Stigende efterspørgsel gør EPD’erne digitale

Asger Alexander Wendt Karl, forretningsleder hos Teknologisk Institut

 

Med den stigende efterspørgsel på EPD’er følger også nye forventninger og ønsker til, hvordan EPD’en nemmere kan udvikles direkte i værktøjer hos fx brancheforeninger og større industrivirksomheder og selvfølgelig, hvordan EPD’erne kan digitaliseres.

Asger Wendt Karl fra Teknologisk Institut, arbejder til daglig som forretningsleder inden for netop EPD’er og LCA’er. Sammen med sine kollegaer, der også arbejder inden for området, løber han lige nu rigtig stærkt for at hjælpe branchen med den grønne omstilling.

- EPD’er er et stærkt redskab til dokumentation og kommunikation af de miljømæssige egenskaber, som gør det muligt for producenter at levere præcise og repræsentative miljødata for byggevarer. Det er med til at løfte niveauet af beregningerne af byggeriets klimapåvirkning, og er grundlæggende helt nødvendigt for at løfte branchens grønne omstilling, siger Asger Wendt Karl.

Fra lille fokusområde til stort forretningsområde

Allerede i 2013, begyndte Teknologisk Institut at specialisere sig inden for dokumentation af miljøeffekter og miljøvaredeklarationer til netop udarbejdelse af EPD’er. I dag arbejder otte LCA-specialister primært med at udarbejde EPD’er for byggeindustrien – og de har travlt.

- Selvom vi har haft fokus på området siden 2013, så er der ingen tvivl om, at efterspørgslen på EPD’er igennem 2021 og i de første måneder af 2022 er eksploderet. Og det er virkelig skønt at opleve, hvordan udviklingen endelig går den rigtige vej, nu, hvor der for alvor er kommet fokus på vigtigheden af at kunne dokumentere, hvordan byggematerialerne bidrager til bygninger og anlægs samlede miljøeffekt, siger Asger Wendt Karl.

Han understreger desuden, at det overordnede formål med en EPD er at dokumentere byggevarers miljøpåvirkninger, hvilket også betyder, at en EPD er en deklaration og at den ikke siger noget om, hvorvidt varen er god eller dårlig miljømæssigt. EPD’en er til gengæld grundlaget for at kunne sammenholde miljøpåvirkningen fra et byggeri med et andet.

EPD’er gennem værktøj

Der er endnu ikke stor tradition for at udvikle EPD’er gennem værktøjer i Danmark. Men ifølge Asger Wendt Karl er det den vej udviklingen kommer til at gå.

- I takt med, at efterspørgslen på EPD’er stiger, vil løsningen for nogle brancheforeninger og for nogle større industrivirksomheder være at få udviklet et værktøj, hvor de valg og forudsætninger for udviklingen af EPD’erne – som branchen ellers vil skulle overvinde enkeltvis – i stedet er truffet i fællesskab, som led i udviklingen af værktøjet.

Når først værktøjet er udviklet, er processen for udvikling af den enkelte EPD både forenklet, billigere, og markant hurtigere, forklarer Asger Wendt Karl og fortsætter.

- Med det øgede fokus på at finde bæredygtige løsninger, og de kommende lovkrav om dokumentation af bygningers klimapåvirkning samt det stigende behov og den store interesse for EPD’er, vi oplever, så vil den både naturlige vej og den nødvendige udvikling være, EPD-værktøjer. Ikke mindst for at imødekomme branchens voksende behov og store efterspørgsel, siger Asger Wendt Karl.

Digitalisering af EPD’er

Som med efterhånden meget andet, så har digitaliseringen også ramt EPD’erne. Som en naturlig følge af, at efterspørgslen på EPD’er øges og skaren af EPD-brugere bliver udvidet, så er der behov for, at EPD’erne bliver digitale.

Martha Katrine Sørensen, sekretariatsleder hos EPD Danmark

Hos EPD Danmark, har den nye sekretariatsleder, Martha Katrine Sørensen heller ikke ligget på den lade side, for at efterkomme netop det behov, som hun så udmærket genkender.

- Når der skal laves en livscyklusvurdering af alt nybyggeri, bliver der behov for, at informationen i EPD’erne er tilgængelig i et format, som de enkelte aktører kan integrere i de processer, ingeniørerne og arkitekterne står i til daglig.

Kun på den måde vil informationerne blive brugt til rent faktisk at tage et aktivt materialevalg, når bygningerne designes og projekteres, forklarer Martha Katrine Sørensen og fortæller.

- I løbet af 2021 blev næsten alle EPD Danmarks EPD’er tilgængelige i LCAbyg-format, og nu kan de også findes på det XML-baserede ILCD+EPD-format.

Det kunne lade sige gøre via projektet Faktabaseret valg af materialer til fremtidens byggeri - Kvalificering af miljødata i byggeriet, hvor arbejdet for at få digitaliseret EPD’erne er foretaget. Projektet blev finansieret af Grundejernes Investeringsfond og den filantropiske forening Realdania.

EPD’erne fremstår derfor ikke længere blot som ”døde pdf’er”, siger Martha Katrine Sørensen, som er stolt over både resultatet og det store arbejde som sekretariatet for EPD Danmark har gennemført for at få digitaliseret de EPD’er, der er udgivet af EPD Danmark.

Fremtidssikret format og 3. partsverificering

Der er international enighed om at anvende formatet ILCD+EPD, og de digitaliserede EPD’er er derfor blevet tilgængelige i ECO Platforms fælles database, ECO Portal.

- Med digitaliseringen kan rådgiverne nu anvende EPD’erne aktivt i deres simuleringsprogrammer, hvilket naturligvis gør det meget nemmere og hurtigere at anvende EPD’erne, siger Asger Wendt Karl. Han understreger samtidig, at det er vigtigt at sikre 3. partsverificeringen af EPD’erne.

- 3. partsverificeringen af EPD’erne er altafgørende i troværdigheden af de miljømæssige egenskaber. Uden 3. partsverificeringen bygger EPD’en på beregninger med begrænset gennemsigtighed

Det er derfor afgørende, at de systemer, der udvikles, bliver etableret så data altid fører tilbage til en EPD, der er 3. partsverificeret, og samtidig, at den bliver publiceret hos en programoperatør. Kun på den måde kan vi stole på, at data er valide og kan anvendes som dokumentation af de miljømæssige egenskaber, slutter Asger Wendt Karl.