Bæredygtighedskrav er byggeriets største udfordring – er din virksomhed klar?

Den gældende lovgivning i byggebranchen kalder på et betydeligt større fokus på bæredygtighed, dataindsamling og dokumentation. Et fokus hvor teknologien er i centrum for at skabe bedre rammer for en bæredygtig proces, som i øjeblikket foregår meget håndstyret, til frustration for de involverede parter. Det kræver nye systemer, digitalt samarbejde og nye kompetencer for diverse virksomheder i byggebranchen. Derved står vi som branche over for en række taksonomikrav, der har til formål at understøtte den bæredygtige agenda. Disse krav indebærer en række procesmæssige udfordringer, hvilket man, både som branche og som enkeltstående virksomhed, skal have fokus på at omvende til muligheder for innovation og forbedret samarbejde gennem digitalisering.

Vi står midt i en udvikling og fra 2025 kommer det til at gå stærkt

Den nok mest effektive metode til at skabe udvikling i byggebranchen, er via lov. Lovgivningen er allerede gældende på området, da der er indført grænseværdier for byggepladsens- og bygningernes Co2 forbrug. Og fra midten af 2025 bliver kravene skærpet, så det omfatter alle nybyg sager.

Det er altså ikke længere et spørgsmål om at være firstmover og udskyde udviklingen på området. Det handler nu om at være compliant og overholde den gældende lovgivning, hvis ikke man vil sakke bagud og generelt opleve udfordringer med at aflevere sine projekter og få godkendt sin rapportering.

 

 

Hvem tør og bør tage de første store skridt?

I byggebranchen er man oftest tilbøjelig til at sparke bolden tilbage til bygherre, da parternes indsats jo gerne skal honoreres. Ingen honorering er typisk lig med ingen udvikling. Og det er vel egentlig helt fair. Men når det omhandler bæredygtighed, så er der noget mere på spil. For selvom bygherre er villig til at afsætte de nødvendige midler, og mulighederne er der for at søge ekstra fondsmidler, så står vi som branche overfor en anden udfordring. Vi mangler nemlig systemisk sammenhæng og datastruktur.

Et oplagt sted at starte er hos materialeleverandørerne og softwareleverandørerne. Både rådgivere og entreprenører er nemlig dybt afhængige af data og systemer, som kan hjælpe dem med at opnå overblik, samt samle og styre den data de skal bruge til rapporteringen. Det går i forvejen enormt stærkt i branchen, og tid er en mangelvare. Derfor er det indlysende, at hvis vi som branche skal lykkedes med bæredygtighedsagendaen, så skal vi gøre det teknisk muligt at træffe valg på oplyst grundlag, gennem hele værdikæden – det gælder både udbud, tilbud, projektering, udførsel og drift.

Hvorfor kommer vi så ikke bare udover stepperne?

Det er der rigtig mange årsager til, både politiske, konkurrencemæssige, tekniske og menneskelige årsager. En af de reelle udfordringer er bl.a., at det vil kræve en meget stor indsats for de enkelte materialeleverandører, som ligeså er udfordrede på at modtage samme data/EPD fra deres egne underleverandører. Særligt i tilfælde hvor underleverandørerne er en mindre virksomhed fra udlandet, er det nærmest en umulig opgave. Derudover er leverandørerne tøvende, da en sådan database vil kræve et enormt stort arbejde, som man frygter man ikke vil blive honoreret for. Når det kommer til udvikling, sådan helt generelt, så er det altid omfattende og omkostningstungt at være i blandt de første på markedet, og derfor higer flertallet typisk efter at blive en fast-second.

Bæredygtighed har af flere bølger haft en disruptiv effekt på byggebranchen, men det er et helt andet niveau vi bliver ramt af om lidt. Et niveau hvor datastruktur, databaser, digitale arbejdsflow, helhedsløsninger og automatisering vil spille en kæmpe rolle i at lykkedes med at drive en effektiv forretning.

Byggebranchen kommer ikke med en færdig løsning lige pt. Derfor står man fortsat på egne ben i de enkelte virksomheder, og det værste man kan gøre, er at udskyde processen, i håbet om at løsningen snarest bliver serveret på et guldfad. Det bliver ikke tilfældet.

Hvordan får man så skudt gang i processen?

Der findes allerede rigtig mange leverandører og værktøjer i branchen, som netop er målrettet og engageret på området. Og det er i konstant udvikling. Desværre er der ikke en tendens til at disse løsninger er tværgående, men nærmere nicheprodukter udarbejdet af fagspecialister på udvalgte områder, som derved kun løser en del af udfordringen.

