1

Fra brandsikring til fællesskab – renovering som løftestang i boligforeninger

  • Byggeriets udvikling
  • Renovering
  • Boligforeninger
  • 2025-07-14
  • | Indlæg af Lasse Ingeman, Direktør og ejer, Ingeman Fischer A/S

    Som boligforening skal man ikke kun vedligeholde, pointerer Lasse Ingeman fra rådgivervirksomheden Ingeman Fischer. Med stigende krav til energiforbrug, brandsikkerhed, klimatilpasning og social trivsel er det oplagt at bruge renovering som en investering i ejendommens og beboernes fremtid.

    lasse protrætLasse Ingeman, Direktør og ejer, Ingeman Fischer A/S


    Når en ejer- eller andelsforening står over for en større renovering, er det sjældent blot mursten og mørtel, der skal håndteres. Det handler i lige så høj grad om strategi, sammenhæng og fællesskab. Renovering er ikke længere bare vedligehold – det er en mulighed for at skabe merværdi, sikre fremtiden og styrke den daglige trivsel.

    Hos Ingeman Fischer A/S har vi haft fornøjelsen af at arbejde med netop dette i boligforeningen på A/B Italiensvej 4-6  i København – et projekt, der viser, hvordan en klassisk renovering kan løfte både ejendom og fællesskab, når man tænker i helheder.

     

    Ejendommen på Italiensvej, opført i år 1900 af murermester Mortensen, står som et stærkt eksempel på klassisk, dansk murværkskultur med høj detaljeringsgrad. Facaden rummer murede stik, spejle over vinduer, ”brændte” fuger og fremrykkede facadebånd – alt sammen udført i det elegante “Kochs Forbandt”, som også ses på Aarhus Hovedbanegård. Projektet her handlede ikke blot om vedligehold – men om at genskabe ejendommens oprindelige udtryk og kvaliteter, samtidig med at fremtidige krav til funktionalitet, brandsikring og komfort blev tænkt ind.

    I samarbejde med foreningen udarbejdede vi en helhedsorienteret plan, der balancerede historisk integritet med nutidens tekniske krav. Projektet viser, hvordan bevaringsværdige bygninger kan udvikles respektfuldt – og samtidig give foreningen et funktionelt og fremtidssikret ejendomsløft.

     

    Fællesskab som gevinst – ikke bare et ideal

    Som overborgmester Lars Weiss også påpeger, har boligforeningerne et stort potentiale som rammesættere for fællesskab. Vores erfaring er, at velplanlagte projekter med forbedrede fællesarealer, altaner og grønne gårdrum øger engagementet blandt beboerne markant.

    Gennem klar kommunikation og gennemsigtig proces blev projektet på Italiensvej ikke bare en renovering – men en anledning til dialog, ejerskab og en stærkere forening.

    Bestyrelsens virkelighed: Frivilligt arbejde med stort ansvar

    De fleste bestyrelser arbejder frivilligt og med stor vilje til at gøre det rigtige – men med begrænsede ressourcer og faglighed til at vurdere store tekniske og juridiske beslutninger.


    Typiske faldgruber

    - At der fokuseres på pris frem for langsigtet drift og værdi
    - At tekniske discipliner som brand, energiforbrug, LAR og indeklima ikke tænkes sammen
    - At projekter mangler helhedsplan og faseopdeling
    - At kommunikationen med beboere ikke prioriteres, hvilket kan føre til konflikter

    Derfor er det helt afgørende at have en rådgiver, som kan tage det samlede ansvar og sikre, at beslutninger træffes på et oplyst grundlag – både fagligt, økonomisk og menneskeligt.

    4-Italiensvej_baggaarden_foer_maj24
    3-Italiensvej_opsaetning_stillads_ligepaa_maj24
     
     

    Renovering som strategisk investering – ikke en udgift

    Fremtidens boligforeninger skal ikke kun vedligeholde – de skal udvikle. Med de stigende krav til energiforbrug, brandsikkerhed, klimatilpasning og social trivsel, er der behov for at tænke renovering som en investering i ejendommens og beboernes fremtid.

    Hos Ingeman Fischer A/S tilbyder vi totalrådgivning, hvor alle ydelser er samlet under ét tag – fra arkitekt til certificerede statikere og brandrådgivere og konstruktører. Det gør det muligt at skabe sammenhængende og værdiskabende projekter, hvor bestyrelsen føler sig tryg og informeret hele vejen.

    Læs flere artikler med viden og inspiration til boligforeninger i Danmark

    Anbefalede artikler