Det nyrestaurerede loftshvælv i festsalen på Arbejdermuseet

I hjertet af København har snedkere og malere med speciale i bygningsbevaring gennemført en omfattende restaurering af hele 244 originale kernetræsvinduer i Arbejdermuseets fredede bygning. Hvert vindue er nænsomt renset, repareret med traditionelle teknikker og malet med linoliemaling.

De oprindelige vinduer har gennem årene dannet ramme om talrige historiske begivenheder og har været i daglig brug af både politiske frontfigurer som Thorvald Stauning og Nina Bang – og af tusindvis af arbejdere.

Frem for udskiftning har museet valgt en bevarende tilgang. Det giver ikke blot bygningen et æstetisk løft, men styrker også dens autenticitet i arbejdet med at opnå UNESCO-status.

En bygning med rødder i dansk arbejderhistorie

Arbejdernes Forenings- og Forsamlingsbygning stod færdig i 1879 som den første bygning i Danmark opført af og for arbejderne selv. Den rummede kontorer, mødelokaler, en kælderbeværtning og ikke mindst en stor festsal, som dannede ramme om kulturelle og politiske aktiviteter.

Bygningen blev model for lignende forsamlingshuse over hele landet og spillede en central rolle i organiseringen af arbejderbevægelsen og udviklingen af det danske arbejdsmarked.

Loftsfrise i festsalen

 

Loftfrise fra 1950’erne genopdaget og genskabt

En skønvirkefrise, skjult under lag af maling i det hvælvede loft i den ikoniske festsal, er blevet afdækket og restaureret. Frisen blev oprindeligt opdaget i forbindelse med en større restaurering i 2021, hvor konservatorer og malere ligeledes fandt marmorerede vægdekorationer og håndmalede blomstermotiver i trappeopgange og på vægge.

Den genskabte frise, som blev malet over i 1950’erne, er nu synlig i sin oprindelige form og bidrager til helhedsindtrykket af bygningens rige udsmykning og kulturhistoriske betydning.

Forsamlingsbygning med internationalt udsyn

Den fredede bygning rummer ikke blot Arbejdermuseets samlinger, men betragtes i sig selv som museets vigtigste genstand.

– Forsamlingsbygningen er et usædvanligt velbevaret og autentisk udtryk for arbejderbevægelsens udvikling og kulturarv på internationalt niveau. Det er netop denne autenticitet, vi ønsker at få anerkendt gennem en UNESCO-verdensarvsstatus, fortæller Søren Bak-Jensen, direktør for Arbejdermuseet, i en pressemeddelelse.

Gennem et internationalt samarbejde med partnere fra seks lande arbejder museet på en fælles ansøgning om optagelse af arbejderforsamlingsbygninger på UNESCOs verdensarvsliste. Ansøgningen forventes indsendt i januar 2026.