<img height="1" width="1" style="display:none;" alt="" src="https://dc.ads.linkedin.com/collect/?pid=364418&amp;fmt=gif">
article_image

Louise Pihl, DI Dansk Byggeri

Vigtigt at opbygge nye traditioner inden for uddannelse i byggeriet

  • 2020-09-22
    • Tekst af Mikkel Weber Sandahl

Der er god søgning til byggeriets uddannelser, men det er mest de klassiske, velkendte håndværksfag, som folk har blik for. Underdirektør i DI Dansk Byggeri Louise Pihl mener, skolerne skal turde tænke langsigtet, hvor man bryder med vanetænkning for at kunne skabe nye traditioner i tæt dialog med virksomhederne.

Louise Pihl fra DI Dansk Byggeri er godt tilfreds med byggeriets evne til at tiltrække dygtige unge til erhvervsuddannelserne, men det er hovedsageligt dem med venner og familie, som er håndværkere, der søger ind, og det er samtidig mest de traditionelle fag som murer, tømrer, snedker, maler osv.

 

- Vi vil gerne ud til de unge, som overvejer, at de skal på gymnasiet .Dem skal vi fortælle om mulighederne i byggebranchen – eksempelvis at man kan spille en konkret rolle i den bæredygtige omstilling. Samtidig vil vi gerne gøre op med at tømrer eller murer er automat valget for unge der vil være håndværkereuddannelser som anlægs- og bygningsstruktør, gulvlægger og tagdækker har er vanskeligere ved at tiltrække folk. Hvis man ikke ved at uddannelsen findes, er den jo svær at vælge. Derfor skal vi være bedre til at gøre opmærksom disse uddannelser, siger Louise Pihl. Dansk Byggeri har det seneste år sammen med 3F og Byggeriets Uddannelser kørt kampagnen gørnoget.nu for netop at vise, at en bygge og anlægsuddannelse kan være et rigtig godt alternativ til gymnasiet.

 

Efteruddannelse er stadig en stor udfordring for den lille håndværker

I Dansk Byggeri har man fokus på at fortælle virksomhederne om mulighederne for at give de faglærte håndværkere nye færdigheder og ny viden.

 

- Vi har ekstremt veluddannede ufaglærte i Danmark, hvor alle certifikat-uddannelserne spiller en stor rolle – her er eksempelvis stilladsmontøruddannelsen på hele 2 år. Men helt grundlæggende er der ikke en stor tradition for efteruddannelse, hvilket hænger sammen med, at håndværksvirksomhederne har en meget kort planlægningshorisont afhængig af hvilke projekter, der kommer ind. Samtidig er der rigtig mange små virksomheder, hvor mester selv er ude på opgaver. Det evige problem er, at man enten ikke råd til efteruddannelse på grund af manglende opgaver, eller også har man en masse opgaver, og så har man ikke tid.

 

 

Louise Pihl fremhæver, at der er virkelig gode muligheder via AMU-uddannelserne for at give sine folk et boost.

 

- Vi har en god fondskonstruktion og gode rammer for uddannelse i Danmark, og der er i det hele taget mange muligheder for tilskud til at sende sine folk på kurser. Men selvom byggeriets manglende kultur for efteruddannelse kan være svær at ændre, så er det vores opgave at være opsøgende og få formidlet alle mulighederne til virksomhederne.

 

- Og så er det skolernes opgave at udbyde efteruddannelse. Der er stor forskel på hvor gode erhvervsskolerne er til det. Nogle steder er man god til at forny sig, og så er der skoler, som ikke ændrer det store, hvor man har enkelte ”cash cows”. Skal der mere efteruddannelse i bygge- og anlægsbranchen, så kræver det samarbejde med virksomhederne, der skal opbygges netværk og etableres nye traditioner. Det kræver fodarbejde, og at man prioriterer det, fortæller Louise Pihl og fremhæver EUC Nord og Learnmark Horsens som eksempler på skoler, der tænker i nye baner og griber muligheder, når de byder sig. Hun forklarer:

 

- Man skal ude på skolerne have viljen til at forny sig, og så skal hver enkelt skole finde ud af hvilke områder, de vil være stærke på – ikke alle skal tilbyde det samme.

 

 

DI Dansk Byggeri er med i en lang række af aktiviteter for at skabe opmærksomhed om jobmulighederne inden for byggebranchen, eksempelvis ved at få landets folkeskoler ud at besøge erhvervsskoler og byggepladser. Byggeboxen og Tektanken er gode eksempler på den brobygning mellem skoler og virksomheder.