Øgede klimakrav kalder på mere samarbejde

Sommeren blev indledt med en bred politisk aftale, der skærper klimakravene til nybyggeri markant. En stor mundfuld for bygge- og anlægsbranchen, der fra 1. juli næste år skal forholde sig til krav, der blandt andet omfatter en gennemsnitlig udledning på blot 7,1 kg CO2-eq. pr. kvadratmeter nybyggeri.

Civilingeniør Lotte Krusegaard Madsen ser dog frem til at arbejde med de nye krav. Tidligere i år tiltrådte hun som bæredygtighedschef hos EKJ Rådgivende Ingeniører, hvor hun blandt andet skal fremme den bæredygtige udvikling i organisationen.

-  Generelt set er der stor forskel på bygherrerne, når det handler om bæredygtighed. Nogle har et stærkt fokus på området, mens andre blot ønsker at leve op til bygningsreglementets krav. I forvejen forsøger vi altid at skabe dialog om bæredygtighedstiltag, og lovkravene vil gøre det lettere at overbevise flere bygherrer om at vælge de mest bæredygtige løsninger.

Hos EKJ føler man sig godt forberedt til de nye krav, men Lotte Krusegaard Madsen medgiver, at de måske kan virke overvældende for mindre virksomheder. Hun opfordrer derfor til, at der tænkes  i tidlig inddragelse og tværgående samarbejder – en tilgang, der er blevet stadigt mere nødvendig gennem de senere år.

-  Man skal have en vis størrelse for at have specialister til alle de områder, der kræves oplysninger om i dag, siger hun og nævner brandsikkerhed, bæredygtighed, statik og IKT som eksempler.

Samarbejde på tværs

Det betyder dog ikke, at fremtiden nødvendigvis byder på store enheder – og hvor virksomheder bliver opkøbt og sammenlagt for at favne det hele.

-  I stedet kan brancherne blive endnu bedre til at samarbejde på tværs af virksomheder, så man hele tiden har samarbejdspartnere med den specifikke specialviden, der kræves til de enkelte opgaver. Det gør vi selv her i EKJ, hvor vi har mange specialister, men også har rigtig gode samarbejdspartnere, vi kan trække på, siger hun og understreger, at slutkunderne har et naturligt ønske om, at projekteringsprocessen skal være så problemfri som overhovedet muligt – også når nye krav og lovændringer skal implementeres.

-  Det er vigtigt, at vi som ingeniører forbliver nysgerrige på nye tendenser i markedet og formår at navigere i et landskab, hvor grænserne konstant flyttes, så vi kan holde os opdaterede på både kravene og de løsningsmuligheder, der allerede findes – eller er på vej. Vi skal også selv komme med innovative løsninger, og vi skal sørge for, at både bygherrer og entreprenører er med på dem. Så det styrker bare behovet for, at vi indgår i tætte samarbejder helt fra begyndelsen af projekterne, siger bæredygtighedschefen.

Det samarbejde skal fortsætte helt ud på byggepladserne – for meget af dokumentationen skal udføres af de folk, der praktisk har fingrene i opgaverne.

- Vi skal have fokus på at hjælpe entreprenørerne på byggepladserne med at udarbejde dokumentation og informere om de krav, der for eksempel kommer om at registrere transport inde på byggepladserne. Det kan være, at entreprenøren selv har byggeledelse, der kan håndtere det, men ellers kan man hyre rådgivere som for eksempel EKJ til at håndtere det. Men vi skal først og fremmest sørge for at videreformidle informationer om de seneste krav, og hvordan man skal håndtere dem, om end det er inden for bæredygtighedscertificeringer, myndighedskrav til LCA-beregninger eller rapporteringskrav fra EU, siger Lotte Krusegaard Madsen.

Kravene vil uden tvivl blive endnu mere komplekse i fremtiden – men præcis hvor de vil ligge, er i sagens natur ukendt. Lotte Krusegaard Madsen prøver dog et forsigtigt kig i spåkuglen.

- Nogle mener, at biogene materialer vil komme til at fylde meget mere.  Jeg tror mere på, at fremtiden vil byde på mere renovering og transformation, så et bud er, at der kan komme lovgivning, som gør det mere besværligt at få godkendelse til at rive brugbare bygninger ned – hvis ikke med lovgivning, så med incitamenter til at bevare dem.

Læs mere om målbar bæredygtighed og grøn omstilling i byggebranchen her