Vi kan ikke vækste os grønnere

Som ejer af virksomheden Træværk er Dennis Roan Nielsen optaget af at gøre faget til noget, som unge mennesker gerne vil ind i og ikke mindst kunne være stolte af. Han henviser til gamle dage, hvor håndværksmesteren kunne gå igennem byen og opleve samme respekt fra byens borgere som lægen. Det er lang tid siden, at de håndværksmæssige fag nød samme anseelse, da det ifølge Dennis Roan Nielsen i alt for mange år har handlet om at få flest mulige ind i de akademiske fag. At det ændrer sig i fremtiden – allerede fra nu af – vil han gerne slå et slag for. Men også, at byggeriet ændrer fokus fra blot at bygge løs uden de store overvejelser om materialers nedbrydelighed på sigt – den helt store udfordring i byggeriet er, at vi bygger huse, som naturen har svært ved at tage tilbage, er en af Dennis Roan Nielsens kongstanker. 

 

- Udviklingen inden for tømrerfaget i dag er lidt en varm kartoffel set i forhold til den grønne omstilling. Fakta er, at vi bygger større og mere end nogensinde før, og vi er ved at være vores egne værste fjender i jagten på et liv i luksus. Vi rykker så at sige ressourcerne ud af vores egen børns fremtid, siger Dennis Roan Nielsen, som undrer sig over, at der i verden netop nu samles en masse kloge folk under temaet Cop26 for at diskutere, hvordan vi kan vækste os grønnere.

- Vi kan ikke vækste os grønnere. I stedt for fortsat at rykke flere ressourcer ud af jorden for at blive grønnere, skal vi turde at save i den gren, vi selv sidder på. Alt det, vi gør, handler i bund og grund om kærlighed til faget, men jeg møder ofte mere forargelsen end opbakning, da jeg får at vide, at jeg kan virke prædikkene, siger Dennis Roan Nielsen og fortsætter:

 

- Men jeg er nødt til at åbne næbbet, selv om jeg ikke ønsker at lyde formanende over for andre. Men vi er tvunget til at tage miljøet superseriøst, og det er sjovt nok dem med overforbruget, som føler sig mest stødte over mine holdninger. Det er selvfølgelig en naturlig forsvarsmekanisme.

 

Spørger man ham, hvad hans egne ’take aways’ fra faget er, lyder svaret, at det først og fremmest er at have en faglig stolthed. 

 

- Det skal blive supermoderne igen at være håndværker, hvilket politikerne for omkring 10 år siden ødelagde ved at melde ud, at alle unge skulle gå den akademiske vej. Men det er helt forkert, da akademikere ofte bare ’suger på lappen’ og ikke skaber noget selv. Det gør dem, der bygger. Værdien af håndens arbejde skal bankes på plads igen, for vi bygger rigtig fint og klogt med danske byggematerialer, forklarer Dennis Roan Nielsen, som ser en tendens til, at det skabende er på vej tilbage. 

 

Men der sidder ifølge Dennis Roan Nielsen stadig alt for mange mennesker bag computere hver dag, som dybest set udfører et pseudoarbejde og reelt set kun udfører en halvtidsstilling. 

 

- Skal vi i en rigtig retning i forhold til byggeriet og den grønne omstilling, må vi have lagt de rigtige skinner for fremtiden.
Der sidder en masse kloge mennesker og lægger kæmpestore masterplaner om f.eks. elbiler og masseproduktion af batterier, men hvis de regner forkert, og slagplanen derfor ikke er den bæredygtige på sigt, kan vi spilde en masse kræfter og energi på bare at bygge efter de gældende overbevisninger – i en god tro.
Vi må ikke sætte automatpiloten til og fortsætte med at bygge verden op i beton og mineraluld, siger Dennis Roan Nielsen.

Sprang ud af hamsterhjulet

Kort fortalt etablerede Dennis Roan Nielsen sit tømrerfirma, Træværk, for fire år siden, hvor han selv var, som han beskriver det, fanget i hamsterhjulet. 

 

- Vi havde lånte 4 mio i realkreditforeningen til at bygge et stort hus, men vi trivedes dybest set ikke og manglede tid og overskud til hinanden.

Så vi valgte at sælge den store fine bungalow fra 2013 i 2017 og flytte til et gammelt hus fra 1943 på 97 kvm.

Vi blev på den måde helt frie og kan gøre, hvad vi vil. Jeg skal ikke tvinges til opgaver, jeg ikke ønsker, ligesom jeg kan trække mig fra samarbejder, hvis jeg får en dårlig mavefornemmelse, fortæller Dennis Roan Nielsen, som siden da har bygget Træværk op ud fra en devise om, at man skal kunne hjælpe sig selv, før man kan hjælpe andre.

 

Kernekonceptet hos Træværk er, at man ønsker at bygge verden op komposterbare huse, da meget af det, man bygger med i dag, er svært at komme af med ifølge Dennis Roan Nielsen.

Han mener, at vi i Danmark bør nøjes med at bruge danskproduceret træ frem for at hente hårdt træ fra f.eks. Brasilien. 

 

- Husene, vi bygger i dag, er bygget af materialer, som vi har svært ved at komme af med. Det er f.eks. beton, fugemasse, eternit og plastik. Vores miljø er efterhånden så fyldt med mikroplast, at små børn fødes med det i kroppen.

