Visualiseringer af Lundgaard & Tranberg Arkitekter.
Tina Saaby om Kalvebod Brygge – et frirum for byens travlhed?
Lige nu forbinder man Kalvebod Brygge med den tæt trafikerede færdselsåre ind og ud af København, men på det tidligere banelegeme ved at opstå et nyt byrum med et klart naturpræg, som har referencer til den hævede bypark og promenade High Line i New York.
Historien om Kalvebod Brygge bliver tit beskrevet som forfejlet byudvikling, hvilket hænger sammen med, at Københavns Kommune i slutningen af 1980’erne var tæt på fallit og derfor solgte grundene hurtigt, hvilket har givet et uinspirerende byområde. For over ti år siden udformede arkitektvirksomheden Lundgaard & Tranberg en plan for området, hvor målet var at skabe et menneskeligt spor parallelt med Kalvebod Brygge, den store færdselsåre. Den overordnede ide har man holdt fast i gennem en årrække, hvilket for den tidligere stadsarkitekt for København, Tina Saaby er et godt eksempel på, hvordan man har arbejdet med at udvikle byen:
- Som stadsarkitekt i over 8 år har jeg fået en del af byens fortællinger ind på livet, og det er meget vemodigt nu at skulle give slip. Udviklingen af området ved Kalvebod Brygge er startet med en vision om at gøre det muligt at skabe en attraktiv rute fra Hovedbanegården til Fisketorvet – et fodgængervenligt sted med et roligt flow af mennesker, hvor man ikke behøver komme nær bilerne. Byudvikling har i København har handlet om at italesætte byrum som et fælles rum, hvor der skal være plads til diversitet. Og i en travl by er det vigtigt med steder, hvor man kan få fred, og her kommer en grøn sti til at løfte området ved Kalvebod Brygge betragteligt.
Det overordnede formål med udviklingen af området har været at skabe et stærkere naturpræg i den del af byen, samtidig med at der skabes en naturlig sammenhæng i området fra Hovedbanegården til SEB Bank til Fisketorvet.
Hvad betyder det, når vi ønsker mangfoldighed?
Tina Saaby har været med til at udforme by-strategien ”Fællesskab København”, hvor kernen var et mangfoldigt blik på hvordan, byrum ser ud og bliver brugt. Og her har opgaven været at forklare og præcisere over for alle byens interessenter hvad, det betyder, når man ønsker mangfoldighed.
- Københavns byrum er en international succeshistorie, hvor det er lykkedes at gøre byrummet til et samlingssted. Alle vil gerne skabe en god by, og det kræver, at man er villig til at tage ansvar for det fælles rum – og det gælder både developere, arkitekter, borgere, private grundejere osv. Værdien af gode byrum kan til gengæld også mærkes på den økonomiske bundlinje, da virksomhederne herved kan profilere sig. Den gode by er for alle, og den skal være åben og inviterende. Men det kan være super svært på de enkelte byggerier at få indtænkt det menneskelige afsæt, som skaber den værdi. Her er det vores opgave at skubbe til de projekterende og være en konstruktiv samtalepartner og opstille de politiske mål, som støtter op om det. Det skal foregå en løbende diskussion om hvad, byen skal kunne på et givent sted på et givent tidspunkt, siger Tina Saaby og slutter af:
- Det er vigtigt, at man kan opholde sig og slappe af i byrummet. Og her kan arealet over Kalvebod Brygge være med til at imødekomme den voksende efterspørgsel efter rekreative områder, stille steder og mere natur i byen – hvor den del af byen bliver genfødt i en helt ny rolle.
