Port of Aalborg: En havn i gevaldig udvikling

Tekst af Lærke Helene Askholm

 

Bygge- og Anlægsavisen mødtes med Jesper Raakjær og Jørgen Gadegaard Frandsen i Port of Aalborgs hovedbygning i Aalborg Østhavn. Port of Aalborg har som havn modtagepligt for alle skibe, og havnen skal primært tage sig af havnevirksomheder og havnerelaterede ting, hvilket vil sige, at havnen ikke må tage sig af for eksempel opførelse og ejerskab til bygninger til boligformål.

 

- Port of Aalborg har i sin tid ejer hele havnefronten, og der var dengang 11 kilometer kaj, som havnen ejede. I dag ejer Port of Aalborg under det halve. Alt det, der er under bymæssig udvikling på havnefronten i dag, hvor blandt andet Universitetet, ungdomsboligerne, Musikkens Hus, og det imellem broerne og lystbådehavnene ligger, det har havnen solgt lidt efter lidt i større og mindre klumper siden 1992. Indtil 1972 var der ikke noget, der hed havnedrift i Østhavnen. Det var engarealer med landbrugsdrift. Fra 1972 startede det så herude, og der kom gradvist mere og mere gods herud og mindre og mindre til centralhavnen. Men i dag er det stadig sådan, at cirka 35 % gods er i øst og 65 % i Centralhavnen. Der er derfor ikke tale om en total udflytning, men en fordeling. Containerhavnen ligger herude, oliehavnen ligger derinde, korn- foderstoffirmaer ligger derinde, sten og grus ligger for størstedelens vedkommende herude, så man har nogle ting der er flyttet ud, men ikke alt, fortæller Jørgen, og uddyber, at man egentlig gerne ville flytte alting ud, men at man jo ikke lige flytter et kornfirma. Og med den investering, der er lavet i olieterminalerne, så giver det jo ingen mening at flytte dem heller.

 

- Vi snakker jo om milliarder, der skal investeres for at flytte tingene, og det er der ikke penge til. Man kan selvfølgelig sælge arealerne og få penge for dem, men jeg tror ikke, at det kan betale, hvad det koster at udvikle nyt herude, fortæller Jørgen.

 

 

Port of Aalborg som testplatform

Port of Aalborg er sammen med Vordingborg Havn kommet med i et stort EU-projekt til 7 trekvart million euro. Projektet er ledet af SINTEF – Ocean i Trondheim. Projektet har til formål at fremme nærskibstrafikken, hvilket vil sige fragt af gods på korte distancer og flytte gods fra landevejen til søvejen. Det kan være udvikling af selvsejlende både og automatisering af godshåndtering. Port of Aalborgs andel af projektet er 3 millioner kroner og Port of Aalborg vil sammen med 2 andre havne overvejende blive test platform.

 

- EU ønsker at flytte 30 % af lastbiltrafikken væk fra vejene i 2050. Det kan være tog og skib, og det er sådan noget, vi arbejder med, fortæller Jesper, og slår fast, at Port of Aalborg er Nordjyllands største (og eneste) reelle godsbanegård. Projektet har udover havne, deltagelse af 2 rederier og teknologiproducenter og gennemføres af 12 partnere fra Norge, Danmark, Finland og Tyskland.

 

 

Fordeling af industri og boliger

- I sammenligning med f.eks. Århus havn, der jo ligger klemt inde, så er vi kommet udenfor byen, hvor det er enormt med arealer. Havnen har igennem årene købt meget jord op, og vi regner med, at vi skal købe mere. Det har gjort, at vi har kunnet udvikle det her erhvervsområde og derved satse meget mere på ejendoms-virksomhedsdelen, som på sigt vil udgøre op mod 75 % af vores omsætning, fortæller Jesper og uddyber, at produktionsvirksomhederne ikke generer nogen i Østhavnen.

 

- Dét, vi flytter på her, er jo store tunge ting. Vi er oppe på at flytte rundt på nogle konstruktioner, der vejer mere end Rubjerg Knude Fyr, som jo var en verdenssensation at flytte. Herude flytter vi hver dag noget, der vejer mere, slår Jørgen fast og pensler ud, at der i gamle dage lå sortering af grus og skærver inde midt i byen. En sortering, der larmer så meget, at man ikke må have beboelse de nærmeste 250 meter derfra.