Vi kan med andre ord ikke kontrollere den verden, vi bygger. Vi raffinerer og forædler i den grad ting, vi ikke selv kan kontrollere – vi kan forædle olie til plastik, og udvinde uran, men mennesket er styret af følelser og grådighed, krig og kærlighed, og når disse mekanismer blandes sammen, så springer  vi af og til en ’atombombe’, fortæller Dennis Nielsen og fortsætter:

 

- Det er mest forsvarligt, at byggematerialerne er træ, da det komposteres tilbage til naturen. Et træhus kan stå i 500 år, hvis det bygges rigtigt.

Det handler om at bygge en konstruktion med store udhæng – det vil sige, at huset kan tåle at stå ude om natten.

Træbeskyttelse kommer ikke fra en spand, men fra konstruktionen, som forhindrer våde facader. Men det er svært at nå dertil, da der er et hårdt tryk fra tegl-, stål- og betonindustrien, som er flettet samen med Statens Byggeforsknings Institut (SBI) og DBI - Dansk Brand- og Sikringsteknisk Institut.

Derfor bygger vi ikke træhuse, som man har tradition for i f.eks. Sverige, Norge, Finland, Schweiz og USA.

 

 

Håndværkere skal tage etisk ansvar

Dennis Roan Nielsen kan ikke forstå, hvor vi i Danmark er så bange for at bruge organiske materialer i byggeriet som f.eks. papiruld og træfiber som isoleringsmateriale.

 

- Vi har i stedet brugt ler, som tager flere millioner år at blive til et brugbart materiale, som vi kan lave til mursten, som brændes ved 1.000 grader for at blive en byggesten til et hus. Et træ derimod står ude skoven og vokser selv ved 10 grader.

Når det har stået i skoven i 50 år, kan vi fælde det og bruge det til byggeri.

Vi mennesker bør kun bruge de materialer, som vi har adgang til over jorden – vi behøver ikke leder tusindvis af meter under jorden – med bekostelige geotekniske undersøgelser – for at finde f.eks. olie, kobber, ural eller ler, forklarer Dennis Roan Nielsen og understreger, at vi ikke kan genskabe den slags ressourcer og derfor vinder træ igen som materiale.

- Det er simpelthen så vigtigt, at vi passer på vores helbred som håndværker, og når diverse byggeanvisninger fra SBI foreskriver at der skal anvendes f.eks. plastik og fugemasse, så har vi et kæmpe problem i Danmark, både for håndværkerene, men også for klimaet. Hvis vi skal gå en grønnere fremtid i møde, så skal vi jo netop bygge så CO2-neutralt som muligt, siger Dennis Roan Nielsen.

Han mener også, at den enkelte tømrer og håndværker generelt bør tage et større etisk ansvar.

Selv om man er ansat og bygger hus fra kl. 07.00-16.00, bør man ifølge Dennis Roan Nielsen ikke fralægge sig et ansvar for, hvordan man selv er med til at hive hårdt på jordens ressourcer.

 

 – Det duer ikke at fralægge sig ansvaret, selv om det kan være svært, hvis man er bundet op at et stort realkreditlån og bare skal have en løn hjem.

Man har også selv et ansvar for at bygge klogt og tage sin frihed tilbage. Det har jeg selv gjort, og med de 10 mand, som jeg har ansat, rider vi på en bølge af succes, hvor vi indimellem er ved at blive kvalt.

Men det er så min opgave at vise vejen for min egne håndværkere, og jeg siger ofte nej til byggerier, hvis projektet ikke er bæredygtigt nok, siger Dennis Roan Nielsen, der gerne vil væk fra, at håndværkeren i dag er blevet en monteringsmedarbejder med materialer som gips og fugemasse. 

Det er skræmmende, hvor håndværket er ved at ende, mener Dennis Roan Nielsen, som også tager afstand fra alle de mellemled i form af arkitekter og ingeniører, der laver utallige beregninger, før der kan bygges. 

 

- Det er igen noget akademisk pseudoarbejde med papirnusseri, hvor en masse mennesker bare klør hinanden på ryggen.

Det er selvfølgelig nødvendigt at trykafprøve og dokumentere et byggeri, så der ikke pludselig står et kæmpe højhus i et villakvarter. Vi plejer at sige, at det første søm, vi slår i, koster mellem 50-60.000 kr. på grund af det indledende ingeniør- og arkitektarbejde.

Som håndværker vil vi bare i gang med at bygge, uddyber Dennis Roan Nielsen, der til enhver tid vil anbefale træ som byggemateriale til huse, da det hverken afgasser eller efterlader en kemisk giftudledning til omgivelserne, hvis det brænder.  

 

Tømrermester Dennis Roan Nielsen anvender udelukkende træ til at bygge sine huse af, da det for ham er det mest bæredygtige materiale overhovedet.

- Et stykke træ har en beregnet brændetid på ca. 0,5 mm i minuttet – ude fra og ind – og sammenlignet med f.eks. med jern og beton, som er gode ledende materialer, der kan bøje ved et ukendt smeltepunkt, brænder træ langsomt og kontrollerbart. I Norge og Sverige gør brandvæsenet plænen våd omkring et hus i brand, hvor efter man kan feje asken sammen fra soklen og grave den ned på grunden.

Det mest giftige i branden er møblerne og alt det elektronik, vi slæber ind i vores huse. Brandtomten er ikke så giftig, at den må transporteres til et deponianlæg, siger Dennis Roan Nielsen og fortsætter:

 

- Vi bygger huse i dag af materialer, som ikke engang fuglene vil bygge reder af. Mennesker bliver syge af de afgasninger fra byggematerialerne, som siden masseproduktionen efter 1. verdenskrig har udbredt globalt.