Havnens Hænder: Hele værdikæden skal kræve biobaserede byggematerialer

Det klassiske byggemarked til professionelle eksisterer nu i version 2.0. Det vil sige, at man i dag kan købe et udvalg af bæredygtigt fremstillede byggematerialer. På nuværende tidspunkt kan man finde biobaserede byggematerialer inden for plader og blokke, overflader i form af maling, puds og spartel samt isolering. Isoleringsmaterialer fremstilles f.eks. af hamp, halm, tang, græs, kork eller plantefibre.

Plader af plantefibre samles med formaldehydfri limharpiks, hvilket sikrer et både stærkt og vandafvisende produkt. Man finder også hempcrete, som er blokke til konstruktion fremstillet af industriel hamp blandet med kalk og vand. Ler til at pudse vægge op med indendørs hører ikke kun til i fortiden, da det dels er nemt at bryde, dels har en luftrensende effekt. En overflade af ler er afvisende over for skimmel og bakterier, ligesom det har en antistatisk- og støvafvisende effekt.

Meningerne er delte i branchen, der generelt anvender dampspærre i forbindelse med isoleringsopgaver. Men flere begynder at få øjnene op for, at isolerings- og byggematerialer er nødt til at være diffusionsåbne for at undgå risici for f.eks. skimmelsvamp. Der forskes i udvikling af biobaserede byggematerialer – med eksperter og brancheaktører fra Københavns Universitet, Aarhus Universitet, Aalborg Universitet, Det Kongelige Akademis Arkitektskole, JAJA Architects, Artelia rådgivende ingeniører og Smiths Innovation. Realdania understøtter udviklingen ved at bygge prøvehuse opført med biobaserede byggematerialer.

 

Stadig kontroversielt

Biobaserede byggematerialer er dog langt fra en standard hyldevare i byggemarkeder, men det har tre håndværkere gjort op med, da de for fem år siden etablerede deres eget byggemarked – det første af sin slags i Danmark – udelukkende med salg af biobaserede byggematerialer. Byggemarkedet hedder Havnens Hænder og har til huse på Refshaleøen i København.

- Vores opgave er også at rådgive vores kunder om, hvordan de kan bruge de nye byggematerialer. De er stadig rimeligt kontroversielle, så derfor er rollen som rådgiver helt naturlig. Der er mange i branchen, som ikke ved noget om biobaserede materialer, men vi har qua vores baggrunde som håndværkere gennem mere end 25 år en særlig indgangsvinkel, siger Magnus Henriques, som er uddannet som murer og senere som byggekoordinator fra KEA Copenhagen School of Design and Technology.

De to andre stiftere er Mikkel Damgaard Nielsen, som også er udlært murer, og Karl Nørgaard, der er udlært tømrer. Virksomheden har fået Gorm Rasmussen fra Carl Ras A/S ind som partner og investor, og udviklingen inden for de sidste tre år er gået rigtig stærkt. Årsagen til, at Magnus Henriques og hans to makkere besluttede sig for at etablere deres egen forretning med et byggemarked med klima- og sundhedsvenlige byggematerialer skyldtes for Magnus Henriques vedkommende, at han altid har været nysgerrig på at gå nye veje.

- Vi har altid sat spørgsmålstegn ved det etablerede, ligesom vores opvækst på Christianshavn har gjort, at vi har været vidne til renovering af en bygningsmasse af ældre dato. I vores arbejdsliv har vi altid renoveret eller måske nærmere restaurereret mange gamle bygninger i København, fortæller Magnus Henriques og fortsætter:

- Mange af disse gamle ejendomme er bygget som f.eks. den nedbrændte Børsbygning. Derfor ligger det os på sinde, at man tilgår de gamle bygninger bæredygtigt. Og den bedste metode er med biobaserede materialer, som også er gode til nybyggeri. Men da man ikke bare lige kunne skaffe disse materialer, tog vi action og åbnede vores byggemarked.

 

Tilbage til tidligere tider

Det biobaserede byggemarked, Havnens Hænder, har med de tre iværksætteres engagement været med til at skabe debat om brugen af biobaserede byggematerialer til bæredygtigt byggeri. På nuværende tidspunkt sælger de primært hampcrete-blokke, ubrændt ler og bløde isoleringstyper af hamp og græs – materialer i overensstemmelse med Bygningsreglementet.

- Før vi startede for fem år siden, var det primært hippier i fodformede sko, som snakkede med hinanden i små fora om biobaserede byggematerialer i stedet for at blande sig med den store ”onde” byggebranche. Men det er netop i skaleringen, at der skal rykkes, hvis det skal batte, siger Magnus Henriques, som er overrasket over, hvor mange biobaserede byggematerialer i Europa, der findes, efter de begyndte deres research.