 

- Det lå altså midt i byen i gamle dage, fortæller Jørgen og understreger derved endnu en pointe med at have Østhavnen som industriplatform væk fra det centrale og beboede Aalborg. Populært sagt er der plads til røg, støj og møg herude i Østhavnen. Store dele af centralhavnen er omdannet til mondæne boliger og skabt en imponerende Aalborg waterfront. Samtidig har de arealer som er afhændet haft en stor grundværdi. Hvilket har muliggjort investeringer herude, fortæller Jesper.

Både Jesper og Jørgen udpensler en lang række unikke fordele ved placeringen i Aalborg Øst, hvor mulighederne for både industri og godshåndtering lige ned til kajen er optimale og fungerer i døgndrift, hvor skibene lægger til og det giver mulighed for at være ramme for fremtidens virksomheder.

 

- Vi skal til at lave en fabrik her, som skal fremstille brændselsceller. Oliehavnen er fortsat placeret i centralhavnen og det vil være en stor milliardinvestering at flytte oliehavnen. Og tankanlæggene vil også kunne bruges til nye grønne brændstoffer i fremtiden, og derfor siger vi ikke bare lige farvel til oliehavnen, påpeger Jørgen.

 

Attraktivt udviklingspotentiale for virksomheder

Til mit spørgsmål om, hvordan Port of Aalborg vil tiltrække nye virksomheder, fortæller Jesper om tankerne bag deres interesser:

 

- Vi går efter virksomheder, som ligger indenfor de kompetenceområder, vi har. Vi arbejder på at tiltrække produktionsvirksomheder indenfor energi, den maritime sektor, stålforarbejdning og avancerede materialer og virksomheder indenfor cirkulær økonomi med fokus på energi, genanvendelse af plast, byggematerialer, tekstiler og metal.  Med Siemens og Bladt har vi nogle at de store aktører indenfor vindmølleindustrien og det skal vi være bedre til at markedsføre. Jørgen har som noget af det sidste været med til at designe en ny indendørs testhal til vindmøllevinger, hvor Blaest tester både i forhold til udholdenhed og statiske test. I forhold til test af vindmøllevinger er Aalborg et absolut verdenscenter. Der er ingen ved siden af eller tæt på. Blaest er ejet af Force Technology, DTU og DNV-GL og de lejer sig ind i bygninger ejet af Port of Aalborg og den nuværende bygning er netop udvidet og en ny under opførsel. Samtidig har Siemens Gamesa udbygget deres udendørs testfaciliteter, så samlet er der i Aalborg en stor kapacitet og viden, som ikke ret mange er klar over, fortæller Jesper, der også ønsker at bruge og videreudvikle kontakten til AAU og UCN:

 

- Vi må kunne bruge, at vi i Aalborg har Europas bedste Ingeniøruniversitet (AAU). Både i forhold til at uddanne kvalificerede medarbejdere, men også i forhold til viden.”

 

 

Materialer og logistik

Port of Aalborg ønsker at udbygge sin rolle som logistikcenter og skabe større aktivitet på jernbanen, så den grønne transport kan styrkes.

 

- Vi vil gerne have meget mere grøn transport og ser derfor udviklingen af et logistikcenter med både bane og skib og flot vej, som en høj prioritet. Og når vi praler lidt, så siger vi, at vi har en lufthavn i baghaven, griner Jesper.  Aalborg ønsker at være førende på den grønne omstilling. Vi vil gerne være det nationale testområde på grønne løsninger. På den anden side af fjorden vil man omstille fra kul til en fire-fem andre energiformer, der er bæredygtige.

 

- Som kommunalt ejet aktieselskab skal Port of Aalborg understøtte Aalborg Kommunes Erhvervs- og Bæredygtighedsstrategi. Det betyder i praksis, at vi skal bidrage til øget beskæftigelse og Grøn omstilling. Godsmængderne forventes i bedste fald at være svagt stigende og arbejdspladserne, derfor skabe på landsiden. Faldgruppen er muligvis den, om vi kan få nok virksomheder til at flytte til vores erhvervspark. For som Jørgen siger, så nytter det ikke noget, at vi hiver virksomheder fra byen herud, fordi det flytter ikke noget i kommunens beskæftigelse. siger Jesper og understreger vigtigheden i at tiltrække nationale og udenlandske virksomheder, som forudsætning for at skabe yderligere beskæftigelse.

 

 

Borgerkontakt, boliger og erhverv

Når det kommer til naboskabet mellem boliger og erhverv, så er Port of Aalborg meget opmærksomme på de eventuelle gnidninger, der måske kan opstå. Der kan både være påvirkninger i form af støj, støv og lugt, den påvirkning skal selvfølgelig reduceres mest muligt. Jørgen understreger, at Port of Aalborg gør meget for at skabe gode borgerrelationer og derfor meget aktivt er gået ind i CSR-arbejde.

