<img height="1" width="1" style="display:none;" alt="" src="https://dc.ads.linkedin.com/collect/?pid=364418&amp;fmt=gif"> Steen Elsted Andersen, Thornton Tomasetti: Fremtidens facader kræver mere kreativ tænkning
Steen Elsted Andersen, Thornton Tomasetti: Fremtidens facader kræver mere kreativ tænkning

Steen Elsted Andersen, Thornton Tomasetti: Fremtidens facader kræver mere kreativ tænkning


Der er masser af potentiale for langt bedre og mere bæredygtige facader i årene frem. Bygge- & Anlægsavisen har talt med facadeekspert og Associate Director hos Thornton Tomasetti, Steen Elsted Andersen, om bygningsreglementets krav og nye muligheder for fremtidens facader.

Hvilke krav stiller bygningsreglementet til facader i dag – og hvordan påvirker det bygninger og arkitektur?
- Bygningsreglementet er klart den drivende kraft mod bedre byggeri. Det gør, at vi holder snuden i sporet. Det giver bare ikke altid plads til at tænke ud af boksen. Så det handler meget om at finde den rette balance mellem hhv. regler/krav og parametre som design og bæredygtighed.


- Det giver f.eks. god mening at isolere bedre. Men vi har nået et punkt nu, hvor murene er så tykke, at det fjerner dagslys. Og hvis vi putter en masse ressourcer i bygningen for at overholde kravene ved at kompensere et andet sted, så bruger vi samtidig mere energi og CO2 på produktion af byggematerialer. Så er hele balancen forrykket, og så giver det ikke længere så meget mening i forhold til bæredygtighed i det store billede. Men vi skal huske, at Danmark stadig er et foregangsland i forhold til velisolerede facader. Der er vi front runners, og det kan vi sælge.

 

 


Mere kreativ tænkning

Hvilke krav i BR18 er væsentlige i forhold til facader – og hvad kan man gøre anderledes?
- For det første er der komponentkravet. At hver enkelt komponent skal opfylde kravene. Dernæst er der det overordnede energikrav. Det kan vi som regel også godt klare, selv om man bl.a. kan tage solceller til indtægt som et slags plaster på såret for at nå i mål med projektet som helhed. Og så er der kravene til transfusionstab, dvs. mængden af tabt energi pr. kvadratmeter. Det kan være svært at forholde sig til. BR18 decimerer alle typer byggerier til det samme, uanset om der er tale om 2, 3 eller 50 etager.


- Her kunne man med fordel skelne mere mellem hvilke typer byggerier, der er tale om og lade arkitekten tænke kreativt. Og f.eks. variere størrelsen af vinduer i forhold til orienteringen mod dagslys og solvarme. BR18 rummer standardiserede krav, men det gør det også lidt ufleksibelt. Det er ærgerligt, at man låser kravene og ikke lader arkitekterne tænke mere ud af boksen, hvilket arkitekter er rigtig gode til.

 

 


At designe indefra
Rigtig mange bygninger er i dag domineret af store glasfacader. Hvad er udfordringerne?
- Arkitekternes ønske om at designe bygninger med meget glas i er udfordret. Det giver i sig selv god mening at bruge 3-lags glas, som vi gør i Danmark, og store glasflader, selv om det er dyrere. Men det kan også føre til overophedning, hvilket vi grundlæggende kan undgå på tre måder. Vi kan enten designe med mindre glas. Eller vi kan anvende udvendig solafskærmning, gerne dynamisk – eller vi kan tilføre glasset en coating, en beklædning for at holde varmen ude.


- Men alle tre tilgange påvirker arkitekturen. Arkitekter vil gerne se facaden som en hud, en hinde mellem udvendigt og indvendigt. Men coating kan f.eks. betyde mørke og misfarvning, hvilket igen fører til dårligere indeklima og forringet velvære. Så det er hele tiden en balancegang. Jeg mener ikke, at vi skal designe bygninger, hvor vi skal køle bygninger, men tænke i mennesker og brugere. Designe indefra. Hvis der skal bruges coating, kan en løsning være at bruge nye, bedre og forskellige slags glastyper, der ikke giver det grønne/blålige skær, der har været fremherskende. Eller low iron glass, der er mere klart. Problemet lige nu er selvfølgelig, at det stadig er væsentligt dyrere, og at det kan være svært for arkitekter og ingeniører at vælge producenter og leverandører.


Tænk anderledes, kig på naturen og grib bolden
Hvis vi tænker i muligheder, potentialer og bæredygtighed, hvordan ser fremtidens facader så ud?
- De skal kunne mere end bare være en skærm. De skal kunne tilpasse sig dagslys og orientering og skal kunne køle den indvendige del af bygningen. Og der er forskning og en god udvikling på området, selv om det er et langt sejt træk. Der findes bl.a. smart glass, der bliver mørkere, når der er mere dagslys og omvendt. Det ændrer man med en lille strøm, så energiforbruget er ubetydeligt. Det er dyrere og findes p.t. kun i begrænsede størrelser, men jo flere, der bruger det, og jo flere bygherrer, der har modet til at vælge det, desto mere vil det blive udbredt, og prisen vil falde. Der forskes også i at kunne bruge solens energi til køling som et realistisk fremtidsscenarie, og hele disassembly-strategien er interessant også for facader.

 



- Ellers handler det meget om at tænke anderledes. Kig på naturen og dyrene. Hvordan isolerer en isbjørn sig, kan vi lære noget af dét? Blade, der har fugt på sig, hvordan håndterer de nedkøling? Der bliver også allerede kigget på termitboer, og man kan generelt godt lære af naturen og se på, om noget kan overføres og inkorporeres i facader. Tag evt. gamle og glemte metoder op igen. Man kan også se på andre områder som f.eks. fly- og automobilindustrien og tænke adaptivt, så det ændrer værdi.


- Men det hele kræver, at der er nogle foregangsmænd og nogle modige bygherrer. Vi bruger stadig 40 % af al energi på vores bygninger på verdensplan. Vi kan ikke sidde på hænderne. Bæredygtighed er kommet for at blive. Og der er rigtig mange muligheder, hvis vi får lov at tage bolden og løbe med den.