Borgerhuset i Dronningens Tværgade, efter renovering
Vedligehold af historiske bygninger kræver elastik
Bygningsbevaring og drift går hånd i hånd hos ejendomsselskabet Karberghus, hvor man gerne er tæt på beslutningerne om valg af håndværksmetode og materiale, fortæller projektchef Signe Hommelhoff og arkitekt Nanna Levin Kugler.
Borgerhuset i Dronningens Tværgade, før renovering
En muret cordongesims og et nyt sandstensskur er blevet en del af restaureringen af facaden på et borgerhus i indre København, som ejendomsselskabet Karberghus har ført tilbage til sin oprindelige stil fra 1700-tallet. Her valgte man at bruge gamle håndværksmetoder og materialer, der kan ånde, så huset har en chance for at holde i lang tid.
Det kræver både kendskab til historien, forstå bygningen, håndværket og materialerne, og i det krydsfelt befinder ejendomsselskabet Karberghus sig med sin ejendomsportefølje af hovedsagelig historiske ejendomme i det indre København. Et fokus, man har valgt ud fra en dyb interesse for kulturarv og arkitektur, som man med gerne vil hjælpe til at bringe videre ind i fremtiden.
- Når vi tænker vedligehold og udvikling, tænker vi langsigtet og strategisk. Vi restaurerer ikke med øje for salg, men for at bygningerne kan bruges nu og i fremtiden. Vi restaurerer med henblik på drift og bygningsbevaring, fortæller Signe Hommelhoff, projektchef og restaureringsarkitekt i Karberghus.
- I mange af projekterne er vi både bygherrer og byggeledere for selv at være helt tæt på beslutningsprocesserne. På denne måde har vi kortet nogle led af, forklarer hun. I huset er samlet mange års erfaring og viden om bygningshistorie, materialer og teknikker, og samtidig har man udviklet et tæt samarbejde med håndværkerne inden for bygningsbevaring.
Når man i dag taler mere om længst mulig bevaring af den eksisterende bygningsmasse, er de to arkitekter glade, for det er hele grundtanken i restaurering.
- Ofte betyder vedligeholdelsesfri materialer og produkter, at disse ender med at måtte udskiftes helt, og det er ikke særlig bæredygtigt. Derimod kan vi forlænge materialernes levetid igennem løbende vedligehold, siger Signe Hommelhoff.
Men vedligeholdet af bygningerne handler for Karberghus også om, at lejerne skal være glade for at sidde i dem, og restaureringsarkitekt Nanna Levin Kugler, er tit ude i ejendommene og tæt på dialogen med håndværkere og lejere.
- Ofte har lejerne en stor interesse i bygningen. De har valgt at sidde i indre by i et historisk hus og for nogle er det en del af virksomhedens storytelling og værdigrundlag, fortæller de to arkitekter.
Elastik til det uforudsete
Gennemgående for restaureringen af ældre bygninger er, at der ofte viser sig uforudsete ting, og både som bygherre og håndværker skal man være klar til at gå andre veje.
- Derfor er det vigtigt for os at have en faglig samarbejdspartner, som vi kan tale sammen med, når for eksempel en facade pludselig viser sig at være malet med noget andet end resten af bygningen. Her betyder den gode og tillidsfulde relation med håndværkerne, at der kan være luft til at ændre på opgaven og det stadig er muligt at gennemføre projektet, forklarer Hommelhoff, og Nanna Levin Kugler tilføjer:
- Vi har stor respekt for hinandens faglighed i samarbejdet, og når vi er så tæt på opgaverne i det daglige, kan vi hele tiden følge med i, hvad der skal laves og hvordan håndværkerne gerne vil løse det.
Dehns Palæ
Facaderenovering gennem historiske lag
Et aktuelt eksempel på restaureringsarbejdet er facaderenoveringen af hjørnebygningen i Dehns Palæ, som startede med, at en vase på toppen måske sad løst. Palæet fra 1750 ligger på hjørnet af Frederiksgade og Bredgade og er en væsentlig del af oplevelsen af Frederiksstaden og monumentalaksen fra Amalienborg Slotsplads til Marmorkirken. Med fredede bygninger sker restaureringen i tæt dialog med Slots- og Kulturstyrelsen.
