Første år med LCA-krav – hvad har det betydet på byggepladserne?

Med afsæt i de nye klimakrav til byggeriet fra 2023 har byggebranchens udviklingsprogram Værdibyg udarbejdet en vejledning om at bruge LCA-beregninger i byggeprocessen: ”LCA-processen” samler viden fra branchen om, hvordan man praktisk bruger LCA-kravet til at bygge mere CO2-besparende.

Projektchef Nina Koch-Ørvad og seniorprojektleder Stephan Sander har begge været med til at udvikle vejledningen, og Bygge- & Anlægsavisen spurgte dem om, hvordan det er gået det første år med LCA i byggeriet?

- Den knap, man gerne vil skrue på med lovgivningen, er i høj grad materialerne og dermed byggeriets CO2-udledning her og nu, forklarer Nina Koch-Ørvad:

- For vi kan ikke vente. Det er en dårlig bankrådgiver, der siger at man kan vente og afbetale over en længere tidshorisont, når man brænder alt for mange penge af nu og her. Vi er allerede langt ud over grænsen af planetens ressourcer, så det er nu, der skal skrues ned.

Mavefornemmelsen er, at arkitekterne har været forrest på agendaen, og med lovkravet er bygherrerne nogle af dem, som er kommet med ombord, siger Stephan Sander:

- Bygherrerne er blevet meget bevidste om deres rolle som kravstiller og nogle er langt fremme med egne CO2-regnskaber og vil rigtig gerne, men har svært ved at finde løsninger.

 

Dokumentation gør os klimabevidste

- Når vi er ovre i udførelsen, så oplever de udførende, at der ikke er den store forskel fra det, de plejer at gøre, men at de skal dokumentere en masse ting. Og det er sigende for, hvor vi er lige nu – på vej mod en klimabevidst omstilling, siger Stephan Sander:

- Nogle taler ligefrem om et dokumentationshelvede, men det er nok ikke kun LCA-krav, der får dem til at opleve det. Der er kommet mange former for dokumentation, hvor LCA-kravet er en del af det.

Nina Koch-Ørvad tilføjer:

- Man skal tænke på, at der kun er gået ét år, og en byggeproces forløber over lang tid. De projekter, vi har set færdige i 2023, var færdigprojekterede, før de nye lovkrav kom ind. Så de byggerier, der bliver projekteret med øje for LCA og CO2-optimering, dem har vi ikke set blive bygget endnu, de kommer.

Projektchefen forstår godt, når de udførende oplever, at de gør det samme, som de plejer:

- Lovkravet om 12 kg CO2 er langt hen ad vejen ’business as usual’. Den første lovgivning handlede om at skabe klimabevidsthed i byggebranchen bredt og få styr på dokumentationen. Vi håber på, at der kommer skrappere krav næste gang. Det vil virkelig kunne gøre noget for omstillingen og udviklingen i branchen.

- Går man derimod efter lav-emissionsklassen, så skal der noget ekstra til. Bygherrer og rådgivere, der virkelig vil det her, oplever, at der ligger meget ekstra arbejde i at spare de næste kilo. Det er ligesom med en slankekur; de første kilo går nemt, det er de sidste, der virkelig kræver arbejde. Men vi kan altså godt, understreger projektchefen:

- Vi ser en del fyrtårnsprojekter, men vi mangler endnu at se effekten i det bredere byggeri.

Hvordan vil CO2-loftet opleves på byggepladsen?

I første omgang vil de udførende se mere specifikke krav til de løsninger, de skal lave, mener Stephan Sander:

- Man kommer til at udføre opgaver på en bestemt måde, som er projekteret med henblik på klimapåvirkningen. Tidligt i projekteringen vil der være truffet nogle valg, man som udførende ikke kan lave om.

- Lige nu handler det om enkelte elementer i byggeriet, der skiftes ud med noget andet, f.eks. en ny type fundament eller isolering. Man afprøver én ting ad gangen – og senere bliver det en kombination, siger seniorprojektlederen, og Nina Koch-Ørvad supplerer:

- I det praktiske vil man se på, hvad betyder det her materiale for vores skillevægskonstruktion eller gulvopbygning? Hvilken betydning har det for andre designløsninger. Og her vil rollen som udførende komme til at forskyde sig lidt, tror jeg. De unge, jeg har talt med, for eksempel Lærlinge for Bæredygtighed, de vil rigtig komme med forslag - også ude på pladsen. Men lige nu føler de ikke, at de får albuerum. Her tror jeg, at når der kommer mere involvering af de udførende i designprocessen, så kommer det albuerum, som de unge står og råber på lige nu.

Læs også:

Nyt roadmap viser, hvordan byggeriets klimakrav kan forbedres og udvikles

Hotspotanalyse

 

Flere udførende om bordet

Man hiver dog ikke bare lige en masse løsninger ned fra hylden, som kan reducere klimapåvirkningen radikalt, mener Stephan Sander:

- Der er flere snublesten i den proces. Der er løsninger, men så er de risikobehæftede eller ikke rigtig afprøvede endnu. De kan også have nogle muligheder, som kaskader ud i andre problematikker og bringer risiko til andre områder. Så man lader hellere være. Selv de projekter, som prøver at gå relativt radikalt til værks, oplever også, at der er mange udfordringer ved at komme langt ned i klimapåvirkning.

- Et af vores eksempler i vejledningen er Nærheden ved Hedehusene som opføres af ejendomsselskabet Home.Earth. og er et projekt der går radikalt til værks for at reducere klimapåvirkningen. Vi har talt med Tegnestuen Vandkunsten, som er en part i projektet, og de peger på tidlig involvering af entreprenøren som afgørende - de ser gerne at entreprenøren kommer ombord med innovation på løsninger tidligt i projektet.

 

Nemt at gå til

Materialeknappen sætter et fokus på genbrugsmaterialer og biogene materialer, uddyber Nina Koch-Ørvad:

- Man vil opleve mere arbejde i træ, halm og ler. Derudover vil den tunge konstruktion blive udfordret – væk fra beton og over i noget mere biobaseret til dels. Oveni vil kvadratmetrene blive skåret. Men når vi tager udgangspunkt i, at det er materialerne, som bliver skruet på i det fremtidige byggeri, vil det påvirke den udførende i form af tidlig inddragelse i projekterne.

- Vi hører en interesse for at få hevet viden ind meget tidligere på materialer.

Hos Værdibyg er næste skridt blandt andet at få samlet erfaringer og viden fra de udførende, fortæller hun:

- Så dem, der kører derudad, får delt deres erfaringer med alle de andre på en måde, så det er lige til at spise. Man skal ikke stå og læse tunge rapporter. Man skal nemt kunne hente de 10 gode råd fra et skoleprojekt i Rødovre med lavt CO2-aftryk, så alle dem, der bygger skoler i Vejle og Svendborg, kan gøre det samme.

Derfor er hendes opfordring til de udførende:

- Del, del, del! Det er også en måde at synliggøre, hvor dygtig du er. Vis det, så bygherre og rådgiver kan se, at du er en frontrunner figur, og du kan inspirere andre til at komme med på bølgen.