Dorthe Mathiesen, Chef i Dansk Beton
Dansk Beton efterlyser langt større efterspørgsel på bæredygtigt beton
Visionerne er der, og der sker fremskridt inden for brugen af bæredygtigt beton. Men der er også akut behov for regulering, der øger efterspørgslen, for nye samarbejdsformer og for et totaløkonomisk fokus. Det mener man hos branchesammenslutningen Dansk Beton i Dansk Industri, som imødeser behov for endnu mere beton i fremtiden.
-Vi har visionerne, ideerne og løsningerne – men hvor er efterspørgslen?
Som chef for Dansk Beton i Dansk Industri kender Dorthe Mathiesen alt til både de løfterige løsningsmodeller for bæredygtigt beton og udfordringerne med at få dem gennemført i praksis. Det er et langt, sejt træk, og hun peger især på tre områder, hvor der må ske hastig fremgang, hvis betonbranchen skal nå det ambitiøse mål om at halvere sit CO2-fodaftryk i 2030 og levere tre procent af regeringens klimamål.
Akut behov for politiske reguleringer
For det første er der overordnet set det lovgivningsmæssige, hvor der nok er pile, der peger i den rigtige retning. Men også fortsat store mangler, hvis man for alvor skal få bygherrer, arkitekter, entreprenører osv. til at efterspørge bæredygtig beton i langt højere grad:
-Alle taler om bæredygtighed og CO2-reduktion. Men der er nødt til at ske noget reguleringsmæssigt for at øge efterspørgslen. Der er sket noget med f.eks. den frivillige bæredygtighedsklasse og flere byggerier med DGNB-certificeringer. Men der mangler fortsat obligatorisk, bindende regulering nu og her, selv om der er lagt op til det fra politisk side fra 2023. Krav til udledt CO2/m2 byggeri kunne være en start, påpeger Dorthe Mathiesen.
Bryd vanetænkningen og tænk i nye samarbejdsformer
For det andet er der de gængse samarbejdsformer i en konservativ branche, hvor man typisk stadig laver et designforslag, der så sendes videre og i udbud til entreprenører og producenter:
-Den samarbejdsform virker bare ikke i forhold til nye løsninger. Her er det nødvendigt at få leverandørerne meget tidligere i spil i processen, før man låser kontrakterne. Man skal i højere grad basere projekterne på nogle totaløkonomiske vurderinger set over hele byggeriets livscyklus. Det kan godt gøre projekterne lidt dyrere i selve opførelsesfasen, men til gengæld langt mere bæredygtige og billigere på lang sigt, anfører Dorthe Mathiesen.
Nye udbudsformer og totaløkonomisk fokus
Endelig er der udbudsformerne, som stadig oftest bliver afgjort på prisen:
-Men der skal kriterier ind i de her udbudsformer. Det er på vej især inden for anlægsprojekter, som jo typisk er offentlige med veje, broer og tunneller m.v., og man kan lade sig inspirere af udenlandske modeller. I Holland bruger man f.eks. den såkaldte Environmental Cost Indicator. Her regner man en pris på et projekt ud, men bygherre beregner også en faktor i forhold til bidraget til miljøet, som man så tillægger tilbudsprisen med. På den måde får man en vægtning af miljø ind i ligningen, siger Dorthe Mathiesen, og fortsætter:
-I Norge har man en model, hvor man bruger en reference, som man måler sig op i mod, og det er noget, som Vejdirektoratet allerede kigger på og lader sig inspirere af. Selvfølgelig handler det i sidste ende om kroner og ører. Men tænk i totaløkonomi og langsigtet bæredygtighed, så skal det nok også give gevinst på den lange bane. Og det er jo også kun en miljømæssig fordel, når byggerier kan være fleksible og blive stående i mange år frem i tiden.
Danmark er førende i anvendelse af betonelementer, og nyudviklede regnemetoder gør det muligt fremover at bygge i betonelementer med markant mindre materialeforbrug af beton og armering.
Beton kan blive CO2-neutralt eller -negativt
Beton er kommet for at blive, og der bliver ikke mindre i fremtiden. Tværtimod. Byggeriet tegner sig for en betragtelig del af verdens CO2-udledning, og hvis man fremskriver en kurve over den mængde beton og cement, der skal bruges i årene frem, så kigger man på en stejl kurve og enorme mængder:
-Der opstår jo også nye markeder. Tænk bare på permeable belægninger eller beton til kystsikring mod de kommende årtiers stigende vandstande, stormfloder og skybrud. Så det er bare ikke en mulighed at sige, at vi kan lade være med at bruge beton i fremtiden. Men vi kan til gengæld bruge den med omtanke, siger Dorthe Mathiesen, og afrunder positivt:
-Samtidig er der reelt udsigter til, at beton kan reducere sin del af CO2-udledningen væsentligt. Hvis og når vi bl.a. kan opfange den CO2, der udledes fra røggasser, kan beton faktisk blive – ikke bare CO2-neutralt – men CO2-negativt.
Betonbranchen og Dansk Beton står bag ”Bæredygtigt Beton initiativet”, der giver 35 konkrete bud på, hvordan man i bygge- og anlægsprojekter fra start til slut kan bringe udledningen af CO2 ned. Målet er ambitiøst: Branchen lægger op til at halvere CO2-udledningen fra betonbyggeri inden for de næste 10 år.
