Der skal fokus på renovering frem for nedrivning og nybyggeri

Bæredygtighed i byggeriet er et komplekst område, som arkitekter, rådgivere, mange kommuner og nogle af de store bygherrer samt forsikringsselskaberne har taget til sig. Det stigende fokus på bæredygtighed i byggeriet, både politisk og folkeligt er ifølge Mads Okking positivt, men arbejdet for at skabe forandringer, så man kan nedsætte forbruget af naturens ressourcer, er dog langt fra slut:

 

- Ofte river man en bygning ned for at byge en ny og mere energirigtig løsning, og tanken er, at nu bliver det rigtig godt. Den energi, der er blevet brugt på at fremskaffe materialerne til den gamle bygning, transportere dem samt opføre og efterfølgende drifte bygningen, går dog tabt, når vi starter forfra med en ny bygning. Selve driften af en mere energirigtig bygning kan naturligvis svare sig i forhold til CO₂’en, men det interessante er at se på om man ved renovering kunne få en lige så god bygning end ved at rive ned og bygge nyt, og derved spare på materialerne. En ny rapport fra Rambøll bekræfter at det er værd at overveje, samt at det også er en mindre belastning for klimaet og i forhold til det energimæssige og totaløkonomiske regnskab.

 

 

 

Materialer og håndværksteknikker

Mads Okking mener, at vi ikke skal tage fejl af de mange virksomheder, der bygger bæredygtigt og allerede gør meget ved at vedligeholde og bevare vores arkitektonisk værdifulde byggerier. Som eksempel nævner han bindingsværkshuse, da han finder stor inspiration i både datidens materialer og byggemetode:

 

- Mange bindingsværkshuse er flere hundrede år gamle. Som eksempel har de huse, der står på alle vores frilandsmuseer, stået andre steder i landet. De er skilt ad og opført igen, og det kan lade sig gøre, selvom de er så gamle. Dengang brugte man kalkmørtel, hvor man i dag bruger mørteltyper, der er så stærk, at vi ikke kan flå mursten og mørtel fra hinanden uden at ødelægge begge dele. Når vi samtidig har begrænsede ressourcer af grus og cement vil det derfor betyde noget for CO₂-regnskabet, hvis man kan skille det ad jf. Design for Disassembly.

 

- I forhold til de gamle bindingsværkshuse, der kan holde flere hundrede år, hvis man reparerer og vedligeholder dem, er det tankevækkende at der også skal repareres på moderne typehuse indenfor de første 20 år. Én af årsagerne til det er, at der skete en ændring i byggeskikken i Danmark omkring 1960’erne; tiden blev pludselig den vigtigste faktor i byggeriet. I dag er der et enormt fokus på, hvor hurtigt arbejdet kan udføres, og det går desværre ofte ud over kvaliteten.

 

 

Vi skal tænke i livslang læring

Når det er sagt, har der været meget fokus på kvalitet og kvalitetssikring de seneste år, og det er endda skrevet ind i det nye Bygningsreglement. Derfra til praksis er der ifølge Mads Okking et stykke vej. Han mener at man skal ændre forudsætningerne, hvis man gerne vil have et andet resultat – og her er han overbevist om at uddannelse og efteruddannelse er en af vejene frem:

- Som håndværker skal man begynde at tænke i livslang læring og at efteruddannelse er noget, man skal. Indenfor eksempelvis renovering og restaurering er der masser af praktiske AMU-kurser i blandt andet vinduesrestaurering, kupler og hvælv, historiske mørtler og behandling af træ med mere af de gunstige materialer end plastmaling. Efteruddannelse handler om, at det eneste en virksomhed skal sætte af, er tid. Det er en investering, man gør, og det skulle gerne være en del af en helt naturlig udvikling, siger Mads Okking og slutter af:

- Groft sagt kan man sige, at hvis man ikke udvikler, så afvikler man. Oliver Crumble, der var statholder i Irland i 1600-tallet, har et citat, som jeg ynder at bruge: ”Hvis vi ikke forsøger at blive bedre, vil vi ophøre med at være gode.” Det er et godt billede på, hvordan jeg synes, vi skulle gebærde os i byggebranchen.