aa6d2533c7a89914_org

Gellerupparken i Århus

Renovering af Gellerupparken i tæt dialog med lokalmiljøet

  • Anlæg
  • Byggepladsen
  • Byggeriets udvikling
  • Nedrivning
  • Byggeprojekter
  • Renovering
  • 2025-06-17
  • | Af Redaktionen
  • | Fotos: NCC og Anette Roien
  • NCC’s byggeledelse er flyttet ind i den nye skurbyen ved Gellerupparken, hvor de første faser af den femårige renovering af boligblokkene er klar til at gå i gang. Nu glæder man sig til at lære bygninger og beboere at kende.

    aa30d22e662931f1_orgSkurbyen er sat op og byggeteamet er flyttet ind

    Den nye skurby markerer starten på en stor renoveringsopgave for totalentreprenøren NCC, som har indledt arbejdet med at renovere fem boligblokke i Gellerupparken i Aarhus. Etableringen af byggepladsen er i fuld gang, og byggeledelsen er flyttet ind i skurbyen, der er bygget af containermoduler fra Ela Container – som giver mere fleksibilitet og bedre faciliteter end de traditionelle skurvogne, vi normalt ser på danske byggepladser.

    - Vi kunne få mere for pengene, end vi plejer og samtidig skabe nogle bedre rammer for teamet, fortæller Daniel Overgaard Christensen, senior projektchef i NCC’s renoveringsenhed, i en pressemeddelelse.

     

    Fem år i tæt samarbejde med boligforeningen

    Renoveringen er planlagt til at løbe frem til udgangen af 2029. I hele perioden vil 10 til 12 funktionærer fra NCC have deres daglige gang på pladsen. Her vil de arbejde tæt sammen med Brabrand Boligforening, som er bygherre, og målet er både at løfte boligstandarden og skabe trygge, funktionelle udearealer omkring bygningerne.

    a6cf52ce1360afe1_orgSkurbyen er bygget af containermoduler

     

    Fra nedrivning til moderne boliger

    Nedrivningsarbejdet er allerede i gang. Det er første skridt i en omfattende modernisering, hvor alle lejligheder får nye overflader, badeværelser, installationer og ventilationssystemer. Også facader, vinduer, døre og tage fornyes – med vægt på energiforbedringer og godt indeklima.

    En del af renoveringen indebærer en ændring i lejlighedssammensætningen: To opgange i hver blok ombygges, så der fremover bliver fire mindre boliger per etage i stedet for tre større.

    8eadc30dc642a8bf_orgI hele projektet stort fokus på genbrug og genanvendelse

     

    Bygger på erfaring fra pilotprojekter

    Projektet bygger videre på erfaringer fra tidligere pilotprojekter i Gellerupparken og Toveshøj, hvor både tekniske løsninger og samarbejdsformer blev afprøvet. Blandt andet blev portåbninger og vejforløb testet i blok B4 – tiltag, der også bliver indarbejdet i det aktuelle projekt.

    Udearealer får et løft

    Også de omkringliggende udearealer bliver opgraderet med nye legepladser, cykelskure, affaldsstationer og grønne opholdsrum, der skal styrke områdets funktionalitet og tryghed.

    Et tværfagligt hold bag totalentreprisen

    Ud over NCC består totalentrepriseholdet af C.F. Møller Architects og INGENIØR’NE. Målet er at skabe en tidssvarende boligmasse i tæt dialog med både beboere og lokalområde.

    Anbefalede artikler