Håndværkerportræt: Byggeriets Vinduesrenovering: Husk at bygningerne også skal vedligeholdes

Hos Byggeriets Vinduesrenovering i Valby er de to generationer - Finn Barsdal og hans søn Christoffer, og samtidig har de malerfirmaet Bendt Barsdal. I mange år var håndværksbranchen ikke en vej, Christoffer havde tænkt sig at gå, men der var alligevel noget ved den dybe brønd af viden og håndværkstraditioner i firmaet, der blev startet af hans farfar, som trak i ham. De er eksperter i vindues- og facaderenovering og har arbejdet på en lang række af ældre og ikoniske bygninger.

 

Finn og Christoffer Barsdal

- Jeg synes, at jeg har været rodet ind i en masse - både inde på Hovedbanegården, Frederiksberg Slot, Fødevareministeriet, Bellavista og pilotprojektet på Nyboder, fortæller Finn Barsdal:

 

- Restaurationen af den fredede Arne Jacobsen bygning, Bellavista, på Strandvejen er en fantastisk opgave, fordi der virkelig bliver gået grundigt til den. Så man er sikker på, at den holder i mange år. En gang om året har jeg møde med bestyrelsen, hvor vi taler om, hvad de skal gøre. De er meget stolte af deres ejendom.

Hvordan ser bygningsrestauration ud i dag?

Finn og Christoffer oplever, at man kæler mere for ejendommene nu. Man vil gerne bringe dem tilbage, som de så ud før i tiden.

 

- Vi koncentrerer os om de ældre ejendomme, så der er mere tid til at få lavet tingene. Jeg vil nødig lave nybyg. Det går bare derudad. Men mange af de nye byggerier er da spændende, siger Finn:

- Op igennem 1960-80erne blev der ikke tænkt på at restaurere. Der var det bare - nye vinduer i og ud med skidtet. Inden for de sidste tyve år er man begyndt at tænke mere over tingene, og det gælder både facader og indvendigt.

 

- Vi har lige lavet en port i Upsalagade på Østerbro med mange udsmykninger, som skulle have både messingbakke og nye beslag på. Sådanne specialopgaver synes vi er sjove, og der er ikke mange, der laver dem i dag. Det er ikke et håndværk, der forsvinder, men et spørgsmål om kroner og ører.

 

- Flere private er begyndt at få øjnene op for, at de nye vinduer ikke passer til deres hus. De er ikke så pæne, som hvis man renoverer de gamle, siger Finn, og Christoffer runder af:

 

- Der er meget fokus på at komme tilbage til det oprindelige og bruge de gamle maleteknikker og materialer, der ikke er fyldt med plast.

Vinduesrestaurering der holder på varmen

Men hvad med isolering, varme- og energiforbrug, når man renoverer gamle vinduer?

 

- Hvis du skal have termoruder i eller trelagsglas i, så bliver vinduesrammerne meget kraftige, og det vil sige, at du mister 10-15 % af lysindfaldet. Der foretrækker mange de gamle vinduer, som vi kan lave forsatsrammer til eller sætte optoglas på. Du kommer ikke helt lige så højt op på isoleringen som på en termorude eller trelagsglas. Men forsatsrammer med termoruder i giver en supergod isoleringseffekt, siger Finn.

 

Værner om træet

Hos Byggeriet Vinduesrenovering oplever de, at mange har fået øjnene op for, at træet, selvom det har siddet i rammerne i 100 år, ikke fejler noget.

 

- Når de gamle rammer bliver renoveret, kan de sagtens holde 100 år til, hvorimod nyere vinduer fra 90erne er allerede rådne og skal skiftes. Det kan godt være, at man i dag laver lidt bedre vinduer end i 90erne, men de holder stadig ikke lige så længe, som de gamle. Fordi man har ikke træet. Det skal jo være kernetræ, og det er svært at få fat i, siger Finn, og Christoffer tilføjer:

 

- Når vi laver reparationer, så laver vi dem så små som muligt. Det træ, vi reparerer med, er stadig godt træ, men det er stadig ikke det samme som det eksisterende træ.

 

- Før i tiden brugte man jo ikke træ, som man gør nu med alt det byggeri. I dag bliver man derfor nødt til at tage hurtigvoksende træ - grantræ og fyrretræ. De gamle vinduer er bygget af svensk kalmarfyr, som er langsomt voksende og får lov til at stå og hygge sig i 50 år, inden man fælder det, siger Finn.

