<img height="1" width="1" style="display:none;" alt="" src="https://dc.ads.linkedin.com/collect/?pid=364418&amp;fmt=gif"> Byggeriets udvikling: 30 år med op- og nedture
Byggeriets udvikling: 30 år med op- og nedture

Malerarbejde i højden. Foto: Preben Kirkholt

Byggeriets udvikling: 30 år med op- og nedture


Bygge- & Anlægsavisen fejrer i år sit 30 års jubilæum som én af bygge- og anlægsbranchens centrale medier. Tre årtier med overophedning og finanskrise, og skiftende trends i arkitektur, materialer og politiske dagsordener har præget perioden. Og ser vi fremad, er det efter alt at dømme klimaet og den grønne omstilling, der kommer til at fylde mere og mere både i den politiske debat og i vores branche. Jeg er ikke i tvivl om, at bygge- og anlægsvirksomhederne kommer til at spille en endnu større rolle de kommende år.

Indlæg af direktør Michael H. Nielsen, Dansk Byggeri


Tilbage i 1990’erne var infrastrukturen i centrum. De store bro- og tunnelbyggerier fyldte meget, og vi skrev historie. Først med åbningen af jernbane- og vejforbindelsen over Storebælt i 1997 og -98 og igen to år senere, da Øresundsbroen blev indviet.


Direktør Michael H. Nielsen, Dansk Byggeri

 

Det var en storhedstid for den danske anlægsbranche. Men det var også tiden, hvor der var gang i byfornyelsen med kommuner og stat som handlekraftige igangsættere. Et årti hvor produktivitet og effektivitet blev nye drivere for en aktiv erhvervspolitik.

 

Tilbagevendende oliekriser satte sig også spor. Danskerne var blevet mere energibevidste, og indførelsen af energikrav i bygningsreglementet satte sig tydelige aftryk i de nye enfamiliehuses energiforbrug. Op gennem 1990’erne fik stort set alle nybyggede boliger og bygninger energimærker i den bedste ende.    

 

Efter murens fald og den tyske genforening i 1989 deltog mange danske byggevirksomheder i byggeeventyrerne i Tyskland, for de flestes vedkommende desværre uden økonomisk succes. Det blev derfor for mange en tilbagevenden til en dansk bygge- og anlægsbranche, der dengang var karakteriseret af at være et relativt beskyttet hjemmemarkedserhverv.

 

Det var den gang.

 

Ser vi på bygge- og anlægsbranchen anno 2020 er meget forandret. Politikernes interesse for bygge- og anlægsbranchens effektivitet og produktivitet hænger ved, og digitaliseringen vinder mere og mere indpas. At udviklingen vil blive præget af ny teknologi og meget mere anvendelse af data, end vi er vant til, er der ingen tvivl om.

 

Konkurrencen er benhård. Ikke mindst fordi både private og offentlige bygherrer sigter mod at få nye udenlandske aktører ind på det danske marked, både når det gælder bygge- og anlægsaktiviteter. Man kan sige, at branchen er blevet åbnet for udenlandske aktører – på godt og ondt.

 

I modsætning til for 30 år siden er anlægsbranchen i dag presset af manglende politisk vilje til at beslutte langsigtede infrastrukturplaner. Det står i skærende kontrast til den måde, vores nabolande arbejder med infrastruktur. Her skaber rullende 10-års planer et helt anderledes marked, som giver nationale virksomheder mulighed for at opbygge kompetencer, der skaber afsæt for udenlandske aktiviteter.

 


Murer på renoveringsprojekt fra 1990’erne. Foto: Preben Kirkholt

 

 

Byggeriets rolle i forhold til at levere løsninger på aktuelle samfundsudfordringer er en vigtig erhvervspolitisk prioritering i vores branche i dag. Vi tager i stigende grad afsæt i ”hvad kan branchen gøre for samfundet” frem for måske som tidligere ” hvad kan samfundet gøre for branchen”. Det kommer ikke mindst til udtryk i den tilgang, der gennem de sidste 15 år har dannet rammen for energi- og senest klimapolitikken.

 

For ca. 15 år siden engagerede bygge- og anlægsbranchen sig i en ny form for samarbejde med det offentlige, blandt andet ved at deltage aktivt i arbejdet med energikravene i bygningsreglementet. Via brede aftaler mellem myndigheder og byggeriets organisationer blev der aftalt mål om at bringe energiforbruget i bygninger ned. Et samarbejde, der har fået stor betydning for de produkter og løsninger, som branchen er i stand til at levere både hjemme og i udlandet.

 

Den samme tilgang ses i dag i arbejdet i klimapartnerskabet for byggeri og anlæg, hvor en lang række af branchens organisationer og virksomheder lige nu arbejder med at kortlægge initiativer, der kan reducere CO2-udledningen.

 

Et vigtigt arbejde, for der er ingen tvivl om, at klimaudfordringerne og interessen for grøn omstilling kalder på løsninger fra bygge- og anlægsbranchen. Lad mig bare nævne klima- og kystsikring. Cirkulær økonomi med genbrug og genanvendelse som nye markedsdrivere. Bæredygtigt byggeri, og ikke mindst energirenovering af bygninger, som står for 40 % af vores energiforbrug, og vil komme til at spille en meget vigtig rolle, når målet om at reducere udledningen af klimagasser i Danmark skal realiseres.

 

Lidt højtideligt sagt, vil bæredygtighed, hvad enten den er social, økonomisk eller miljømæssig, sætte nye rammer for bygge- og anlægsbranchens udvikling.

 

Bygge- & Anlægsavisen får nok at skrive om i de kommende år og vil forhåbentlig være med til at understøtte den rivende udvikling, branchen er inde i. Tillykke med jubilæet og rigtig god arbejdslyst. 


Facadearbejde i "gamle dage".  Foto: Preben Kirkholt