Hele tiden små skridt i en mere bæredygtig retning

 

Der er mange interessante offentlige byggeprojekter undervejs i Aarhus, og i kommunen er man som bygherre yderst bevidste om at skubbe på i forhold til at bygge mere bæredygtigt.

 

- Vi arbejder meget med bæredygtighed. Energiforbruget i vores bygninger har fyldt meget de senere år, og her er bæredygtighed et meget mere nuanceret begreb. Faktisk kan de to parametre modvirke hinanden, hvis der f.eks. er et stort fokus på sikkerhed, kan det give et øget elforbrug fortæller projektchef Bente Damsgaard Sejersen fra Aarhus Kommune.

 

I den forbindelse har Aarhus Kommune udviklet sin egen bæredygtighedsmodel med de velkendte parametre: Økonomiske, sociale og miljømæssige krav. Bente Damsgaard Sejersen fortæller:

 

- Vi sammensætter i projekterne en arbejdsgruppe, som ser på alle underkategorier inden for de tre parametre, så vi på den måde husker at komme hele vejen rundt. Det giver en masse overvejelser – hvor vi bagefter er bevidste om hvilke valg, vi har truffet hen ad vejen, ligesom vi kan spore vores skridt bagud. Den bæredygtighedsmodel bruger vi til alle kommunale byggerier – både til renovering og nybyggeri – men det er vigtig at være bevidst om, at hvert projekt er unikt, og der vil derfor være visse underkategorier, som ikke er relevante på det enkelte projekt – eksempelvis klimasikring eller nærhed på infrastruktur.

 

Gellerup-projektet løfter barren for bæredygtighed

Administrationsbygningen OPS Gellerup sendte Aarhus Kommune i udbud med bæredygtighedsmodellen, så den tankegang var med allerede i projekteringen. Og ifølge Bente Damsgaard Sejersen har social bæredygtighed været et vigtigt fokus område på Gellerup-projektet – hvordan kommer livet til at udspille sig i og omkring bygningen?

 

- Social bæredygtighed handler blandt andet om inklusion, og allerede i byggeprocessen har vi sørget for, at der er praktikpladser og lærlingepladser, som kommer de lokale til gavn. I bygningen er der stor åbenhed, hvor kantinen og cafeen er tilgængelig for både medarbejdere, lokale og besøgende, ligesom der kommer et overdækket byrum med en masse aktiviteter. Vi vil etablere et iværksættermiljø, som flytter ind sammen med os, blandt andet starter et lokalt kafferisteri op.

 

Bæredygtighed skal tænkes ind fra starten

- Bæredygtighed kræver tværfaglighed, og der ligger den helt store udfordring. Vi skal have fat i rådgiverne, så det fokus kommer ind fra starten. Arkitektur skal gå hånd i hånd med, og på rådhuset i Gellerup tog vi dialogen med rådgiverne fra starten, fortæller Bente Damsgaard Sejersen og fortsætter:

 

- Som sagt har vi Gellerup-projektet haft fokus på social bæredygtighed og valget af byggematerialer, hvor vi er stolte af, at hele 80 % af materialerne er genbrug. Vi har i alle facetter af projektet forsøgt at genbruge, hvor det er muligt. Eksempelvis er den akustiske beklædning på bygningens betonkerner lutter genbrug fra plastikflasker, ligesom gulvet er af bejdset træ, som stammer fra forskellige projekter, såsom Rigshospitalet.

 

Derudover anvender man genbrugsmursten, ligesom man ved at anvende kalkmørtel sikrer, at murstenene kan genbruges igen.

 

 

 

Kan man skille tingene ad?

Det er vigtigt for Aarhus Kommune, at man bygger, så der kan bygges om og materialer kan genbruges og upcycles. Bente Damsgaard Sejersen mener, at det er via genbrug af byggematerialer, at det helt store ryk kommer i forhold til CO² regnskabet.

 

- Vi har i dag et stort fokus på energiforbrug i både drift og projekter – og det holder vi fast i. Det er til gengæld ikke muligt at se samme klare besparelse ved at genanvende byggematerialer, som ved et nedsat energiforbrug. Men med et fokus på både energi og byggematerialer flytter man mest i længden – den brede tilgang rykker virkelig noget. Men materialer og især genbrugsmaterialer er et problematisk område, som kræver nye forretningsmodeller, ligesom der er større risiko. Her forsøger vi som bygherre at opkvalificere andre parter, ligesom vi ser på måder hvordan, vi kan dele den øgede risiko ved at genanvende materialer, siger Bente Damsgaard Sejersen og uddyber:

 

- Vi arbejder med forskellige kasser for hvert materiale, og eksempelvis inden for mursten og knust beton er der specialister rundt om i virksomhederne, som ved nøjagtig hvad, der skal gøres inden for deres område. Min pointe er, at den rette viden er der. Nu har rådgiver, entreprenører og i særdeleshed bygherrer et fælles ansvar for at udvikle ét sammenhængende genbrugssystem, hvilket naturligvis hverken er billigt eller nemt. Men derfor skal man ikke afholde sig eller være bange for at gå forrest.