Grønlands økonomi er sund og det skaber muligheder
Direktøren for Grønlands Erhverv, Christian Keldsen, ser optimistisk på de kommende år for Grønlands udvikling. Økonomien er sund og nye landingsbaner står klar i udgangen af 2024. Landingsbanerne bliver omdrejningspunkt om en vækst, som gavner mange brancher, er forventningen fra erhvervslivet.
Offentlige investeringer i infrastruktur kan medvirke til at understøtte en igangværende vækst og i enkelte regioner endda starte en udvikling. Direktøren for Grønlands Erhverv, Christian Keldsen, glæder sig over at den vækst som bl.a. turismen i Grønland allerede ser nu, og som forventes at blive endnu større når man fra 2024-25 får lettere adgang til Grønlands primære destinationer.
En øget efterspørgsel kommer ikke af sig selv, den skal modnes igennem investeringer og udvikling i erhvervsaktiviteter. Det ses bl.a. i byggeriet, at der er fokus på at udvide modtagekapaciteten i samfundet.
Urbanisering er en realitet, også i Grønland
Det moderne Grønland oplever den samme urbanisering, som også præger andre lande i verden. Unge mennesker søger mod de større byer for at uddanne sig eller søge arbejde, og det har ført til vækst i de store byer.
Fra sit kontor midt i hovedstaden må direktøren for Grønlands Erhverv, Christian Keldsen, bruge begge hænder for at tælle antallet af byggekraner, der arbejder på nye bygninger eller indgår i at renovere den aldrende boligmasse.
- Væksten er en realitet, og alt imens vi arbejder for at sikre mest muligt aktivitet i hele landet, så er det vigtigt at vi indtager en aktiv rolle i at imødekomme den naturlige udvikling af de store byer.
Christian Keldsen forudser et stigende aktivitetsniveau for bygge- og anlægsbranchen i de større byer. Faktisk kan vi til tider næsten ikke følge med, hvis vi både skal følge efterslæbet og efterspørgslen, understreger han.
Grønland er et globalt varmt tema, også i forsvarssammenhænge
Næsten uanset, hvor man orienterer sig i verden, er emner som klimaforandringer og Arktis noget, som optager folk og ikke mindst beslutningstagere. Grønland er derudover et geopolitisk varmt emne, som får opmærksomhed fra nær og fjern.
Christian Keldsen forventer øget aktivitet som følge af, at det danske forsvarsforlig på 143 mia. DKK har en pulje penge målrettet aktiviteter i Grønland. Grønland har måske ikke en egentlig forsvarsindustri, men har mange stærke virksomheder, som kan være leverandører og underleverandører på løsninger i Grønland. På mange måder er vores struktur lidt speciel, og vi opfordrer derfor altid til at man forholder sig til de lokale forhold, når man vil gøre forretning i Grønland, understreger direktøren. Det gør man bedst i samarbejde med grønlandske virksomheder.
Læs også:
Grønlands Erhverv: Grønlands byggeboom mangler hænder og mødes af nye krav om bæredygtighed
Grønland har 13 lufthavne og over 40 helikopterflyvepladser
Det kan måske for folk uden kendskab til grønlandsk infrastruktur lyde voldsomt, at der investeres milliarder af kroner i nye lufthavne og landingsbaner i et land med 56.000 indbyggere, når landet i forvejen har 13 lufthavne og over 40 helikopterflyvepladser. Men lufttrafikken spiller en afgørende rolle i landet, som man ikke kender fra ret mange andre samfund. Historien om infrastrukturen er også at den i udgangspunktet ikke altid er anlagt til at servicere befolkningen, men f.eks. militære formål.
- Historisk har lufthavnene ikke været anlagt, hvor vi bor, men nu prøver vi at vende den om og i stedet bygge lufthavnene, tæt på bosætningen, udtaler Christian Keldsen.
Fortsat tilgang af immigrantarbejdere
At omverdenens øjne hviler på Grønland, mærkes også på arbejdsstyrken. Med en lille befolkning, et spredt bosætningsmønster og en økonomi i vækst er behovet for arbejdskraft større end nogensinde. Det ser man bl.a. i den internationale sammensætning af medarbejdere. Alene på lufthavnsprojektet i Nuuk er der 17 nationer involveret i anlægsarbejdet, og på byggepladser og i restauranter tales der mange forskellige sprog. Christian Keldsen tager dette som et udtryk for vækst og en positiv udvikling, og understreger, at behovet for immigrantarbejdere, eller tilkaldt arbejdskraft, som det hed i Grønland før i tiden, vil forblive på et højt niveau mange år endnu.
- I takt med at uddannelsesniveauet gerne skulle stige, så vi fremtiden kan rekruttere flere lokale medarbejdere, vil andelen af den internationale arbejdsstyrke, som skal udføre andre typer af jobs end de udfører i dag forandre sig. Vores befolkninger er så lille, at vi alle dage vil være afhængige af at rekruttere udefra; det spændende er blot til hvilke typer af stillinger vi rekrutterer og hvilke vi selv kan og vil besætte, slutter Christian Keldsen.