Der er behov for en løsning som integrerer alle de smarte databaser som allerede findes, og sammensmelter det hele i en brugervenlig platform. Det er ikke optimalt at springe mellem 3-4 platforme, da det medvirker videnstab og et enormt tidsspild.

Det er min klare tro og anbefaling, at man i nærmeste fremtid vil opleve en vækst i det jeg kalder ”Innovationspartnerskab”. Altså nye samarbejder med fokus på at løse komplekse udfordringer i byggebranchen og på konkrete projekter, via digitale helhedsløsninger. Det kræver en tæt form for samarbejde mellem rådgivere, entreprenører, digitale specialister, materialeleverandører, LCA2-konsulenter og softwarevirksomheder. Der er ingen der kommer til at løse denne komplekse udfordring alene, og den kan ikke angribes via den sædvanlige fragmenterede fasemodel. Det kræver en ny form for partnerskab med et oprigtigt fælles mål. De parter som lykkedes med det vil dog også stå rigtig stærkt og opnå et betydeligt forspring ift. konkurrenterne.

 

Er der overhovedet en konsekvens ved ikke at handle?

Alt for længe har der ikke været konsekvenser på området. Alle skubber agendaen foran sig, og forsøger at placere ansvar hos modparten, og ingen er for alvor interesseret i at gå forrest. Der er mange halve løsninger i markedet, men halve løsninger er ikke tilstrækkeligt for de medarbejdere som skal holde styr på de mange bæredygtighedsdata i hverdagen. Det er for tidskrævende for den projekterende og for den udførende at styre så manuel en proces, sideløbende med alt det andet som også skal styres på et projekt og en byggesag. Derved er det uundgåeligt at en manglende løsning og fokus vil påvirke den nødvendige styring af projektet og byggeriet, og det vil medvirke fejl som en direkte konsekvens. Derudover er der for virksomhederne risiko for at blive dømt for ”Green washing”, hvis ikke man lever op til kravene, og ifølge Markedsføringsloven § 5-6, så kan det medføre store bøder.

Dér hvor det formentlig vil gøre mest ondt på virksomhederne, er når man ligefrem begynder at miste ordrer på baggrund af, at man ikke er dygtig nok til at dokumentere den bæredygtige leverance.

Hvad kan den enkelte virksomhed gøre?

Det er ikke i sig selv løsningen med en forkromet tjekliste, for så går hver virksomhed blot i løsnings-mode og forsøger at løse udfordringerne internt på bedste vis. Som virksomhed må man erkende sine styrker og sine begrænsninger, og det er de færreste virksomheder i byggebranchen som er eksperter på dette område. Man er dygtig til at projektere, bygge, drifte osv., for det er jo dén erfaring man har opbygget de sidste mange år, og det taler direkte ind i kerneforretningen. Derved spilder man sin tid hvis man internt forsøger at opfinde systemet på egen hånd, og det vil medvirke at man delvist fjerner fokus på sin kerneforretning. Man skal ud i branchen og skabe sig de rette alliancer, så man bruger sin tid fornuftigt.

Jeg tror, den målbare bæredygtighed bliver et kæmpe konkurrenceparameter, langt større end det har været tidligere. Og jeg tror på at det for en gangs skyld vil give en kæmpe fordel til dem, som har valgt at gå forrest på denne rejse. Det er nemlig ikke kun et spørgsmål om at ’opfinde’ den gode løsning. Det handler mindst lige så meget om at virksomheden skal have trænet en ny muskel, og få indarbejdet nye arbejdsflows og vaner for at undgå nedgang i virksomhedens daglige effektivitet.

 

Grænseværdier for de kommende klimakrav (fakta)

• Fra midten af 2025 må alt nybyg max udlede 7,1 kg Co²/m² i gennemsnit.
• Byggepladsen er også underlagt taksonomikravene, med en særskilt grænseværdi på 1,5 kg Co²/m²/år, som skal tillægges de nye grænseværdier.
• De kommende klimakrav tilpasses løbende for 2027 og 2029, baseret på en samlet vurdering af om kravene fortsat er rimelige ift. ny teknologi, viden og data. Lige pt. forventer man at den obligatoriske grænseværdi bliver omkring 5,8 kg Co²/m².

Læs flere artikler om byggebranchens grønne omstilling og målbare bæredygtighed på vores temaside