Vi skal have mere målbar bæredygtighed i 2024

Der er ingen tvivl om, at den stigende efterspørgsel på dokumentation af bæredygtighed er en udfordring for flere aktører i byggebranchen. Det er dyrt, data er omfangsrige og ofte komplekse. Men der er ingen vej uden om, hvis vi gerne vil rykke os i den rigtige retning imod den grønne omstilling. Målbar dokumentation af bæredygtighed er kommet for at blive!

 

Klimakrav og nye øjne på livscyklusvurderinger

Med klimakravene i Bygningsreglementet sidste år, opstod der et stort ryk på behovet for dokumentation af den miljømæssige bæredygtighed. Her er livscyklusvurderinger værktøjet til at dokumentere miljøeffekterne på produktniveau og på bygningsniveau igennem byggeriets levetid. Som mange nok ved, så er en stramning af kravene til forhandling lige nu, og vi venter spændt på udfaldet.

For en stramning er nødvendig, hvis byggeriets miljøaftryk for alvor skal reduceres. Og det skal det! Ellers kommer vi ganske enkelt ikke i nærheden af Parisaftalen og de 1,5C temperaturstigning – for der er behov for en markant stramning af kravet til nybyggeri, og det er også nødvendigt at udvide scope, så kravene også omfatter det eksisterende byggeri.

På Teknologisk Institut har vi arbejdet med livscyklusvurderinger til dokumentation af byggeriets miljøeffekter i mere end 12 år. Og vi mærker helt sikkert også, at det for alvor har taget fart de seneste par år – og det kommer vi til at se endnu mere af i 2024.

Også de biogene og cirkulære produkter vil i 2024 og fremefter i stigende grad være en del af både renoveringer og nybyggeri. I den forbindelse skal vi skal sikre, at vi fortsat udvikler løsninger, der ikke blot skaber nye problemer. I dag er EPD’erne og bygnings-LCA’erne baseret på den såkaldte ”cut-off model, der populært allokerer hele miljøbelastningen til et produkts første livscyklus. Vi skal til også at anvende den såkaldte ”Konsekvens-LCA”, som fokuserer på at analysere de potentielle konsekvenser af ændringer i produktionssystemet. Det kan fx være ændret efterspørgsel eller ændret markedsdynamik. Hvad betyder det f.eks. for plastindustrien, der gerne vil tilbyde bioplast, at byggeriets efterspørgsel efter biogene materialer stiger?

 

Vores omstilling skal ikke belaste andre

Vi skal også være langt mere bevidste om, at den grønne omstilling ikke er en national affære. Vi er nødt til at forstå, hvordan vores handlinger i Danmark påvirker forholdene uden for landets grænser. Vi kan ikke løse klimamålene i Danmark ved at høste materialer til fx produktion af vedvarende energi i en mine, hvor der anvendes børnearbejde, eller der er udfordringer med sikkerheden. Det handler om den sociale bæredygtighed.

Et afgørende værktøj til at dokumentere de sociale effekter, som er forbundet med produktion af f.eks. byggevarer er social-LCA - eller SLCA blandt venner. I dag er det en stor udfordring at få fyldestgørende data for de sociale forhold igennem hele værdikæden, hvor der i mange udviklingslande er manglende gennemsigtighed og data om sundhedsvirkninger, børnearbejde, skader og dødsfald, krænkelser af menneskerettighederne mv. SLCA bliver kun mere relevant med stigende efterspørgsel på f.eks. kritiske metaller. Vi har desværre ikke rigtig tradition for at dokumentere og kvantificere social bæredygtighed gennem hele livscyklus, hverken i Danmark eller i Europa. Derfor håber jeg, at 2024 bliver året, hvor byggeriet går sammen om at blive klogere på det område, så vi kan blive meget bedre til at stille krav om social bæredygtighed.

Eller sagt på en anden måde. Mit håb er, at 2024 bliver året hvor SLCA bliver det nye sort. Også selvom det er en svær øvelse. For vi kan ikke lade os stoppe af, at det er svært. Og det første skridt vi skal tage sammen i branchen, er at blive enige om, at det er nødvendigt at have en bedre dokumentation af forholdene på tværs af nationale grænser. Den gode nyhed er, at vi allerede er i fuld gang med ”næste skridt”, som er at udvikle og afprøve metoden, og forhåbningen er, at 2024 bliver året, hvor dokumentationen af den sociale bæredygtighed bliver noget vi forholder os til hver gang vi køber en byggevare.

 

PFAS og fremtidssyn

I 2024 skal vi også have sat fokus på, at der anvendes mere og mere kemi i byggematerialer. Det er en udfordring for nærmiljøet, for indeklimaet og for mulighederne for at cirkulere materialerne. På Teknologisk Institut håber vi, sammen med gode partnere, at starte et projekt op om PFAS i både eksisterende og nye byggematerialer. Det er en overset problematik, som vi har behov for at blive klogere på.

På Teknologisk Institut er det netop vores rolle at bidrage til at udvikle metoder, viden og dokumentation til de udfordringer vi ser ind i. En stor del af vores arbejde er at stille os der, hvor vi kan se, at branchen og virksomhederne får brug for hjælp til at løse de udfordringer de står med. En opgave vi har haft i 117 år – og en opgave, som vi glæder os til at fortsætte med i 2024.