Grønlands byggeboom mangler hænder og mødes af nye krav om bæredygtighed
Det går godt for byggeriet i Grønland! Landet oplever for tiden et pænt opsving og har blandt andet hele tre lufthavne på vej. Men de gode tider fører også udfordringer med sig. Mangel på arbejdskraft og boliger er til stadighed et problem, og nye udefrakommende forventninger om bæredygtighed skaber også udfordringer.
Bygge- og Anlægsavisen har talt med Christian Keldsen, direktør i Grønlands Erhverv om situationen.
Stigende fødevarepriser skaber opsving i Grønland
- Det er rigtig spændende tider i Grønland! Der er gang i mange projekter, og det bringer flere gode ting med sig. Lufthavnene bliver bygget, fordi der er en efterspørgsel fra bl.a. turismesektoren. Folk kommer til Grønland for at få anderledes oplevelser, og til forskel fra de eksisterende lufthavne bliver disse lufthavne bygget tæt på byerne, hvor befolkningen og de spændende destinationer er. Det skaber igen behov for indkvartering, nye hoteller, spisesteder og bedre infrastruktur, udtaler Christian Keldsen.
Den positive udvikling i Grønlands økonomi er i høj grad en konsekvens af stigende fødevarepriser globalt. De er kommet den Grønlandske eksport til gode i form af højere priser på fisk og rejer. Samtidig kan afmatningen i byggebranchen i resten af Europa også have en positiv effekt på problemet med mangel på arbejdskraft.
Mangel på arbejdskraft
- Vi mangler minimum 1100 mand m/k i byggesektoren i Grønland. Situationen i Europa giver forhåbninger om at kunne tiltrække flere folk udefra. Det kan blive en vigtig katalysator for Grønland, fortæller Christian Keldsen og fortsætter:
- Vi prøver at imødekomme manglen på arbejdskraft på to måder: 1. Gøre det nemmere for folk udefra at komme til Grønland i erkendelse af at vi især på den mellemlange bane vil have et stort behov for tilkaldt arbejdskraft 2. På den lange bane er det målet at gøre vores egen befolkning klar. Få flere i uddannelse og fjerne kravet om at have en lærlingeplads samt at få flere boliger specifikt til studerende.
Nye krav om bæredygtighed
Som alle andre steder er der også stigende krav og forventninger om bæredygtigt byggeri i Grønland.
- Bæredygtighed er et relevant tema her for tiden. Indtil videre har snakken mest handlet om at definere og forklare, hvad bæredygtighed er og skal være. Og hvad bæredygtighed i en Grønlandsk kontekst betyder, forklarer Christian Keldsen og fortsætter:
- Grønland adskiller sig på afgørende punkter fra Europæiske lande, og man kan ikke bare implementere samme certifikationsordninger, som man bruger andre steder. Vi er nødt til at skabe et fælles sprog for, hvad bæredygtighed betyder i en Grønlandsk kontekst. Og det er vigtigt, at det er forståeligt for både bygherrer, byggebranchen og det offentlige, som er Grønlands største bygherre
- Der er eksempelvis lidt en tendens til, at bæredygtighed bliver set som en dyrere måde at bygge på eller i det hele taget drive virksomhed på. Men sådan er det ikke. Bæredygtigt byggeri handler også om en mere effektiv byggeproces og optimerede materialevalg, som faktisk kan have en positiv indflydelse på økonomien. Der er mange komponenter i det, og det er for mange et lidt udefinerbart begreb, der i høj grad også handler om udefrakommende forventninger, fra f.eks. kunder og investorer afslutter Christian Keldsen.