Når man kigger på byggeriets CO2-belastning i dag, er der ifølge Magnus Henriques og Havnens Hænder kun en vej, og det er ”back to the future” i forhold til materialefremstilling.

- Vi står ved en nulpunktsline, hvor nutidens primære byggematerialer som f.eks. beton, glas og stål – hvis vi ikke gør noget – fortsat vil forbruge sindssygt meget CO2. Træ og alle planter har minus i forbrug, da det låser CO2 i et byggeri og dermed ikke forbruger CO2, forklarer Magnus Henriques og påpeger, at vi trods alskens moderne teknologier er nødt til at kigge på moder naturs måde at opfange CO2.

 

Samme agenda for landbrug og byggeri

Tendensen peger ifølge Magnus Henriques i fremtiden henimod, at henholdsvis byggeriet og landbruget må findes fælles fodslag. Lokalt producerede afgrøder skal så vidt muligt anvendes, da det vil skabe en bank af CO2-kreditter. Det vil sige, at byggeriet kan købe kvoter af CO2-kreditter og dermed skabe et økosystem via brugen af biobaserede byggematerialer. Man taler bl.a. om et fælles ”Reduction roadmap”, som indtil videre 600 virksomheder har tilsluttet sig i forhold til at minimere CO2-udledningen fra byggeriet.

- Landbruget og byggeriet er to lige belastede brancher, så det er oplagt at parre de to kæmper i et samarbejde. Det sker i andre lande, og kigger man på f.eks. Frankrig, Holland, Tyskland, England og Sverige, er de langt fremme, siger Magnus Henriques og fortsætter:

- Svenskere producerer hamp til byggeri, men danskernes tradition med tegl og mursten er en stopklods. Men det kan altså sagtens ende med at se lækkert ud – uden at ligne en hobbit bolig. Et aktuelt referencebyggeri er Tranders Høje i Aalborg med A. Enggaard A/S og PKA som bygherre. Det er et godt eksempel på, at en stor og ellers konservativ entreprenør godt tør bruge halmelementer, hampeblokker og lerpuds til kommercielle lejeboliger.

Set i et fremtidsperspektiv handler det ifølge Magnus Henriques om, at hele værdikæden skal være med. Det vil sige fra forsikrings- og finansieringsinstitutter til myndigheder og brandtekniske eksperter. Alle skal være med og have en fælles forståelse, når man prissætter de biobaserede byggematerialer.

- Der er desværre for langt til fondsstøtte for sådan nogle som os, ligesom der endnu er for langt til universiteter og testfaciliteter. Derfor kræver det stadig en stor portion egenfinansiering. Vi har sat gang i en dagsorden, men tager stadig penge med hjemmefra. Det kunne være genialt med en videns-hub på området i form af f.eks. et læringssted, uddyber Magnus Henriques og tilføjer, at det på sådan et samlende sted formentlig ville vælte ind med projekter.

En dagsorden med biobaserede byggematerialer vil både tale ind i en aktuel klimadagsorden og kunne tiltrække flere unge til erhvervsuddannelser. På spørgsmålet om, hvordan man som lille håndværksvirksomhed får taget hul på at bruge biogene materialer, lyder Magnus Henriques vurdering, at det bliver en spørgsmål om hønen eller ægget.

- Vores fordel er, at vi lynhurtigt kan afmystificere brugen af biobaserede byggematerialer ved at forklare, hvordan man gør teknisk. Nogle materialer minder meget om de andre, mens andre er meget anderledes. Nøglen er, at vi skal minde håndværksmesteren om, at de nye klimavenlige materialer også vil være bedre for deres børn og børnebørn at bygge med på grund mindre kemi, siger Magnus Henriques og påpeger, at de har startet med at gå til arkitekterne, som sidder tæt på bygherre.

Hvis bygherre føler sig sikker i sin sag, er sikret i en risikofond og kan se på referencebyggeri med henblik på stor skala vil de være mere motiverede for at tage en snak med f.eks. Havnens Hænder.

- Vi skulle have været i gang i går, så vi må tage større skridt i retning af byggerier af biobaserede byggematerialer, som er den eneste vej frem, da vi kun har en planet at bebo. Lad os lad os få mere fart på – også gerne fra politisk side – og satse på en blanding mellem pisk og gulerod som i andre lande, siger Magnus Henriques og slutter:

- Vi fornemmer, at der sker noget lige rundt om hjørnet, da flere større producenter er begyndt at købe biobaserede byggematerialer med henblik på at producere dem selv, ligesom andre byggemarkedskæder forhandler dem gennem os til deres kunder. Pt. taler vi meget om, hvor vi skal hen, men ikke hvordan.

Læs mere om biogene materialer og grøn omstilling i byggebranchen her