- Et stykke af dekoreringen af en vase oppe på attikaen var begyndt at krakelere, og som bygningsansvarlig var jeg faktisk lidt bange for, at vasen kunne falde ned. Det viste sig heldigvis, at den stod fint, men det blev anledningen til at få facaden restaureret, hvor nyere malings- og pudslag blev renset ned, især over cordongesimsen, hvor pudsen sad løst. Facaden blev pudset op med ny kalkmørtel iblandet en lille smule teglgrus for at ramme den rette farvetone i mørtlen, fortæller Signe Hommelhoff:
Restaureringen gav nogle overvejelser om, hvilke materialer og farver man skulle vælge til facaden, så bygningen falder ind i omgivelserne. Dens tvillingpalæ, Bernstorffs Palæ ligger overfor på Frederiksgade. Men samtidig skulle hjørnet af rokokkopalæet også passe til resten af Dehns Palæ, der ligger i Bredgade.
Signe Hommelhoff, projektchef og restaureringsarkitekt i Karberghus.
- Oprindeligt var bygningerne malet med linolie på de pudsede facader. Men Bernstorffs Palæ er sat i stand med puds uden maling. Dehns Palæ har derimod i mange år stået malet lys hvid med en plastmaling, og Slots- og Kulturstyrelsen havde foreslået, at malingen blev fjernet, fortæller Signe Hommelhoff.
- Vi vurderede, at bygningen mest af alt er en del af aksen sammen med Bernstorffs Palæ. Derfor gik vi i gang med at få lavet pudsprøver, som farvemæssigt kunne ramme farven på Bernstoffs Palæ, og samtidig give en god overgang til det øvrige del af bygningen i Bredgade, hvor facaden er filtset.
Håndværksmetoder der lader huset ånde
Anderledes frit kunne Karberghus renovere borgerhuset i Dronningens Tværgade, da det ikke er fredet og der heller ikke er en lokalplan, der regulerer facaderne i området. Bygningen er oprindelig fra 1797, og senere tilføjet en etage. I løbet af 1970erne er husets facade blevet renoveret og i en stil og med materialer, der ikke harmonerede med husets arkitektur.
- Dengang bygningen stod færdig i 70'erne, har man sikkert syntes, at den var flot. Men efter vores indtryk, var den blevet for tungt i udtrykket og delvist lavet i dårlig materialekvalitet. Bygningen var malet med en meget tæt plastikmaling ad flere gange, så murværket kunne ikke ånde og nogle stedet var den nærmest noget smulder bagved malingen.
I renoveringen af borgerhuset er der brugt gammeldags håndværksmetoder til f.eks. sandstenarbejder og til at trække den lange gesims. Vinduerne er nye, men lavet i nordisk langsomtvoksende fyrretræ, som er grundet og malet med linolie.
- De små frontispicer fra 1970’erne var lavet af mdf-plade og tilstandsmæssigt var facaden bare i en ringe tilstand. Vi har bevidst fået udført en historiserende restaurering af facaden med cordongesims igen og en reces i pudsen, og især er jeg glad for det såkaldte sandstenskur, som er den lille overdækning på konsoller, der er lavet i sandsten over hoveddøren. Det er både funktionelt og passer fint i facaden og i den traditionelle byggeskik. Men det er nyt og har ikke været der tidligere, fortæller Signe Hommelhoff:
- I forhold til de nye vinduer havde vi en snak om, hvordan man skulle lave kalfatringsfugen. Det havde sikkert været nemmest at lave en blød fuge og kaste sand på, som man ofte ser. Men vi har valgt en rigtig mørtelfuge og tætnet mellem mur og karm med tjæret værk. Vi mener, at det på langt sigt er den bedre løsning, både æstetisk og driftsmæssigt funktionelt. De her små detaljer går vi ret højt op i.
- Når man taler om vedligeholdelsesfrie materialer, så er det et prædikat, vi er ret forbeholdne overfor. Løbende tilsyn, vedligehold og materialer, der kan ånde, gør, at bygningen har en chance for at holde i lang tid, og så patinerer de rigtige materialer også ret pittoresk. Jeg tror, alle synes, at det er pænere at se lidt afskallet kalk end en anløben alu-plade, og hellere se en slangeskindskrakeleret overflade i linoliemalingen end vandfyldte bobler under den plastholdige akrylmaling.
Nanna Levin Kugler, arkitekt
Tal mere om håndværket
For ikke så længe siden var Nanna Kugler Levin henne og vinduesregistrere på en af Karberghus’ ejendomme i forhold til at lave en ansøgning til styrelsen om vinduesrestaurering og når man kommer ud og stikker i vinduerne, så gør det gerne lejerne nysgerrige.
- Man kommer straks i dialog med dem, der bruger husene og de er enormt interesserede i, hvad vi laver. Det er mennesker, der har en interesse i de her ejendomme og vi er også opmærksomme på, at det er en opgave at videreformidle med den begejstring vi selv har, hvad er det for en bygning de bor i og hvad gør vi ved den håndværksmæssigt.
