Emilie Rath, der er Talent- og rekrutteringsleder i Kemp & Lauritzen

I Kemp & Lauritzen har man i Region Fyn og Syd- og Sønderjylland opstarte et nyt initiativ, hvor en person får rollen som Fagtalent Ansvarlig med opgaven at styrke lærlingeindsatsen endnu mere og samtidig skabe erfaringer, der kan inspirere resten af virksomheden. Talent- og rekrutteringsleder i Kemp & Lauritzen, Emilie Rath, fortæller her om hvordan man i virksomheden prioriterer dialogen med skolerne og ønsker at løfte barren for, hvad en god læreplads er.

Hvorfor prioriterer I lærlinge?

- For os handler det om langt mere end blot at have lærlinge – det handler om at tage ansvar for fremtiden. Den grønne omstilling kræver dygtige faglærte og derfor har vi et ansvar for at uddanne næste generation. Vi investerer i et lærlingeprogram med kvalitet, hvor de unge både trives, lærer og udvikler sig, fagligt og personligt. Vi uddanner både til os selv og til branchen, for selvom nogle vælger at søge nye veje efter endt læretid, håber vi, at de bliver i faget og bruger de kompetencer, de har fået hos os.

Er det ekstra vigtigt nu?

- Tallene taler deres tydelige sprog: Frem mod 2035 kommer Danmark til at mangle op mod 9.500 elektrikere og 3.500 VVS’ere. Det er en udfordring, vi kun kan løse sammen som branche - ved at tage ansvar, samarbejde og sikre, at flere unge får øjnene op for erhvervsuddannelsernes muligheder. Samtidig er der politisk momentum. Regeringens øgede fokus og økonomiske løft af erhvervsuddannelserne skaber nye muligheder men også nye krav til os som læreplads. Vi skal følge med udviklingen, og det gør vi med ambition, kvalitet og et stærkt lærlingeprogram.

 

Hvor mange lærlinge har I haft ca. over de senere år og i fremtiden?

- Vi har i gennemsnit omkring 250 lærlinge i gang på landsplan. Det er en mangfoldig gruppe af både unge og voksne lærlinge, kvinder og mænd, der alle bidrager til vores kultur og udvikling. Det tal vidner om, at lærlingeindsatsen hos os ikke er et projekt, men en fast og integreret del af vores forretning. Vi ser lærlinge som en naturlig og nødvendig del af vores DNA. De er fremtidens faglærte, og derfor investerer vi kontinuerligt i at udvikle og fastholde et højt niveau.

Er der udfordringer i forhold til at fastholde dem i et lærlingeforløb?

- Ja, det kan være en udfordring at fastholde lærlinge. Mange vil gerne ud at prøve kræfter med andre virksomheder efter læretiden, og samtidig stiller de nye generationer større krav, til deres ledere, kollegaer og arbejdsplads. Det kan være krævende, men det er også en vigtig drivkraft for udvikling. Derfor arbejder vi hele tiden med at lytte, tage feedback alvorligt og løfte barren for, hvad en god læreplads er. Det er ikke altid nemt, og forandring tager tid men vores branche har ændret sig markant de seneste år. I Kemp & Lauritzen har vi blandt andet Danmarks første forskningsbaserede inklusionsmåling, og vi uddanner vores ledere i inkluderende lederskab. Det er ret vildt og viser, at vi faktisk rykker os.

 

Er de unge i dag anderledes end for 20 år siden eller andre problematikker?

- Jeg ved ikke, om de unge i dag er så meget anderledes end tidligere generationer men verden omkring dem er. Uddannelserne er blevet langt mere tekniske og komplekse og det tiltrækker også unge, som har klare forventninger til både faglighed, trivsel og udvikling. Det stiller krav til os som arbejdsplads, for I dag skal en læreplads være et sted, hvor man bliver set, hørt og taget alvorligt. De unge forventer dialog, sparring og et miljø, hvor man kan vokse både fagligt og personligt og det er faktisk en styrke. For det er netop den nysgerrighed og bevidsthed, der driver vores udvikling. For os handler det om at bruge forskelligheden som en styrke og huske, hvor langt vi faktisk er kommet som branche.

Hvad kan de unge, som tidligere generationer har svært ved?