 

- Vi vil gerne tænke ud af tankegangen om med, at en havn er en havn og en kommune en kommune. Port of Aalborg er for eksempel med til at etablere en årlig regatta, hvor alle borgere får adgang til koncerter, skibe osv. Ligeledes er vi også meget aktive i det store Tall Ship Race og støtter det med mange penge og med mange timers indsats for netop at have relationen til borgerne, fortæller Jørgen inden Jesper tilføjer, at der sidste år til Tall Ship Race var over 700.000 gæster, selvom det regnede halvdelen af dagene.

 

- En anden måske faldgrube i forhold havnens udviklingsplaner er klimatilpasning og opretholdelse af biodiversitet, fortæller Jesper. Det er vigtigt at finde de rigtige balancer også i forhold til de 20.000 jobs, der skal skabes i Aalborg Kommune de næste 10 år.

 

- Uden jobs kan man jo ikke betale for de lejligheder, man bygger inde i byen. Det hele hænger jo sammen og skal gøres på en fornuftig måde. Der skal igangsætte aktiviteter og skabes vækst og det kan gøres samtidig med at der også tages hensyn til naturen. Vi skal have øje for det hele, og nogle gange kan vi som havn godt føle, at der er nogle, der presser ret hårdt på uden måske helt at have øje for de store sammenhænge. Det er ikke gavnligt i længden at have en for enøjet dagsorden. Vi vil gerne i dialog, for så tror jeg man kan finde de gode løsninger, opfordrer Jesper.

 

 

 

Byggeri og arealer

Mange af bygningerne inde i den centrale havn er traditionelt opført på den måde, at Port of Aalborg har udlejet et areal, og så har havnevirksomheden opført en bygning derpå. Sådan har det også været herude i Østhavnen i nogle år. Imidlertid er der mange virksomheder, der i dag hellere vil bo til leje i lejede bygninger, så man bedre kan regulere op og ned i takt med konjunkturerne og i takt med virksomhedens udvikling. Så kan man også bedre komme ud af lejemålet i stedet for, at man skal til at sælge bygningerne, fortæller Jørgen og forklarer.

 

- Vi tilbyder som alternativ til andre bygherrer at hjælpe med at opføre bygningen og leje den ud, og vi står derfor i rigtig mange tilfælde som bygningsejere. Fra at vi i 1990 havde ca. 3.000 kvm bygninger, så har vi nu 140.000 kvm bygninger og mere på vej. Nogle er købt, og de fleste er opført, fortæller Jørgen og påpeger, at Port of Aalborg er omfattet af EU's forsyningsdirektiv og dermed også af udbudsloven. Der er derfor retningslinjer, der skal følges, og uanset om det drejer sig om at udbyde en vej, en kaj, en plads eller en bygning, er der spilleregler for det.

 

I forhold til selve udførelsen, påpeger Jørgen også forskelligheden i projekterne:

 

- Mindre arbejde kan vores tekniske afdeling gennemføre, men så snart det bare bliver lidt større, eller vi er presset på tid, har vi en bygherrerådgiver - typisk et ingeniørfirma - til at hjælpe os med at lave udbuddet, forklarer Jørgen og tilføjer, at virksomhederne selv supplerer de nyopførte bygninger med indvendig indretning så som reoler og produktionsudstyr.

 

- Udfordringen er, hvordan man kan standardisere bygninger, så man også kan komme ud af det igen, og andre kan overtage det, påpeger Jesper og fortæller, at Port of Aalborg har tre datterselskaber, der er involveret i arealer, og de bliver nu slået sammen til én stor udbyder af erhvervsejendomme.

 

- For at være fleksible har vi lavet en prototype, som kendes fra typehuse, som er et type-lagerbyggeri, vi har opført over 30.000 kvm af. Når et bliver ledigt, så ved vi, hvad de kan, og de står ikke ledige ret længe og udover det, så har vi også flere former for produktionsbygninger, også i form af haller, tilføjer Jørgen.

 

- Hvis det er korte lejemål, skal vi kunne stille en sikkerhed, og derfor er vi også nødt til at standardisere. Hvis der er tale om specialbygninger, så må vi lave en lejekontrakt på f.eks. 30 år, fordi vi skal kunne forsvare projekterne. Vi bliver vejet på kommercielle vilkår af kreditforeningerne, så vi er nødt til at kunne stille en garanti. Vi kan bedre gamble, hvis vi kan sige, at hvis ikke her er der, så er der en anden lejer, fortæller Jesper om pointen med udformningen af lejeperioder og standardisering.