Energirenovering kræver materialer med lavt CO₂-aftryk

Forretningsleder Thue Trofod

25 % af den danske bygningsmasse er fra en tid, hvor krav til energieffektivitet var sparsomme, og det gør energioptimering og efterisolering af eksisterende byggeri til et vigtigt led i at nedbringe byggeriets klimapåvirkning. Og der er plads til en hel del forbedring, hvad angår energieffektivitet i Danmark, hvor den danske bygningsmasse står for mere end 40 % af det samlede energiforbrug.

Kan energirenovering gøres med materialer med en lille klimapåvirkning, fx fornybare, biogene materialer, er det ikke kun energiforbruget, der reduceres, men også det indlejrede CO₂ i materialerne.

Mindre klimapåvirkende materialer til efterisolering

Det er ikke nyt, at vi ser eksempler i byggerierne, hvor materialer, som f.eks. papir- og træfiberisolering, hamp og kalk, anvendes til energirenoveringer og efterisolering. Og nu begynder vi også at se andre biobaserede isoleringsmaterialer som halm, hør og svampemycelium dukke frem, som forventes at spille en rolle i fremtidens efterisolering af ældre bygninger for at reducere CO₂-aftrykket.

- Energirenovering er en nøgle for den grønne omstilling, og det skulle gerne udføres med lavest muligt aftryk på planeten. Derfor udvikles der aktivt på nye løsninger med lav klima- og miljøpåvirkning. Et eksempel er i projektet EASI ZERo, hvor vores mål er at skabe en komplet pakke af materialer og komponenter til energioptimering af eksisterende bygninger. Her kigger vi på at optimere ydeevnen for bl.a. træfiberisolering og samt en række andre teknologier, der kombinerer bæredygtighed med høj ydeevne, fortæller Thue Trofod, der er forretningsleder på Teknologisk Institut.

 

EASI ZERo er et europæisk udviklingsprojekt støttet af EU, som involverer et konsortium af 16 partnere, som repræsenterer hele byggeriets værdikæde inden for renovering.

- Projektet er godt halvvejs, og vi ser allerede lovende resultater for en række materialer, bl.a. træfiberisolering. Her ser vi et løft af både de tekniske egenskaber, men også i forhold til øget bæredygtighed, siger Thue Trofod, som er involveret i materialeudvikling og -dokumentation i projektet.

Barrierer for brug af biobaserede materialer

Arbejdet med biobaserede materialer er ikke ’plug and play’, og der er en hel del ting, som man skal have med i overvejelserne, inden man kan gøre brug af de, isoleret set, mere miljøvenlige materialer.

- Der stilles store krav til sikkerheden i de materialer, der anvendes i byggeriet, og det er ikke anderledes, når vi har med biogene materialer at gøre. En af de største udfordringer er opfyldelsen af strenge brandkrav, da biobaserede materialer har lavere naturlig brandmodstand sammenlignet med traditionelle materialer som beton og stål, fortæller Thue Trofod og fortsætter:

- De fugttekniske egenskaber er også en kritisk faktor, som man ikke kan komme udenom, da biobaserede materialer opfører sig anderledes end mineralske materialer, når det kommer til fugt, og materialerne skal derfor håndteres korrekt for at undgå udfordringer med skimmel, svamp og nedsat holdbarhed.

Centerchef for kvalitet i byggeriet, Thor Hansen

Holistisk tilgang

Det er netop vigtigt at være opmærksom på materialernes egenskaber, supplerer centerchef Thor Hansen, Teknologisk Institut, der arbejder med kvalitet i byggeriet:

- Biobaserede materialer er spændende og formentligt et must i den grønne omstilling, men som alle byggematerialer har de forskellige materialeegenskaber og robusthed overfor f.eks. fugt. Det er derfor vigtigt at være opmærksom på materialets egenskaber ift. traditionelle materialer. Og det betyder også, at man ikke ‘blindt’ kan udskifte materialerne en-til-en, men at man i stedet skal have øje for, hvad materialet udsættes for i den givne konstruktion, hvor der fx kan opstå en øget risiko for fugtpåvirkning, siger Thor Hansen.

 

Men ifølge Thor Hansen er der god grund til at være positivt stemt over, at de biobaserede materialer også gør deres indtog i energioptimeringen af vores bygninger. Han appellerer også til, at det er vigtigt, at man ikke får tunnelsyn på materialernes individuelle kvaliteter og glemmer det vigtigste: At de skal fungere i et større sammenspil med forskellige materialer, der har forskellige egenskaber.

 

Og det bliver kun mere kompliceret, når der snakkes renovering og transformation af bygninger, hvor nye eller genbrugte materialer skal spille sammen med eksisterende materialer i konstruktionen:

 

- Det er vigtigt at vi ikke kun kigger på hvert enkelt materiale isoleret set, men i stedet overvejer, hvordan de fungerer i samspil. Materialerne i sig selv kan være gode, men det er afgørende, hvordan de fungerer i sammenhæng med de andre materialer. Det skal imidlertid ikke sætte en stopper for, at vi tester og afprøver de nye materialer, men det skal nærmere være et opråb om, at vi indtænker et holistisk syn på det enkelte materiale og ikke glemmer bygningsfysikken, når de skal anvendes i byggerierne, understreger Thor Hansen og supplerer, at vi måske fremover ikke behøver at bygge ens hele vejen rundt om huset.

 

Læs flere artikler om Energirenovering på vores temaside om emnet