- Vi ser en generation, som er vokset op med teknologi i hænderne. De lærer hurtigt, er skarpe på systemer og arbejder ofte på nye måder. For mange kan det være uvant, at de unge bringer nye perspektiver og kompetencer ind, som udfordrer det kendte. Det kræver gensidig respekt og åbenhed, men når det lykkes, bliver det en enorm styrke for samarbejdet. Jeg bryder mig ikke om udtrykket “curlingbørn”. Selvfølgelig vil der altid være enkelte tilfælde, hvor det kan virke sådan, men generelt oplever vi, at den nye generation er bevidste, engagerede og ærlige. De siger fra, når noget ikke fungerer, og de tør efterspørge forbedringer. Det skaber udvikling.

Er det blevet nemmere at være kvinde i byggebranchen?

- Nej, jeg vil ikke mene, at det er blevet nemmere at være kvinde i byggebranchen, men der er kommet et helt andet fokus på det, og det gør en forskel. Vi oplever, at mange virksomheder aktivt ønsker flere kvindelige lærlinge, men at være kvinde i en mandsdomineret branche er stadig udfordrende. Det handler ikke kun om at få lærepladsen men om at føle sig som en naturlig del af fællesskabet.

 

 

Er det svært at melde fra til bestemte måder at snakke på?

- At sidde som eneste kvinde i en skurvogn fuld af mænd kan stadig være en ensom og udfordrende oplevelse. Og særligt de yngre kvinder i dag er mere bevidste, de fleste siger fra, når noget går over stregen, og de reagerer på de kommentarer eller jokes, som tidligere måske bare blev ignoreret. Det kræver mod, og det er et vigtigt skridt i udviklingen af vores kultur. Samtidig skal det siges, at de fleste kollegaer faktisk gerne vil gøre det rigtige. Mange vil gerne bidrage til en god kultur og et trygt arbejdsmiljø, men kan være i tvivl om, hvordan de bedst gør det i praksis. Derfor er åbenhed, dialog og uddannelse så afgørende. Forandring sker ikke af sig selv men den sker, når vi taler sammen og lærer af hinanden.

Hvad kan vi ellers gøre bedre i forhold til kulturændring i byggeriet?

- Kulturændring er ikke et projekt med en slutdato, men en proces, der kræver vedholdenhed, lederskab og ægte engagement. Vi arbejder målrettet med vores ledere, for kulturen skabes og bæres i hverdagen. Samtidig har vi fokus på både den erfarne generation af faglærte, som har bygget vores branche op og den nye generation, som driver den fremad. Begge grupper skal trives, og det kræver respekt for hinandens erfaringer og perspektiver. Vi rekrutterer den kultur, vi ønsker. Derfor handler det ikke kun om at tale om værdier men om at leve dem i praksis, hver dag. Det er i de små handlinger, tonen på pladsen og samarbejdet i hverdagen, at forandringen virkelig sker.

 

Og i samfundet generelt måske?

- Ja, helt bestemt. Der er sket meget de seneste år, og det er positivt men vi er ikke helt i mål endnu. Jeg oplever stadig, at der nogle steder bliver set ned på erhvervsuddannelserne, som om de er for dem, der ikke klarede sig godt nok i folkeskolen. Den fortælling er både forkert og forældet. De tekniske erhvervsuddannelser stiller i dag store krav både fagligt, matematisk og teknisk og de kræver personer med nysgerrighed, logisk sans og vilje til at lære.

- De faglærte er rygraden i vores samfund. Det er dem, der bygger, installerer, reparerer og i sidste ende får den grønne omstilling til at ske i praksis. Det er et faktum, vi skal være langt bedre til at anerkende, både som samfund og som branche.

Fortæl om den nye rolle som Fagtalent?

- Rollen som Fagtalent Ansvarlig har vi skabt som et nyt led, der skal binde tingene bedre sammen. Vi har i forvejen mange dygtige lærlingeansvarlige ude i afdelingerne, som gør et stort arbejde for vores lærlinge, men de har samtidig fuldtidsstillinger som service- og projektledere. Derfor handler initiativet ikke om at erstatte deres indsats, men om at støtte den. Med en dedikeret Fagtalent Ansvarlig får vi en person, der kan understøtte dem i det daglige, skabe struktur på tværs og sikre, at de gode idéer og initiativer faktisk bliver omsat til praksis.

