Grønlandsk byggeboom: Vi skal ikke foregribe udviklingen, før vi kender den

Der er store forventninger til de tre kommende lufthavne i Grønland. Den internationale lufthavn i Nuuk åbner i 2024, fulgt af lufthavne i Ilulissat og Qaqortoq, som for alvor åbner for væksten i Grønland. Samtidig er man lige nu i gang med at undersøge alle havne, så man sikrer sig, at kapaciteten er på plads til øget eksport og turisme. Vi har talt med direktør for Grønlands Erhverv, Christian Keldsen om det store fremtidige potentiale for Grønland.

Infrastruktur er den klart vigtigste driver i meget udvikling i Grønland lige nu?

- Det må man sige. Men det er vigtigt at understrege, at man ikke kan starte et nyt forretningsområde ved at investere i infrastruktur – disse investeringer kan understøtte en eksisterende udvikling, men bedre infrastruktur skaber ikke vækst alene. Der skal igangsættes nye udviklingsprojekter i sammenhæng med de store infrastrukturprojekter, som gør det muligt at opstarte andre steder i Grønland.

Hvor meget fylder turismen i grønlændernes bevidsthed?

- Der er store fremtidige forventninger om turisme, og vi ser, at mange selskaber bevæger sig ind på området. Og med lufthavnen i Nuuk får hele Grønland en ny lufthavn med en kapacitet, som vil drive efterspørgsel på mange andre områder. Men jeg mener, at man bør udbygge løbende, ligesom vi har set på Færøerne, således man opfører hoteller, når efterspørgslen er der – og ikke sælger skindet, før bjørnen i skudt.

 

Løber udviklingen hurtigt i Nuuk i forhold til resten af Grønland?

- Nuuk er hovedstaden, og de store virksomheder ligger her, ligesom der er en global tendens, hvor folk flytter til byerne, så den udvikling kan vi ikke bremse – det er naturligt – men jeg mener godt, man kan gøre mere for at gøre andre steder mere attraktive. Her bør man satse mere på gode, lokale kraftcentre, såsom Sydgrønland, området ved Ilulissat, området ved Sisimiut og Diskobugten, som alle rummer hver sit enorme potentiale i forhold til fiskeri, turisme, råstoffer mm. Vi kan ikke standse urbaniseringen, men vi skal bruge de store projekter til at sprede væksten ud – og herved give et andet ansigt til Grønland.

 

Og hvad med arbejdskraft – kommer Grønland ikke til at mangle hænder i endnu højere grad?

- Vi mangler generelt arbejdskraft lige, da der er mere business, end vi kan håndtere. Det går så godt i Grønland, at vi har det problem. Der sker også en udvikling, hvor dansk arbejdskraft typisk har fyldt meget, men det er ved at ændre sig nu, hvor der kommer flere og flere fra Asien – faktisk udgør personer fra asiatiske lande lige nu 3 % af arbejdsstyrken. Og det kommer også til at have en positiv afsmittende effekt på udviklingen, hvor man kunne forestille sig, at der bliver åbnet flyruter baseret på hvor i verden, som arbejdskraften kommer fra. Men igen, lad os ikke foregribe udviklingen, men være klar til at diskutere forskellige scenarier.

Hvad er de vigtigste begivenheder de næste par år?

- Lige nu er vi midt i en højkonjunktur, båret af de store anlægsprojekter, men vi må også forvente, at der kommer en mindre afmatning, efterhånden som de bliver færdige. Og når den stabilisering er her, så skal vi have en stærk dialog om fremtiden med en plan for hvad, der så skal på banen.

 

Og det er vel hovedtemaet for Future Greenland konferencen?

- Investeringer fylder meget på konferencen. Grønland skal tiltrække investeringer og være attraktiv som investeringscase, og her er det vigtigt at have såvel skattemæssig-, politisk- og investeringsmæssig stabilitet. Men ellers fylder den grønne omstilling meget – hvordan al udvikling skal ske på en måde, så vi ikke går uoprettelig skade på natur og klima. Andre temaer er iværksætteri og diversitet, og i år vil der være mange paneldebatter, så vi får en stærk dialog om Grønlands fremtid.