2025 kommer til at stå i renoveringens tegn

I takt med det fortsat øgede fokus på mere bæredygtighed i byggeriet får flere og flere øjnene op for fordelene ved at renovere fremfor at rive ned og bygge nyt – og dermed udnytte potentialet i den eksisterende bygningsmasse.

Samtidig vil der i takt med nye regler fra EU – f.eks. energieffektiviseringsdirektivet, der blandt andet kræver, at medlemslandene årligt renoverer 3 % af den offentlige bygningsmasse – komme endnu mere fokus på energirenovering.

I de kommende renoveringer og ved byggeri helt generelt er det dog vigtigt at huske på, at et mere bæredygtigt byggeri ikke kun handler om energi og CO2. Derfor er det positivt, at miljø, cirkularitet og biodiversitet er kommet mere ind under huden på både bygherrer og håndværkerne på byggepladsen.

Vi forventer, at denne tendens vil fortsætte, så der i højere grad kommer et holistisk syn på byggeriet med fokus på både energiforbrug, skadelig kemi, genbrug og genanvendelse samt biodiversitet, men også f.eks. indeklima, som spiller en stor rolle for de mennesker, der skal opholde sig i bygningerne.

 

 

En holistisk tilgang er afgørende

Vil man for alvor sikre sig en mere bæredygtig renovering, hvor man ser holistisk på de udfordringer vi står i: en klimakrise, en biodiversitetskrise og en kemikaliekrise, er Svanemærket et oplagt valg, som vi forventer, at flere og flere vil benytte sig af. Svanemærket stiller kravene der, hvor de gør den største forskel for miljøet, fordi der bliver set på alle relevante miljøparametre i hele byggeriets livscyklus.

Svanemærket skærper desuden regelmæssigt kravene, så man hele tiden skal forbedre sig for at opnå certificeringen. Således blev kravene til renovering eksempelvis skærpet i 2024, hvor der blev skruet endnu mere op for ambitionerne i forhold til cirkulær økonomi og klima, og samtidig kan endnu flere bygningstyper end tidligere opnå Svanemærket. Og det gælder både, når vi taler renovering og nybyggeri, hvor bl.a. kontor- og hotelbyggeri nu også kan opnå Svanemærket.

Samtidig har vi høje forventninger til Svanemærkets nye kriterier for bygningsdrift, der er et naturligt næste skridt for at sikre helhedsperspektivet. Alle bygninger påvirker naturen, miljøet og klimaet, både under byggeri og i drift, og sammen med de eksisterende kriterier for nybyggeri og renovering bliver Svanemærket med de nye kriterier for bygningsdrift et praktisk værktøj til at sikre miljø- og klimamæssigt fokus hele vejen rundt.

 

 

Øgede EU-krav om dokumentation og afrapportering

Svanemærkets krav er også en hjælp for f.eks. investeringsfonde, der oplever øget krav om bæredygtighedsrapportering på deres ejendomsportefølje og drift af de enkelte ejendomme. Bl.a. er Svanemærket et godt redskab ift. EU-taksonomien, som definerer, hvornår en investering kan betragtes som grøn, både når det handler om nybyggeri, renovering og ejerskab af bygninger.

På samme måde vil også CSRD-direktivets rapporteringskrav snart ramme byggeriet. Men hvor taksonomien som udgangspunkt understøtter byggebranchens grønne omstilling gennem en mere bæredygtig finansiering, så er CSRD en bæredygtighedsrapportering, der stiller krav om, at en virksomhed er transparent ift. sine miljø- og klimapåvirkninger. Og også her er Svanemærket, hvor man netop identificerer de største miljø- og klimapåvirkninger og stiller målrettede krav for at mitigere disse, et oplagt hjælpeværktøj.

Overordnet kan man altså sige, at byggebranchen står overfor endnu et år med fokus på dokumentation og afrapportering, samtidig med at bevægelserne går imod et større hensyn til miljø- og klima. Det kommer til at øge kravene endnu mere til alle i branchen for at gennemtænke, dokumentere og reducere de enkelte aktiviteters aftryk på omverdenen. Det er ikke nemt, men det er vigtigt for både vores sundhed, vores miljø og ikke mindst vores jordklode.

Læs flere artikler om Målbar bæredygtighed på vores temaside