<img height="1" width="1" style="display:none;" alt="" src="https://dc.ads.linkedin.com/collect/?pid=364418&amp;fmt=gif"> Portræt af Michael H. Nielsen: Byggeriet skal vise handlekraft!
Portræt af Michael H. Nielsen: Byggeriet skal vise handlekraft!

Michael H. Nielsen

Portræt af Michael H. Nielsen: Byggeriet skal vise handlekraft!


Direktør i Dansk Byggeri Michael H. Nielsen har længe været en central person i byggebranchen, og han glæder sig over, at hvor byggeriet for tyve år siden altid reagerede på overordnede politiske initiativer, så handler byggebranchen i dag anderledes proaktivt. Han spår, at den tendens vil blive endnu mere udtalt i fremtiden, hvor byggeriet byder ind med løsninger til globale udfordringer som CO2-forbrug, klimaændringer og hele den grønne omstilling.

Når man træder ind i Michael H. Nielsen hjørnekontor, så mødes blikket straks af et motto, som hænger på væggen:

 

”Det bedste udtryk for holdning – det er handling!”

 

Og det er et livsmål, som Michael H. Nielsen har taget til sig tidligt i sit arbejdsliv, fortæller han:

 

- Jeg bruger rigtig meget tid på mit arbejde, og jeg er ekstremt dedikeret til det, jeg laver. Det har altid været vigtigt for mig at kunne følge de ting til døren, som jeg sætter i gang. Det mærker min omverden også, og der er ingen tvivl om, at jeg kan være en decideret pain in the ass for mine medarbejdere. Jeg er berygtet for at sætte gule post-it sedler på folks skriveborde og rykke ofte for en status på opgaver. Det kan være enormt stressende for andre, men det er også udtryk for, at jeg ikke helmer før, vi når i mål. Hvis tingene så ikke lykkes, så bliver jeg utilpas – det går mig på. Men så man bare erkende, at tiden er ikke til det, og så må man kaste sig over andre dagsordener.

 

Man kan tydeligt mærke, at arbejdet med at tale ind i de store dagsordener i samfundet har været selve kernen for Michael H. Nielsen i hans virke gennem 20 år som direktør i Dansk Byggeri.

 

- Mit hjerte banker for byggeriet, og når jeg ser tilbage på det aftryk, som vi i Dansk Byggeri har sat på udviklingen, mener jeg, at vi har formået at vende bøtten, så byggeriet i dag går forrest og kommer med bud på løsninger. Vi tænker, hvad kan byggeriet gøre for vores samfund, fremfor omvendt. For 20 år siden ville beslutningerne komme fra et ministerium – nu er det erhvervet, der siger: Skulle vi ikke prøve at gøre det på den måde, hvorefter en styrelse eller et ministerium kan understøtte vores initiativ med regulering. Den udvikling er jeg stolt af at være en del af, fortæller Michael H. Nielsen og uddyber:

 

- Tilbage i 00’erne var der stor debat om den grønne omstilling af vores energisystem, og den dagsorden begyndte vi at adressere, hvilket der ikke var enighed om i Dansk Byggeri på det tidspunkt. Min argumentation var, at hvis vi ikke går ind i debatten, så er vi ikke med, når det handler om at nedsætte energiforbruget i de rigtig mange bygninger, der har det behov. Her tog vi skeen i den anden hånd og gav bud på løsninger, som vi gerne ville være med til at skabe. Eksempelvis var de frivillige energiklasser i Bygningsreglementet en genial nyskabelse, hvor man meldte nogle energikrav ud 15 år frem i tiden. Og der var huset her vågent, for det har jo siden vist sig, at der var virksomheder og materialeproducenter, som kunne levere mere energieffektive løsninger, der ikke var dyrere. Den indsats har betydet, at vi frem til i dag har halveret energiforbruget i de danske bygninger. Det greb at bruge Bygningsreglementet til at skabe innovation har vist sig at være rigtigt, og det forsøger vi også at skabe nu med en frivillig bæredygtighedsklasse, hvor byggebranchen selv har smøget ærmerne op og har udformet et bud på indholdet, som nu ligger klar til at blive implementeret som frivillig klasse i Bygningsreglementet.

 

 

Organisationsarbejdet blev hans skæbne

Michael H. Nielsen er uddannet landskabsarkitekt, og det valg hænger sammen med en interesse i naturen og formgivningen af rammer for mennesker.

