact Benefit Agreement), der er en trepartsaftale mellem den lokale kommune, Selvstyret og selskabet, hvor man fokuserer på emner der kan bidrage positivt til samfundet.  

 

Hvor meget fylder beskyttelse af klima og miljø i forbindelse med disse projekter?

- Der er i hele processen et meget stort fokus på miljøforhold. Det er et gennemreguleret område, og man har politisk valgt at Råstofstyrelsen og Miljøstyrelsen hører til hvert sit departement for at sikre en balance. Der er krav om en VVM undersøgelse /Vurdering af Virkning på Miljø, der selvsagt er i offentlig høring, og det er påkrævet, at selskabet og ministeren afholder fælles borgermøder i lokalområdet hvor, VVM fremlægges og diskuteres.

 

Og kan man holde et fokus på miljøet i udviklingen i Grønland?

- Der er i Grønland opbakning til minedrift og råstofaktiviteter, men der er ikke villighed til at gå på kompromis med miljøforhold. Dette er noget, der lægges vægt på i befolkningen og er et emne, der altid kommer op på borgermøder. Vi lever af naturen og er ikke sentimentale omkring udnyttelse af jordens ressourcer – men det skal gøres ansvarligt.

 

Er der bestemte bygge- og anlægsaktiviteter, som ministeren vil fremhæve?

- Fra et erhvervssynspunkt som minister med ansvar for bl.a. handel og erhverv er jeg selvsagt glad for de massive investeringer i infrastruktur, der pågår i disse år. De investeringer er enormt vigtige for erhvervsudviklingen. Det drejer sig både om investeringer i lufthavne, havne og vandkraft, men også mikroinfrastruktur i form af stier, pontonbroer og lignende.

 

Hvilke effekter forventer du, at projekterne vil have for virksomheder og borgere?

- Jeg forventer at projekterne vil gøre hverdagen lettere og mere effektiv for store dele af befolkningen og erhvervslivet. Det er dog også en pointe, at landet er så utroligt stort, at ikke alle vil opleve den positive effekt af eksempelvis de store lufthavne, der anlægges. Derfor er det væsentligt at fortsætte udbygningen af infrastruktur udenfor de største byer for at sikre at hele landet bindes sammen. Infrastruktur kan ikke drive udvikling alene, men det er svært at opnå udvikling uden infrastruktur, og derfor vil det på den lange bane være helt afgørende hvordan og hvor, projekter anlægges. For tilstedeværelsen eller fraværet af infrastruktur vil helt grundlæggende enten fremme eller hæmme udvikling. Sideløbende med anlæggelsen af 3 nye lufthavne er vi også i gang med at projektere anlæggelse af en lufthavn i Tasiilaq på Østkysten, ligesom der planlægges udvidelser og anlæggelse af vandkraftværker.  

 

Hvilke værdier er vigtige at prioritere på den kommende tids store projekter i den grønlandske undergrund?

- Naalakkersuisut er gået ”all in” på at bidrage til den helt nødvendige globale grønne omstilling. Vi råder over rigtig mange af de løsninger, der kaldes på, både på den lange bane og i form af overgangsteknologier. Vi har f.eks. gode forudsætninger for CCS (Carbon Capture and Storage) som vi er ved at modne og vi planlægger udbud af vandressourcer i de kommende år. Derudover råder vi over mange af de kritiske mineraler der er behov for i den grønne omstilling. Vi byder op til samarbejde, men gør også opmærksom på, at den grønne omstilling ikke er gratis. Man kan ikke få den på discount. Hvis man vil have mineraler fra allierede, der har ordnede forhold og som stiller krav til både god miljøhåndtering og gode arbejdsvilkår, så vil det afspejle sig i priserne og man kommer ikke udenom at skulle forholde sig til den protektionisme, der præger verdensmarkedet.

 

Læs flere artikler om Nordatlantisk Byggeri på vores temaside