Atuarfik Inussuk – en skole der viser børnene vej
For KHR Architecture var det i opgaven med at tegne Nuuks nye skole vigtigt at skabe de bedste rammer for børnene og samtidig lave et samlingssted for hele byen. Kreativ chef Janina Zerbe fortæller om designet og løsningerne.
Den stærke vind, sneen og det arktiske lys har tegnestuen KHR Architecture efter femogtyve års aktiviteter i Grønland samlet en bunke erfaringer med at overføre i design, byggekonstruktioner og materialer, der dur i det arktiske. Al den viden er taget ind i designet af Nuuks nye skole, som åbner for skolebørnene i sommeren 2024.
Når man bygger en ny skole på den store slette i Nuuk, hvor Blok P tidligere lå, er det et vigtigt statement, også politisk, mener Janina Zerbe, kreativ chef og partner i KHR Architecture:
- For os har det været vigtigt at skabe en virkelig god skole for børnene i Nuuk. At sige at nu prioriterer man skoleuddannelse og skaber de bedste rammer for, at børnene kan trives og lære. I stedet for Blok P, der var en kæmpe mastodont af et koloniseringsbyggeri, skulle vi lægge noget her, som respekterer den kulturelle kontekst.
Form passer til landskabet og naturen
Efter sommerferien 2024 kan børn fra to skoler og skolefritidsordninger flytte ind og boltre sig på de 17.500 m2 i skolen, hvor der kan være op til 1200 elever.
Skolen har fået navnet Atuarfik Inussuk – ”Skole Varde” og består af seks bygninger, der taler sammen den lokale byggeskik og ikke vil overdøve landskabet.
- Den ret store volumen har vi arbejdet med at bryde ned i rumligheder, der passer til børnene. De mindste børn er i de små huse og større klasser i de store. I tagene med Kalzip-beklædning mimer vi de omkringliggende klippetoppe, og ved at have skrå tagvinduer kan vi lukke mest muligt dagslys ind i bygningen og hjælpe sneen med at glide af.
Tryg og holdbar – også i en stærk sidevind
I byggeriet er der tænkt i materialer, som er holdbare og vil ældes smukt i det barske klima. Og kan opfylde de høje krav til konstruktion og tæthed. Eksempelvis skal vinduerne holde til et højt vindtryk. Døre, karme og hængsler er ekstra vindstærke og i alle detaljer er der tænkt på vandtæthed, for i Grønland regner det ikke kun nedad. Vindtrykket får det også til at regne opad, fortæller Janina Zerbe.
Placeringen af bygningerne skærmer mod vinden, forklarer hun:
- På en dag med en stærk sidevind, kan du slet ikke åbne en sidevendt dør. Men når bygningerne forskyder sig, vil der altid være en terrasse med læ og indgange, du kan gå ind ad.
Almen tryghed er også tænkt ind, så børnene altid kan ses, når de færdes på skolens område.
- Vi har arbejdet med at skabe en skole uden ‘døde’ områder, hvor man ikke kan blive set eller blive trængt op i, både ude og inde. På fællesarealerne indenfor er det en balancegang, for her er også nicher og huler, hvor børnene kan finde ro til fordybelse og gruppearbejde.
Masser af dagslys og god akustik
Vind og vejr giver perioder, hvor børn og voksne vil være inden døre, og det stiller høje krav til skolens indeklima, som lever op til det danske Bygningsreglement. For dagslys og akustik regulering er fuldstændig afgørende, når man har med skolebyggeri at gøre, siger Janina Zerbe:
- Hver bygning har skrå ovenlysvinduer, så lyset falder ned i et fælles atrium. Vinduerne er placeret, så der altid kommer lys fra to verdenshjørner. For blandingen i lyset giver på denne måde et højere farvespektrum, som er vigtigt for børnenes indlæring.
Indendørs giver den skrå tagform en god akustik i rummene.
- Loftet er i træbeton, som kan optage lofternes former og er godt til at optage lyd. Vi har haft en dygtig entreprenør, ISTAK, der udfører en meget fin indvendig detaljering.
Væggene er lavet i Insitu beton, med lokalt tilslag i materialet og giver et udtryk med en smuk patinering. Ovenpå er lavet akustisk regulering ved trælameller i egetræ, der står i en fin kontrast til betonen. De er lagt på både værn og vægge, endda på bagsiden af møblerne.
- Vi arbejder primært med naturlige materialer, som ældes smukt og kan holde til hårdt slid, slag, tegninger og ridser.
Men når man arbejder med børn, er det vigtigt at have taktile materialer, som børnene kan røre ved og mærke - at betonen er kold, træet er varmt. Gulvet er linoleumsgulve, der også er et naturmaterialer og er akustisk godt og rart at gå på.
Styregruppen satte barren højt
Skolen er en niveaufri skole, designet med forskellige læringszoner.
- Styregruppen var på studietur i Danmark og har virkelig sat barren højt for, hvilke undervisningsmuligheder man får.
Vi har udviklet faste nicher og møbler i arkitekturen, og her er både fordybelseszone, samlingszone og arbejdszone. De giver forskellige muligheder for indlæring og samling, som vil være ret nyt i Grønland.
- For at få en fleksibilitet i bygningen, også i fremtiden, er alle klasseværelserne stort set ens, så man let kan justere, hvis man skal have flere elever i indskolingen eller flere i mellemtrinnet.
Fortolker grønlandske byggetraditioner
Den grønlandske tradition for brug af farver på husfacader er taget med over i skolen, fortæller Janina Zerbe:
- Til de farvesatte facader har vi brugt holdbare metalplader med mulighed for en smuk detaljering. Pladerne har en perforering med dyre- og plantemønstre, med en bagvedliggende farvet plade. Så en bygning har eksempelvis en blåhval i 1:1 størrelse på facaden. En anden en ræv på jagt. Så børnene kan se alle de fantastiske dyr, man har i Grønland, og samtidig giver de forskellige farver identitet til bygningerne.
Kulturhus, fællesspisning, teater
Med den nye store skole var det også en målsætning, at bygningen kan være et samlingssted for flere mennesker.
- Det var egentligt ikke tænkt sådan i programmet, men vi har gjort det nemt at kunne lukke dele af skolen af efter skoletid. Der hvor bygningen bliver smal, kan man ved at to døre af, lukke alle undervisningsrum af. Ud mod hovedgaden (Aqqusinersuaq) har man så kreaværksted, bibliotek og sportshal og cafe, auditorium og dramasal, så huset faktisk kan fungere som kulturhus. Cafeen kunne man evt. bruge til at invitere til fællespisninger for familier, der har særligt brug det. På den måde kan skolen blive mere end en skole og give noget tilbage til byen, runder Zanina Zerbe af.