Skærpede klimakrav til byggeriet: Hvad betyder det for dig?

Den 1. januar 2023 trådte klimakrav for nybyggeri i kraft, og fra 1. juli 2025 skærpes reglerne yderligere. Formålet er at reducere nybyggeriets CO2-belastning.

For entreprenør- og håndværksvirksomheder betyder det, at dokumentation, materialevalg og byggeprocessens energiforbrug bliver mere centrale elementer i hverdagen. Derfor er det vigtigt at kende kravene og forstå, hvordan de påvirker din rolle.

 

 

Hvad indebærer klimakravene?

Klimakravene i bygningsreglementet består af tre overordnede elementer for det meste nybyggeri i Danmark:

1. Krav om klimaberegning
For nybyggerier skal man dokumentere deres samlede klimapåvirkning via en klimaberegning (LCA). Den udføres typiske af rådgivere og skal afleveres med færdigmeldingen af byggeriet.

2. Grænseværdi for materialer og energiforbrug
Nybyggeri skal overholde specifikke CO2-grænseværdier pr. m² pr. år. Indtil 1. juli 2025 er der en ensartet grænseværdi, men derefter er den fastsat efter bygningstype.

3. Ny selvstændig grænseværdi for byggeprocessen
Fra 1. juli 2025 skal byggeprocessens energiforbrug og affaldshåndtering overholde en grænseværdi på 1,5 kg CO2-ækv. pr. m² pr. år. Dette omfatter transport af materialer og materiel til byggepladsen, energi- og brændstofforbrug på byggepladsen, håndtering af byggeaffald samt borttransport af byggeaffald og jord fra pladsen.

 

 

Byggeprocessens klimabelastning: Hvad skal regnes med?

- Transport til pladsen
Alle materialer og materiel transporteret til byggepladsen skal regnes med i LCA’en. Det kan gøres via standardværdier fra bygningsreglementet eller opgørelser ved måling af brændstofforbrug eller ud fra antal kørte kilometer. Dermed kan det blive entreprenør/håndværksvirksomheders opgave at indsamle disse oplysninger fra leverandørerne.

- Energiforbrug
Forbrug af el, varme og brændstof skal dokumenteres og være de reelle opgørelser fra byggepladsen. På mindre projekter vil man typiske benytte energiregninger til at opgøre forbruget, mens der for større byggepladser evt. kan benyttes sensorer. Ansvaret for at indsamle disse data vil typisk falde på entreprenør/håndværksvirksomhederne.

- Affaldshåndtering
Mængder og typer af byggeaffald skal opgøres og dokumenteres. Der kan benyttes standardværdier for byggeaffaldets klimapåvirkning, som skal kombineres med de faktiske affaldsmængder, fx via vejesedler. Det er derfor en god ide som entreprenør/håndværksvirksomhed at sikre systematiseret indsamling af vejesedler.

- Transport væk fra pladsen
Transport af jord og byggeaffald væk fra pladsen skal også indgå. Her anvendes standardværdier fra bygningsreglementet, og der er derfor ingen opgave for entreprenørerne i forhold til dokumentation.

 

 

Sådan kan du arbejde med klimakravene

Her er nogle forslag til, hvordan du kan arbejde effektivt med klimakravene:

1. Forberedelse starter med kontrakten
Aftal tydeligt i kontrakten, hvilke data der skal leveres, hvem der skal levere dem, og hvornår.

2. Brug digitale værktøjer
Digitale værktøjer kan hjælpe med at holde styr på data. Flere grossister tilbyder også løsninger til miljødata.

3. Systematisk dokumentation
Indsaml løbende dokumentation som energiregninger, vejesedler og følgesedler for materialer. Fokusér især på el, varme og brændstof på byggepladsen.

4. Vær med til at nedbringe klimapåvirkningen
Grænseværdien for byggeprocessen er fastlagt sådan, at ca. 50 % af landets byggepladser vil få behov for at ændre i deres praksis for at overholde den. Grænseværdien forventes desuden skærpet i 2027 og 2029. Det er derfor vigtigt allerede nu at tænke klimarigtige løsninger på byggepladsen f.eks. ved energieffektive løsninger til skurby og materialer, reduktion af elforbrug uden for arbejdstid og nedbringelse af spild og affald.  

 

Læs flere artikler om Målbar bæredygtighed på vores temaside