 

- Jeg kommer fra en familie af ingeniører, og dem, jeg gik på gymnasiet med, skulle næsten alle sammen være læger eller ingeniører, men da jeg afsluttede studentereksamen, gjorde jeg mig en masse tanker om hvad, der egentlig driver mig. Her havnede jeg på landskabsarkitektur-uddannelsen, som var det rigtige valg på det tidspunkt, da det talte meget til mig at få alt fra broer og boldbaner til hele byrum til at fungere optimalt, fortæller Michael H. Nielsen og bemærker, at han nåede at være med til lave byplaner for udbygningen af Høje Taastrup i 1970’erne, hvilket han ikke er så stolt af i dag, når han ser resultatet.

 

Herefter fik Michael H. Nielsen ansættelse i Anlægsgartnernes brancheorganisation, og herfra har han arbejdet i brancheorganisationer lige siden.

 

- På det tidspunkt talte det til mig at arbejde med faglig udvikling samt normer og standarder. Og det var her, jeg fik smag for arbejdet med at skabe en dagsorden og få den frem i folks bevidsthed. Det er super spændende, og fra da af har organisationsarbejdet været min skæbne. Men mit fag ligger i rygsækken, og det bruger jeg tit, ligesom det er skønt at være med til at skabe noget.

 

Fokus på hvordan byggeriet skaber værdi

- En central del af min drivkraft de sidste 10-12 år er spørgsmålet: Hvad kan vi som erhverv gøre for at skabe værdi for samfundet? Her er klimasikring og den cirkulære økonomi gode eksempler på vigtige udfordringer, hvor Danmark som et lille innovativt samfund kan oparbejde en grøn styrkeposition. Klodens ressourcer er ikke uendelige, og priserne på råstoffer kommer til at stige voldsomt, siger Michael H. Nielsen og fortsætter:

 

- Vi skal vænne os til at nyttiggøre alle dele af byggeprocessen fra råstof til byggeaffald. Og derfor er bæredygtighed meget centralt for byggeriet, hvor min udfordring er at oversætte det, så det bliver centralt for den lille tømrer-, murermester eller lille entreprenørvirksomhed. Det handler både om, at vi skal ændre adfærd, men også at vi skal begynde at tænke, hvordan kan jeg gøre cirkulær økonomi og bæredygtighed til en del af min virksomhed?

 

Michael H. Nielsen oplever det som sin helt store udfordring, når han taler med Dansk Byggeris medlemmer:

 

- Hvordan får jeg tømrervirksomheder til at arbejde med kildesortering og farlige stoffer, således at det bliver til et konkurrenceparameter? Her er der mange små virksomheder, som synes, at det lyder besværligt, at vi skal til at sortere vores affald. Det er en kæmpe opgave at gøre det nærværende og formidle det. Her skal der udvikles nye forretningsmodeller, der sætter fokus på et begreb som totaløkonomi – hvor man bygger en lille smule dyrere, men så får bygherre en lang række fordele i forhold til drift, holdbarhed, energiforbrug osv. Den tankegang trænger vi virkelig til at få udfoldet i byggeriet over for dem, der skal finansiere det.

 

Michael H. Nielsen mener, at transformation eller renovering af bygninger bliver afgørende i fremtidens bæredygtige byggeri, hvor vi i højere grad skal tænke på bygninger som bygningsskaller, der kan ændre funktion løbende.

 

- Der er jo bundet kæmpestore ressourcer til vores eksisterende bygninger, som vi skal kunne nyttiggøre i stedet for at rive ned og lave til vejfyld. Derfor er renovering essentielt, og her kan man sagtens bruge bygningsskallen, mens man moderniserer indholdet i forhold til dagslys, rumstørrelser, varme overflader, energi, osv. Det er en anden måde at tænke bæredygtigt på, ligesom vi i nybyggeriet også skal arbejde med, at der er mulighed for løbende at foretage ændringer i ruminddeling, funktion og design, siger Michael H. Nielsen der selv bor i et etagebyggeri fra 1970’erne i beton, der ligger i et meget naturskønt område, som er den type af bygninger, hvor det giver mening at transformere bygningens indre. Han fortæller:

 

- Bygningen er bevaringsværdig, og til min store irritation kan jeg ikke selv skifte vinduerne til lejligheden, selvom det trænger. Den bebyggelse er faktisk et godt eksempel på en type af bygning, hvor det giver rigtig god mening med en større renovering, hvor man tænker i nyt ventilationsanlæg, varmegenvinding, isolering og ændring i rumopdelingen med større rum. 65 % af vores bygninger er opført før Bygningsreglementet uden krav til energiforbrug – bygningerne er simpelthen ikke designet med det for øje – og derfor er der et kæmpestort potentiale for at energiforbedre.