- En vigtig del af opgaven handler også om synlighed. Vi ved, at interessen for erhvervsuddannelserne skal vækkes længe før, de unge vælger uddannelsesretning altså allerede i folkeskolen. Derfor skal vi være mere til stede dér, hvor de unge er: ude på folkeskolerne for at inspirere og fortælle om vores fag og branche, og på erhvervsskolerne for at styrke samarbejdet, støtte dem, der allerede har valgt vejen, og ikke mindst vise vores virksomhed frem for grundforløbseleverne. Fagtalent Ansvarlig bliver bindeleddet, der styrker dialogen mellem virksomhed, skole og kommune og sørger for, at vi bliver mere synlige, både for de unge, der overvejer en erhvervsuddannelse, og for dem, der allerede er i gang.

 

 

Hvilke positive effekter har I oplevet af jeres indsats med mm.?

- Initiativet giver os mulighed for at følge udviklingen tæt: Hvordan trives vores lærlinge, hvor er der behov for støtte, og hvor kan vi gøre det endnu bedre? På den måde kan vi hele tiden hæve kvaliteten og sikre, at vores lærlingeprogram udvikler sig i takt med de behov og forventninger, der er i branchen. Fagtalent Ansvarlig er med andre ord et initiativ, der skal sikre både retning og sammenhæng, fra tiltrækning til uddannelse og videre til fastholdelse. Det er en investering i fremtiden og et naturligt næste skridt i at styrke vores position som en attraktiv læreplads og som branche.

Ser I jeres indsats som noget alle burde eftergøre?

- Vi ser ikke vores indsats som noget, alle skal kopiere men som noget, vi håber, kan inspirere. For virkeligheden er, at det er nødvendigt. Kravene til virksomheder som læreplads bliver større, samarbejdet med erhvervsskolerne får stadig større betydning, og lærlinge har helt naturligt, højere forventninger til trivsel, læring og udvikling. Det handler ikke kun om Kemp & Lauritzen, men om at bidrage til, at vores branche som helhed står stærkere, både i dag og i fremtiden. Så hvis vores måde at gribe det an på kan inspirere andre, så er det kun positivt. For vi lykkes kun, hvis vi løfter i flok.

Hvordan arbejder I sammen med skolerne?

- Vi deltager blandt andet i Jobsnuseren i Aarhus Kommune, hvor en tekniker og en lærling besøger en 6.-7. klasse og lader eleverne får indblik i vores fag samt får prøvet kræfter med en praktisk opgave. I København deltager vi i Erhvervsdagen, hvor eleverne besøger virksomheder. Det er initiativer, der gør en forskel. for mange af de unge kender slet ikke til vores fag, før de møder det i praksis.

 

Hvorfor er samarbejdet med skolerne vigtigt?

- Samarbejdet med skolerne er helt afgørende, både med erhvervsskolerne og folkeskolerne. Vi uddanner i fællesskab, og det, lærlingene lærer på skolen, skal kunne bruges i praksis ude i virksomheden. Den sammenhæng kræver et tæt og løbende samarbejde. Og det gælder i begge ender af skalaen. Har vi en lærling, der klarer sig særligt godt, er samarbejdet vigtigt for at sikre, at lærlingen fortsat bliver udfordret og ikke mister motivationen. Og omvendt, hvis en lærling kæmper med det boglige eller har svært ved at finde sig til rette, så skal vi sammen med skolen finde løsninger, der hjælper lærlingen godt igennem, så de til sidst står med et svendebrev i hånden.

Oplever I en ændring hos skolerne?

- Ja, helt klart. Vi oplever, at både folkeskoler, erhvervsskoler og de videregående uddannelser i langt højere grad prioriterer samarbejdet med virksomheder end tidligere. Mange skoler rækker aktivt ud, inviterer til dialog og vil gerne have virksomheder tættere på undervisningen, både for at sikre, at eleverne får en mere virkelighedsnær uddannelse, og for at skabe bedre overgange mellem skole og praktik. Det er en udvikling, vi kun kan bakke op om.

- Vi mærker også en større nysgerrighed fra skolernes side. De vil gerne forstå, hvad der rører sig i branchen, hvilke kompetencer der efterspørges, og hvordan vi som virksomheder arbejder. Det giver nogle rigtig gode samtaler, og det gør os alle sammen klogere.

Hvordan kan man gøre byggebranchen endnu mere udadvendt og attraktiv for de unge?

- Jeg tror, det handler om at blive ved med at fortælle de gode historier og om at være ærlige. Det er fint at vise, at vi har en fed branche med mange muligheder, men de unge skal også kunne genkende den virkelighed, de møder, når de starter. Autenticitet betyder alt.

Læs flere artikler om uddannelse i den danske bygge- og anlægsbranche