 

Med stigen på cyklen

Finns far, Bendt Barsdal, startede firmaet i 1950 med stigen over skulderen og afsted på cyklen. Da Finn overtog var de oppe på 4-5 mand, og i dag er de en mellemstor virksomhed med 30 mand. Undervejs udvidede de med Byggeriets Vinduesrenovering, som en bekendt ønskede at afhænde.

 

- Vinduesrenoveringen kom ind for 15 år siden. Det lå ude på Avedøre Holme, så flyttede det ind til os, og vi har et værksted omme bagved, hvor hele processen med ovne og alt er samlet, fortæller Finn.

 

 

Det vi afleverer skal være i orden

Kvalitet er Byggeriets Vinduesrenoverings mærke. Opgaverne kommer oftest ind gennem anbefalinger fra foreningen Historiske Huse og anbefalinger mund til mund på tegnestuerne. Det er hovedsaglig kunder i Storkøbenhavn samt enkelte på Fyn og Jylland. Men selv fra Norge og Island har de fået vinduer sendt ned. Lige nu venter flere renoveringsopgaver i København på Godthåbsvej og Nørrebrogade, samt en masse vinduer.

 

- Vi sætter en ære i, at det arbejde, vi afleverer, er i orden og har meget sjældent reklamationer. Måske er vi ikke de billigste på markedet, men vi kan stå inde for vores arbejde. Det har vi været kendt for i mange år, siger Finn.

 

Med naturlige materialer kan bygningerne ånde

Plastmaling kom ind i byggeriet i en periode, hvor byggeriet gik så stærkt, så man havde ikke tid til at vente på, at malingen tog 3-4 dage at tørre. Men hos Byggeriets Vinduesrenovering vil de helst male med linoliemaling. Og det er ikke dyrere, når man ved, hvordan man skal male med det, understreger de. De bruger også gammeldags limfarve.

 

- Kommer der fugt ind bag plastmaling, skaller den af. Linolien derimod trænger ind i træet og konserverer træet, så fugten kan arbejde ud og ind af træet. Hvor plastmaling holder i 7-8 år, kan linolie holde i 20 år, forklarer Christoffer:

 

- Inden for de sidste 10 år er der kommet fokus på, at malingen skal være svanemærket og astma & allergi godkendt. Nogle gang bliver det også skrevet ind i projekterne. Der er krav om, at man skal bruge det produkt, der har den laveste malkode. Hvis du maler både indvendig og udvendig med plastmaling, er det lige som at tage hele bygningen og pakke den ind i en plasticpose, og klistre plasticposer på væggene inden for. Bygningen kan ikke ånde, men det kan den med de gamle fusionsåbne maleteknikker.

 

 

Det vil koste en bondegård at vedligeholde

Mange ældre bygninger ville have godt af at have en løbende vedligeholdelsesplan, mener Finn og Christoffer:

 

- Da vi lavede Frederiksberg Slot, var der ikke sket meget i mange år. Der er det jo smadder synd, at man ikke går ind og pletter vinduer lidt, så de holder i længere tid. Mange af rådskaderne kunne man have forhindret, hvis man havde lavet løbende vedligeholdelse. I stedet bliver det en del dyrere at sætte i stand.

 

Nogle af de nyere bygninger i Københavns Sydhavn og Nordhavn mener Finn og Christoffer kan blive svære at vedligeholde.

 

- Mange steder tager man ikke hensyn til, at det skal vedligeholdes. Når der er et vandbassin foran en ejendom på 12 etager, hvordan skal man kunne stille et stillads op? Det er altså rigtig fint i Sydhavnen, at der er moler til kajakker, men hvad skal man gøre, når der skal males vinduer? Der tror jeg, at arkitekterne og virksomheder som vores kunne nå frem til et bedre resultat sammen, siger Finn:

 

- Der ender det med, at de aldrig får malet vinduer, for det er alt for besværligt og dyrt. Jeg synes, at man skal tænke over, at tingene skal vedligeholdes, og hvordan kommer man til det. Hvis nu molen havde ligget en meter længere ude, så kunne der være plads til et stillads.