 

 

Vigtigt med et tæt samarbejde på tværs af byggebranchen

Når Michael H. Nielsen ser på de seneste 20 års udvikling i byggebranchen, så fremhæver han også den måde, som byggeriets parter arbejder sammen på i dag, hvor arkitekter, ingeniører, producenter, bygherrer, entreprenører, forskningsinstitutioner og brancheorganisationer på trods af uenigheder går sammen i en lang række samarbejdsprojekter, hvor man sammen har skabt en række løsninger.

 

- Værdibyg er et godt eksempel på den udvikling, og det samarbejde ville ikke eksistere for tyve år siden. Her tager byggeriets toneangivende organisationer fat i udfordringerne i byggeriet og arbejder med at gøre byggeprocesserne værdiskabende for vores kunder – hvordan tilrettelægger vi udbud og byggeproces, så det er mere hensigtsmæssigt? Det er i alles interesse, og det er kernen i Værdibyg, siger Michael H. Nielsen og fortsætter:

 

- Det er enerverende, at vi er en branche, der alt for ofte ender med byggesager, der skal afgøres i en voldgift – det koster masser af penge for samfund og bygherre. I de nye udbudsregler er der bygget nye konfliktløsninger ind, som har til formål at nedsætte konfliktniveauet. Her kan man løse fremtidige konflikter ved at inddrage parter tidligere i dialog om hvad og hvordan, der skal bygges. Der er positive takter, og det håber jeg virkelig vil give noget, og her må vi bare se tiden an, om virksomhederne går til det med en ny tilgang, eller om man konflikter sig ud af det, som man plejer?

 

Den langsigtede opbygning af viden og værdi

Når Michael H. Nielsen ser fremad på byggeriets udvikling, er han optimist på branchens vegne i forhold til at gå forrest og udvikle løsninger på store samfundsudfordringer, men han ser også mange udfordringer.

 

- Byggebranchen har en erhvervsstruktur med en masse små virksomheder, og al respekt til, at alle de små virksomheder lever i dag og i overmorgen, men de driver ikke innovationen.  De lever dag for dag, og det er svært at sikre et godt arbejdsmiljø og forhindre nedslidning ude på de her små byggepladser. Hvordan får vi styr på, at de her små virksomheder overholder alle regler for arbejdsmiljø, social dumping osv.? Alle de her historier må ikke blive det dominerende i mediebilledet, så sætter vi hele den gode udvikling i byggeriet over styr. Den værdiskabende, bæredygtige dagsorden har vi først lige taget hul på, og det er noget, som tiltrækker nye unge ildsjæle, kan jeg mærke. At arbejde for større bæredygtighed taler til både hankøn og hunkøn, hvilket er vigtigt, for byggeriet skal være inkluderende og kunne tiltrække de dygtige unge mennesker. Den dagsorden griber de unge, de vil gerne vil være frontløbere, fortæller Michael H. Nielsen og pointerer, at det populære TV-program Bonderøven er en god påmindelse om, at vi har en masse råstoffer, materialer og gammelt håndværk i Danmark, som vi har været i stand til at bygge ud fra gennem århundreder.

 

 

- Jeg har faktisk mødt ”Bonderøven” ved flere lejligheder, og han provokerer mig altid og kalder mig industriens mand. Ikke den grønne industris mand, som jeg selv ville foretrække. Men det er jo svært at lave en forretning ud af hans metoder, selv om det er vigtig inspiration for folk i Danmark, fortæller Michael Nielsen, som i det hele taget godt kunne tænke sig, at man i byggebranchen bliver dygtigere til at konkurrere på andre parametre end pris:

 

- Vi skal sætte fokus på den langsigtede værdiskabelse – hvor virksomhederne konkurrerer på FNs verdensmål, på bæredygtighed, på cirkularitet, på kvalitet, på totaløkonomi, på evnen til at overholde arbejdsmiljølovgivning – på alle de aspekter, der giver værdi for samfundet i det lange løb. Fremfor bare på prisen. Herved kan byggebranchen også opbygge ny viden, som kan afsættes uden for landets grænser. Den læring er vigtig, og her er Skills-konkurrencen værd at fremhæve, hvor danske lærlinge konkurrerer på det højeste, internationale niveau. Det giver inspiration for andre unge mennesker, og det er med til at løfte byggebranchen nu og i fremtiden.