En ny lov vedtaget i juni 2025 giver kommuner og vandselskaber mulighed for at etablere kollektive dræn og andre tekniske løsninger til at håndtere det stigende terrænnære grundvand. Bag lovgivningen står DANVA og KL, som siden 2018 har arbejdet for at skabe klarere rammer for indsatsen.

Grundvandsspejlet er nemlig steget op mod 1 meter de seneste 30 år som følge af øget nedbør, særligt om vinteren. Det har skabt udfordringer for både private boligejere og offentlig infrastruktur. Ifølge tal fra DANVA ligger grundvandet i dag mindre end én meter under terræn ved over 450.000 boliger store dele af året.

– Vedtagelsen af loven markerer et gennembrud for både kommuner, vandselskaber og ikke mindst de borgere, der mærker konsekvenserne af det stigende grundvandsspejl, siger DANVAs direktør Carl-Emil Larsen i en pressemeddelelse.

Lokale eksempler understreger behovet

I et boligkvarter i Herlev har grundvand i kælderen været en tilbagevendende udfordring for beboerne siden 2009. Ægteparret i et af de ramte huse har forsøgt at sikre deres bolig – uden held. Håbet er nu, at den nye lov kan bane vejen for permanente løsninger.

Forsyningsselskabet HOFOR har allerede foretaget midlertidige afværgeforanstaltninger i området, men har hidtil været afskåret fra at iværksætte større tiltag på grund af manglende lovhjemmel.

Investeringer kræver fleksible rammer

Selvom lovgivningen nu er på plads, er der fortsat usikkerhed om de økonomiske rammer. Ifølge Carl-Emil Larsen er det afgørende, at vandselskaberne får den nødvendige fleksibilitet til at foretage langsigtede investeringer.
 

– Klimatilpasning er en langsigtet opgave. Investeringer i dræn og afledning skal tænkes sammen med fremtidens regulering og økonomiske rammer, understreger han.

DANVA efterlyser samtidig enklere regler for samfundsøkonomiske beregninger og bedre muligheder for kommuner til at give udledningstilladelser.

Grundvandsspejlet vil fortsætte med at stige

Ifølge GEUS og DMI vil det terrænnære grundvand stige yderligere. Prognoserne viser en forventet stigning på 10–30 cm frem mod 2100, og DMI forudser op til 23 % mere årsnedbør – især om vinteren, hvor der er minimal fordampning.

– Vandløbene bliver hurtigt fyldte, og en stor del af nedbøren ender derfor i jorden og øger grundvandsstanden, forklarer klimaforsker Hjalte Jomo Danielsen Sørup fra Nationalt Center for Klimaforskning.

Der er samtidig stor geografisk variation i udfordringerne. Vestjylland får betydeligt mere nedbør end Sjælland, og de geologiske forhold varierer. Ifølge GEUS’ seniorforsker i hydrogeologi, Jacob Kidmose, gør moræneler i mange områder det vanskeligt at lede vandet væk uden dræning.

Vandselskaber på vej med løsninger

Flere vandselskaber er dog allerede i gang med at forberede sig på den nye opgave med kortlægning af grundvandet:

• Aarhus Vand kortlægger det terrænnære grundvand og udvikler modeller for at kunne målrette indsatsen.
• Lemvig Vand undersøger muligheder for at anvende grundvandet i Power-to-X-projekter.
• Høje Taastrup udnytter drænet grundvand til produktion af grøn varme.
• Billund Vand & Energi har opbygget et omfattende datagrundlag og ser frem til at hjælpe boligejere – men peger på, at loven ikke giver mulighed for dræning i områder med spildevandskloakering, hvilket efterlader nogle områder uden løsning.

 

Følg med i igangværende projekter og løsninger, der skal sikre mod vandstigninger